F o t. „Før og N u“ ved E lfelt.
Frederiksberg Kommunes Y andtaarn
Jesus K iike
Havens Bogholdere og Kasserere skiftede ligesaa livligt, indtil
Hr. A. E r li d s blev ansat 1890; han hed den Gang J e n s e n .
Direktionens
Medlemmer
skiftede mindre hyppigt. Den
første Direktion bestod af Kul
tusm inister F is c h e r , Apothe
ker B e n z on og Justitsraad
E r ic h s e n . Af disse døde denne
sidste allerede 1876 og blev
da erstattet af Jægermester
K le in , som forblev i D irek
tionen gennem 20 Aar til sin
Død 1896 og i denne Aarrække
virkede med stor Nidkærhed,
særlig for at skaffe Haven
Pengegaver, som var højst
nødvendige for a t kunne klare
de stadig mere paatrængende
Krav om nye Bygninger og
andre Forbedringer. Uheldigvis
savnede han Blik for det højst
uheldige og i Længden ganske
ødelæggende ved den delte
Ledelse, hvis Ulæmper ovenfor er berørte. — Hvad hjalp det saa,
at en enkelt mere praktisk Forretningsmand kom ind i D irek
tionen, som vilde forsøge at bringe Ledelsen ind i moderne Spor.
Kon g Edward VII b esøger Z oologisk Have samm en med L ehnsgrevinde Frijs i Maj 1908
R undskuet fra Taarnet i Z oologisk Have,
Søndermarken
Han blev snart kørt træ t, og bedre blev det ikke, da man i 1895 fik
Direktionen gjort tiletFem-Mands Raad i Stedet for et Triumvirat
Først i 1897 efter Jæger
mester K l e i n s Død indsaa
man, at Ledelsen m aatte læg
ges i en enkelt Mands Hæn
der. Hertil valgte Direktionen
den i mange Henseender og
særlig af Dyrenes Røgt højt
fortjente Inspektør H o fm a n -
B a n g. Men de mange Aars
Ydmygelser havde berøvet
ham Spænstighed og Autoritet,
saa at han træ t opgav sin
Stilling efter to Aars Forløb.
I de mellemliggende Aar
havde man hutiet sig frem ;
der kom ikke nogen egentlig
Fremgang for Haven. I 1879
havde man forhøjet Entréen
til 40 Øre (Børn 20 Øre), og
i 1885 vovede man sig til at
gaa op til 50 og 25 Øre. Men
II Afdeling, mod Syd, (se Teksten Side 140).
Valby Gasværk
da saa Udstillingsaaret kom med sine mange Fremmede, var man
saa uforstandig igen a t nedsætte Prisen, som om en Tiøre kunde
tænkes at spille nogen Rolle for en Tilrejsende. Det store Besøgstal
(180,000 Personer) dalede i 1889 til 96,000, og Indtægten
blev saa elendig, a t man i 1891 atter m aatte sætte Entréen op.
I det hele viser det sig
væsentlig som en Marche paa
Stedet med stadige pekuniære
Vanskeligheder. Der skulde
spares og knibes paa alle Kan-j
ter. Naar der lagdes Kloak
ledninger, gjordes de af Spar-
sommelighedshensyn
altfor
snævre. Derfor tilstoppedes
de let, og idelige Opgravnin
ger, som kostede Penge og
ødelagde Gangene, blev nød
vendige. Det, som strax var
det billigste, blev selvfølgelig
i Længden det dyreste. Man
kunde ikke ofre nok paa Ved
ligeholdelser. Disse er i høje
ste Grad nødvendige i en
zoologisk Have, hvor alle
Pensionærerne ikke har syn
derlig andet at bestille end a t ødelægge alt, hvad de kan over
komme, og hvor de Besøgende ogsaa hjælper godt til, Børnene ofte
ved forsætlig at ødelægge og de Voksne ved Slid.
Kun sjældent vovede man sig i Lag med større Byggeforetagen
Den gam le Flam ingopark ved Plankevæ rket m od F rederiksberg Have,
hvor nu B assinerne ligger.
Roskildevej
der, og i Reglen var man ikke heldig. Rovdyrhuset blev saaledes
ikke forsynet med Yderbure, og de nødvendige Bure lagdes over
langs Bagvæggen. Da man
saa omsider i 1888 skred til
Anbringelse a f nødvendige
Bure, kunde disse ikke brin
ges i direkte Forbindelse med
de indre, saa a t Dyrene maa
drives rundt igennem en Ræk
ke Bure for a t naa ud i frisk
Luft. Herved kan eventuel
Sygdomssmitte let føres rundt
i Husets Rum.
Bjørnegrotten, der byggedes
1878 og kostede henved 13,000
Kr., blev lag t saa uheldig, at
Dyrene aldrig kunde faa Sol,
denne den vigtigste Livsbetin
gelse for næsten alt levende.
Samtidig gjordes Rummene
for snævre. Ganske vist vandt
Isbjørnen lidt ved sin F lyt
ning, men det var og blev dog Gravkamre, hvor Fugtighed og
Mos skørnede Murenes Stene. Først i 1902 blev Bjørnegrotten for
synet med brede Sol-Aabninger mod Syd og Rummene noget ud
videde, og i 1904 fik Isbjørnen ikke blot en Mage, men en stor
134
185