148 / 287
træde op og ned fra Dørtrinet mellem Soverummet og Opholds
rummet. Hans næste Fornøjelse bestod i at løbe efter Moderen og
opfordre hende til at jage ham tilbage til Soverummet, saaledes
som hun gjorde i de første Dage af hans Liv for at unddrage ham
for Publikums Nyfigenhed. Mens han var lille, revsede hun ham
ofte med Snabelen, og gav ham undertiden et Spark for at sætte
sig i Respekt.
Da Kaspar blev født paa en ugunstig Aarstid, blev han næsten
et halvt Aar gammel, før hun kunde slippes ud i det fri. Han
var meget ængstelig, og det varede over en Time, før Moderen
kunde faa lokket ham til at følge med ud i den store solbeskin
nede Verden, som han endnu ikke kendte.
Alt derude var ham nyt og gjorde stæ rkt Indtryk paa ham.
Han blev forskrækket ved at møde en Graaspurv, og af lutter
Ubehjælpsomhed plumpede han i Vandet. Dette gentog sig de
hus, viste det sig umuligt at holde disse sarte Væsener i Live.
De Eksemplarer, som man Tid efter anden modtog som Gave, fik
i Reglen kun en ganske kort Tilværelse. De kedede sig ihjel i de
mørke Bure og uden passende Selskab. Disse Væsener maa abso
lu t være flere sammen, eller de maa stadig omgaas M ennesker;
endelig maa de anbringes i sollyse Rum, hvor alt fængselsagtigt
er udelukket. De maa have rigelig Bevægelse og om Sommeren
Adgang i det fri.
Alt dette har man skaffet Menneskeaberne i Zoologisk Have.
Der er ansat en ung Pige som Plejemoder for dem. Hun sørger
for deres Renlighed og Hudpleje, hun arrangerer deres Maaltider,
læ rer dem at spise pænt og dannet, gaar Tur med dem om Som-
meree, stifter Fred mellem dem, naar de for Alvor ypper Strid
indbyrdes, trøster dem, naar de er bedrøvede, og leger med dem.
De unge Menneskeaber er ganske som smaa Børn. Med Alderen
Søndre Fasanvej, set m od Nord, Aar 1913.
T. v. H j. af Frederiksvej, t. li. Frederiksberg H ave.
første 3 Dage, og sidste Gang gik Ellen selv ned i Bassinet for
at hente ham op.
I længere Tid turde han ikke komme i Nærheden af Vandet,
idet den ængstelige Moder gennede ham bort, ligesom han ogsaa
selv var bange. Senere blev han dristigere, og inden ret længe
var det hans Yndlingsadspredelse at boltre sig i Vandet, saa at
det stod i Skum og Bølgebrus. Indtil en Snes Gange daglig tog
han Bad og blev ved dermed lige indtil Slutningen af Oktober.
M enneskeaber.
Af alle levende Væsener staar de saakaldte Menneskeaber os
ubetinget nærmest, ikke blot legemligt, men ogsaa i Aandsevner.
Ganske vist har man Eksempler paa en høj Intelligens hos Hunde,
men den er sikkert et Resultat af Hundens mindst 4000aarige
Omgang med Mennesket. Hvis en Chimpanse levede Dag ud og
Dag ind i Selskab med sin Herre og fik Lov at leve i en Række
Aar, vilde den sikkert blive i høj Grad civiliseret, og hvis man
tænkte sig civiliserede Chimpanser af begge Køn udviklede gennem
Slægtled, vilde deres Aandsevner rimeligvis forøges yderligere.
Intet Under derfor, a t Menneskeaberne særlig i høj Grad interes
serer Publikum. Saa længe Haven kun ejede det almindelige Abe
kommer der ofte noget ondskabsfuldt op i dem, ligesom de ogsaa
rent legem ligt bliver hæslige.
I September 1907 var Haven saa heldig samtidig at kunne frem
vise alle fire A rter af Menneskeaber, de to afrikanske: Gorillaen
og Chimpansen og de to asiatiske: Orangutanen og en graa Gibbon.
Gorillaen var kun et lille Pus paa et Aar, ved Ankomsten meget
afmagret, men aad med god Appetit. Den levede her dog kun i
10 Dage, idet den pludselig en Nat døde af et Hjerteslag.
Vort Billed Side 136 viser en Chimpanse „Master L ink“, et virke
lig Mellemled mellem Dyr og Menneske, overordentlig klog og af
et ualm indelig blidt Gemyt. Han optraadte i sin Tid paa V arie
téer i Tyskland. Men hans uovervindelige Ulyst til at bære Kostu
mer forspildte hans sceniske Fremtid. Han blev solgt til Haven,
hvor han fik Lov til at spadsere mellem sine egne i den dejlige
bløde sorte Pels, hvortil han er skabt, forkæ let af sin Plejemoder
og fritaget for a t kukkelure ensomt i en Tremmekasse, medens
han afventede Dressurens Time eller Forestillingens. Han sidder
meget dannet tilbords, ringer med Bordklokken, bruger Ske og
Gaffel, drikker af Glas og tørrer sig om Munden med Servietten.
Han gaar pænt paa et lille WC og kører paa en rigtig lille to
hjulet Cycle.
144