S_FørOgNu

Øjeblik har gjort den aktuel i Verdenspressen. En saadan Be

givenhed viser Billedet Side 134, som gengiver K o ng E d v a r d s

B e sø g i Foraaret 1908 under Ledsagelse bl. a. af P r in s V a ld e

m a r og Lehnsgreve og Lehnsgrevinde M o g e n s F r i js . De fleste

store illustrerede Blade i Udlandet bragte Billeder fra dette Besøg.

ottende Aar lagde den erotiske Tilbøjeligheder for Dagen, og

man kom derfor let paa den Tanke at bringe de to E lefanter næ r

mere sammen for derved at forberede dem paa et frem tidigt Samliv.

Hele to Somre (1903 og 1904) gik Ellen i en Gaard tæ t ved

Siden af Changs, og Dyrene kæ rtegnede hinanden med Snablerne

i saa stort Om-

D irektør Julius Schiøtt.

„K aspar“ og

hans F o ræ ld re.

Hidtil har det

i alle zoologiske

Værker væ ret en

ubestridt Lære

sætning, at E le

fanten ikke for

merer sig i Fan

genskab. Ja, en

aandrig N atur

forsker har end

og sammenlignet

Elefanten med

hine stolte Ger

maner, der i det

romerske Slaveri

bekæmpede

D rifterne, fordi

de ikke vilde

efterlade sig Af

kom, viet til Trældommens Forbandelse. — Nu er ogsaa denne

Læresætning omstyrtet, idet de sidste Aar har set ikke mindre

end tre Tilfælde, hvor E lefanter, som i længere Tid har levet i

Fangenskab i en zoologisk Have, har parret sig og faaet Afkom,

nemlig i 1906 baade i Buenos Aires og i Schonbrunn ved Wien —

begge Steder en Hunelefantunge — samt i December 1907 i Køben

havn. Dette sidste Tilfælde turde her fortjene en nærmere Om

tale, særlig fordi

„Begivenheden “

er sket paa dansk

Grund.

Faderen

var

den 35aarige

„Chang“, der an

kom til Danmark

fra Bangkok i

1878 som Gave

fra Konsul Købke

sammen med en

jævnaldrende

Hun „Eng“. Dis

se to Dyr levede

sammen

indtil

1893 og forsøgte

ofte at parre sig,

uden at dette

fuldbyrdedes,

antagelig fordi

Hannen endnu

var for ung. E f

ter Hunnens Død

i 1893 blev En

kemanden stadig

ondskabsfuldere,

saa at Dyrepas

seren ikke vo

vede sig ind til

ham. Changhav

de i Reglen tvende aarlige Brunstperioder, i hvilke han ikke vilde

æde, havde hyppig Afgang af Urinen og rastløs stormede omkring

med stærk Ødelæggelseslyst. Paa samme Tid begyndte de Kirtler,

som han havde mellem Øjne og Øren, at vædske, saa at begge

Kinder blev fugtige og næsten sorte.

I A aret 1896 modtog Haven som Gave fra Admiral R ic h e lie u

en to Aar gammel H unelefant „Ellen“. Denne udviklede sig godt,

var af temmelig blidt Sind, men desværre noget nervøs, hvilket

var til Hinder for den kunstneriske Uddannelse, som Dyrepasser

Jens Larsen med Omhu søgte at bibringe hende. Allerede i sit

D irektør W . D reyer.

fang, som Af

standen tillod

det. — I Løbet

af V interen 1904

—05 lod man de

gammeldags

Lukkem ekanis

mer i E lefant

huset forstærke

og forbedre og

spurgte derefter

H a g e n b e c k til

Raads, hvad han

mente om at lade

Hunnen føre over

til Hannen. Ha-

genbeck, som

kendte Changs

umaadelige Styr

ke og Ondsindet-

lied, fraraadede

i stærke Udtrykdette Vovestykke. — Men man havde sagt A og

m aatte derforsige B. Den 20. April 1905 blev Chang spæ rret inde

i sit Natrumog Ellen ledet over tilElefanthuset. Det varede

længe før man kunde lokke den nervøse Dame indenfor Ind

gangsdøren. Omsider stod hun dog inde i det store Rum og fik

Øje paa sin fremtidige Mage bag G itter døren til Soverummet.

Ellen nærmede sig ham strax, og Dyrene kæ rtegnede hinanden

ømt med Snab

lerne. Det var

dog med ban

kende H jerte, at

man lod den ad

skillende G itter

dør rulle til Side.

Chang gik straks

ud, og de to

Kæmpedyr stod

nu overfor hin

anden og udveks

lede en hjertelig

Hilsen.

E fter 3 Dages

Forløb parrede

de sig, og i Aarets

Løb gentog disse

Parringer sig of

te, og hvert T il

fælde blev note

ret lige indtil

Midten af No

vember. Da man

absolut ikke ven

tede noget Af

kom, opgaves

denne Bogføring

omsider. Man

havde aldeles ik

ke gjort Regning

paa noget Opdræt og var tilfreds med at kunne holde Dyrene

i samme Rum, saaledes at deres Brunstperioder kunde faa et

naturligt Forløb, hvorved Changs Voldsomhed kunde formindskes.

I E fteraaret 1906 lagde man Mærke til, at Ellens Bryster var

taget lidt til i Omfang, men man var af den Anskuelse, at

Hunnen, som stadig af og til indlod sig paa Parring, derfor ikke

kunde være drægtig,

ogdet var ikkeurim eligt at antage, at

Brysternes Opsvulmen varenFølge af Dyrets øvrige Udvikling.

Men da den bekendte Dyrehandler C a r l H a g e n b e c k i Begyn

delsen af December aflagde et Besøg i Kobenhavn, erklærede han,

E lever fra en M alerskole tager Skitser af Flam ingoerne.

1 4 2