153 / 287
Frederiksberg.
(Fortsat fra Side 124).
En Mand, der under Slottets Opførelse var uhyre virksom, og
livis Navn derfor bør bevares fra Forglemmelse, var Overkammer-
sekretær U o se , der paa den liøje Bygherres Vegne sluttede Over
enskomster og K ontrakter med Leverandører og Entreprenører,
Købmænd og Skippere, Haandvæ rkere og Kunstnere. I den alm in
delige Bevidsthed var det ham og Ernst Brandenburg, der — naar
Navne s k a l fremhæves — var Foretagendets fornemste Kræfter.
Den 14. Marts 1699 angives som den Dag, da de første Spade
stik foretoges for a t udgrave Grunden til det vordende Slot paa
Bakketoppen i Valby. Og en halv Snes Dage senere lader Kong
Christian den 5te udbetale det første Beløb „zu d em B a u d e s
H a u s e s F r i e d e r i c h s b e r g “ — 14000 blanke Kigsdaler. Det var
hver Grenader kun fik „en S k il li n g e l l e r to om D a g e n “. Det
m aatte siges at være en billig Arbejdsløn! Omegnens Bønder be
ordredes til at køre den raa Teglmasse til Værket, og for hvert
leveret Læs fik Bonden 20
p.
Grundstenene til Bygningen og For
muren sammenbragtes dels fra Omegnen af dertil udkomman
derede Landsoldater, dels ad Søvejen af Københavns Stenfiskere
og Pram stikkere. Der leveredes Bjælker, særlig pommersk Tøm
mer, af det solideste Kram, og hvad Kalken angik indforslcreves
den fra G u lla n d , indtil man ogsaa her endte med a t foretrække
hjemlige Produktioner og anlagde et K a lk h u s paa Frederiksberg,
— hvor det laa, ka,n ikke paavises nu.
Naturligvis kunde Kontrakten om, at S lottet skulde staa fæ r
digt ved P intsetid i 1700 umuligt opfyldes. Men man tog det
klogeligt ikke altfor nøje med Kontraktens Ordlyd. Man arbejdede
roligt videre, og Bakketoppen frembød en Myretues myldrende
F ot. „Før og N u “.
Ejendomm en A llegade 5. 1920
baade det første og sidste Bidrag, som Chr. d. 5te af sin P a rti
kulærkasse lod tilfalde Slottet. Et Par Maaneder efter, den 25.
August 1699, gik han til sine Fædre, og Kronprinsen blev Konge.
Arbejdet tog nu forstæ rket Fart, og fra Begyndelsen af Vin
teren ser vi en Mængde af Hs. Majestæts Landsoldater beskæf
tigede paa Slotsgrunden.
Det er interessant a t følge Arbejdets gradvise Fremadskriden.
Der var ingen Tid at spilde. Kontrakten lød paa, at Slottet „zu
k ü n f t i g e n P f i n g s t e n d e s i t z t l a u f e n d e n J a h r s “ (nemlig
Aar 1700) skulde være saa vidt fæ rdigt, at „ d ie B a lk e n u n d
S p a r r e n a u f d ie M a u e r g e b r a c h t w e rd e n k ö n n te n “.
Det gjaldt navnlig at faa den store Mængde Mursten frem skaf
fet, som Værket krævede. F ra Teglfabrikkerne i V e d b æ k og
N iv a a , fra F le n s b o r g og A a b e n r a a og fra H o lla n d , med
hvilket Land Danmark stod i livlig Handelsforbindelse, bestiltes
Stenene. Men skulde Kontrakten kunne overholdes, forslog disse
Leverancer dog ikke. De skulde jo hentes langvejs fra. Og saa
tog man det fornuftige P arti a t anlægge sit e g e t Teglværk i Nær
heden af Byggepladsen, nemlig paa selve Frederiksberg. Og af
Regnskaberne fremgaar det, at der til „ l e r æ l t e n d e og t e g l
s t e n s s t r y g e n d e G r e n a d e r e r v e d Hs. M a je s tæ ts T e g l
v æ rk “ indtil Høsten 1700 betaltes en Sum af 550 Rdlr., og at
(H estehandler M adsen-V irkelyst).
Liv af Haandværksfolk, Arbejdere, Landsoldater og Holmens Folk,
som det nok ikke altid har væ ret let at holde Orden paa.
For Nutidens Opfattelse lyder det underligt, at Kongens Grena
derer, Musketerer og hans Folk af Holmens faste Stok benyttedes
til Kalkgravning, Grundgravning og lignende Arbejde, der stod
deres Stilling som Fædrelandsforsvarere meget fjernt. Men i hine
Tider saa man anderledes paa Haandteringen som Soldat. Den
gang var der for Tanken intotsomhelst stødende i, at baade Land-
og Søm ilitæret brugtes til alt, naar det blot skete i M ajestæ ter
nes Tjeneste. Man saa, uden a t det forargede, Grenaderer tum le
med de store Grundsten, grave Vandledninger til Springvandene
i de kongelige Lystgaarde, beklippe Træer, ja, endogsaa fo rrette
en saa kvindelig Beskæftigelse som at indsamle Myreæg til Fugle
samlingerne i de kongelige Lysthaver. Og for at nævne et andet
Exempel, — i 1729 kunde men se Holmens begede G utter an
vendte til med Tailler og Toug at opsætte Piller og B illedstøtter
paa A lteret i Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.
løvrigt tjen te Københavns Vognmænd ogsaa en Skilling ved
Slottets Opførelse paa Valby Bakke. Thi selv om Kongens Heste
til Stadighed var opstaldede paa Prinsens Gaard og m aatte
hænge dygtigt i, m aatte man have Hjælp udefra. Og af Doku
menterne fra Slottets Opførelsestid fremgaar det saaledes, at
149