Previous Page  138-139 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 138-139 / 287 Next Page
Page Background

F o t. „Før og N u“ ved E lfelt.

Frederiksberg Kommunes Y andtaarn

Jesus K iike

Havens Bogholdere og Kasserere skiftede ligesaa livligt, indtil

Hr. A. E r li d s blev ansat 1890; han hed den Gang J e n s e n .

Direktionens

Medlemmer

skiftede mindre hyppigt. Den

første Direktion bestod af Kul­

tusm inister F is c h e r , Apothe­

ker B e n z on og Justitsraad

E r ic h s e n . Af disse døde denne

sidste allerede 1876 og blev

da erstattet af Jægermester

K le in , som forblev i D irek­

tionen gennem 20 Aar til sin

Død 1896 og i denne Aarrække

virkede med stor Nidkærhed,

særlig for at skaffe Haven

Pengegaver, som var højst

nødvendige for a t kunne klare

de stadig mere paatrængende

Krav om nye Bygninger og

andre Forbedringer. Uheldigvis

savnede han Blik for det højst

uheldige og i Længden ganske

ødelæggende ved den delte

Ledelse, hvis Ulæmper ovenfor er berørte. — Hvad hjalp det saa,

at en enkelt mere praktisk Forretningsmand kom ind i D irek­

tionen, som vilde forsøge at bringe Ledelsen ind i moderne Spor.

Kon g Edward VII b esøger Z oologisk Have samm en med L ehnsgrevinde Frijs i Maj 1908

R undskuet fra Taarnet i Z oologisk Have,

Søndermarken

Han blev snart kørt træ t, og bedre blev det ikke, da man i 1895 fik

Direktionen gjort tiletFem-Mands Raad i Stedet for et Triumvirat

Først i 1897 efter Jæger­

mester K l e i n s Død indsaa

man, at Ledelsen m aatte læg­

ges i en enkelt Mands Hæn­

der. Hertil valgte Direktionen

den i mange Henseender og

særlig af Dyrenes Røgt højt

fortjente Inspektør H o fm a n -

B a n g. Men de mange Aars

Ydmygelser havde berøvet

ham Spænstighed og Autoritet,

saa at han træ t opgav sin

Stilling efter to Aars Forløb.

I de mellemliggende Aar

havde man hutiet sig frem ;

der kom ikke nogen egentlig

Fremgang for Haven. I 1879

havde man forhøjet Entréen

til 40 Øre (Børn 20 Øre), og

i 1885 vovede man sig til at

gaa op til 50 og 25 Øre. Men

II Afdeling, mod Syd, (se Teksten Side 140).

Valby Gasværk

da saa Udstillingsaaret kom med sine mange Fremmede, var man

saa uforstandig igen a t nedsætte Prisen, som om en Tiøre kunde

tænkes at spille nogen Rolle for en Tilrejsende. Det store Besøgstal

(180,000 Personer) dalede i 1889 til 96,000, og Indtægten

blev saa elendig, a t man i 1891 atter m aatte sætte Entréen op.

I det hele viser det sig

væsentlig som en Marche paa

Stedet med stadige pekuniære

Vanskeligheder. Der skulde

spares og knibes paa alle Kan-j

ter. Naar der lagdes Kloak­

ledninger, gjordes de af Spar-

sommelighedshensyn

altfor

snævre. Derfor tilstoppedes

de let, og idelige Opgravnin­

ger, som kostede Penge og

ødelagde Gangene, blev nød­

vendige. Det, som strax var

det billigste, blev selvfølgelig

i Længden det dyreste. Man

kunde ikke ofre nok paa Ved­

ligeholdelser. Disse er i høje­

ste Grad nødvendige i en

zoologisk Have, hvor alle

Pensionærerne ikke har syn­

derlig andet at bestille end a t ødelægge alt, hvad de kan over­

komme, og hvor de Besøgende ogsaa hjælper godt til, Børnene ofte

ved forsætlig at ødelægge og de Voksne ved Slid.

Kun sjældent vovede man sig i Lag med større Byggeforetagen­

Den gam le Flam ingopark ved Plankevæ rket m od F rederiksberg Have,

hvor nu B assinerne ligger.

Roskildevej

der, og i Reglen var man ikke heldig. Rovdyrhuset blev saaledes

ikke forsynet med Yderbure, og de nødvendige Bure lagdes over

langs Bagvæggen. Da man

saa omsider i 1888 skred til

Anbringelse a f nødvendige

Bure, kunde disse ikke brin­

ges i direkte Forbindelse med

de indre, saa a t Dyrene maa

drives rundt igennem en Ræk­

ke Bure for a t naa ud i frisk

Luft. Herved kan eventuel

Sygdomssmitte let føres rundt

i Husets Rum.

Bjørnegrotten, der byggedes

1878 og kostede henved 13,000

Kr., blev lag t saa uheldig, at

Dyrene aldrig kunde faa Sol,

denne den vigtigste Livsbetin­

gelse for næsten alt levende.

Samtidig gjordes Rummene

for snævre. Ganske vist vandt

Isbjørnen lidt ved sin F lyt­

ning, men det var og blev dog Gravkamre, hvor Fugtighed og

Mos skørnede Murenes Stene. Først i 1902 blev Bjørnegrotten for­

synet med brede Sol-Aabninger mod Syd og Rummene noget ud­

videde, og i 1904 fik Isbjørnen ikke blot en Mage, men en stor

134

185