157 / 287
øverst til nederst. Det tækkedes med Blyplader, der senere blev
oversmurte med grøn Farve for at faa Lighed med ilte t Kobber.
Gennemkørslen var hvæ lvet og udstyredes med flere øvre Rum,
til hvilke Adgangen førte op ad to Stentrapper. løvrigt prydedes
Porthuset med to Portaler, der var rig t forsynede med forgyldte
Kroner, B illedhuggerarbejde og Majestæ ternes Navnechiffre. Den
kongelige Vagt, der fra Begyndelsen havde R um i Slottets Kælder
etage, fik et P ar Aar senere sit eget stateligere Hus i um iddel
bar Nærhed af Porthuset. Endelig anbragtes et stort Uhrværk,
forfærdiget af J o h a n M e r c k i og til en Pris af 600 Rdlr., i
Porthuset og paa T aget anlagde man det R e s e r v o ir , vi tid
ligere, løseligt har om talt, men som var et saa mæ rkeligt Fænomen,
at det har fortjent en lid t nærmere Redegørelse.
Dette Reservoir var en meget stor Vandbeholder af Bly, hvor
fra man forsynede sig med det Vand, der skulde benyttes til
Kaskader, Fontæner osv. Man forstaar, at Porthuset maa have
haft en endogsaa overmaade k raftig Konstruktion, naar man
hører, at der til dette Reservoir var medgaaet mere end tyve
Tusind Pund Bly, der hovedsagelig var indkøbt i Hol
land. Til Blyets kom nu yderligere den store Vand
masses uhyre Vægt. I Regnskaberne ser man da
ogsaa, at Porthusets Murværk indeholdt ikke
mindre end 2464 Kubikalen.
I Porthusets meget høje Beliggenhed,
og i den Omstændighed, a t Vandover
fladen i Reservoiret laa henved halv
andet hundrede Fod højere end de
„Vandkunster“, man havde isinde at
anbringe i de omliggende Parker, var
de ydre Betingelser givet for at
kunne frembringe det fornødne
Pres til Frem stillingen af p rag t
fulde Springvandsanlæg.
Men V andet? Ja, med det har
det efter alt at dømme til Tider
knebet slemt. Rimeligvis har der
i Slottets Nærhed, id e n nuværende
Søndermarks østlige Del, væ ret en
Slags Samlebrønd, hvori Omegnens
Kilder og Bækkeløb er udmundet,
og hvorfra man har h en tet den nød
vendige Forsyning. løvrigt ved man,
at det i Begyndelsen af 1706 var paa
Tale at grave en stor Vandpark, fem Alen
dyb og 420 Alen i Kvadrat, „ d a m it a l l e
u m lie g e n d e Q u e lle n k ö n n e n d o r t h i n
g e f ü h r e t w e r d e n “.
E fter mere end to hundrede Aars Forløb er de
stedlige Forhold paa Frederiksberg saa forandrede, at man
nu kun med yderste Vanskelighed og gennem
Gisninger og Hypotheser kan skabe sig nogen
Mening om, hvorledes man har skaffet sig det
Vandforraad, man skulde bruge. Der er i den forløbne lange Tid byg
get og gravet og plantet, planeret og anlagt og omlagt Haver og P ar
ker, og under saadanne Omstændigheder kan Kær og Damme let for
svinde, Kilder og Bække tilstoppes og afledes, og Terrænet i det
Hele skifte K arakter, at det næsten kan miste sin oprindelige
Skikkelse. Og vi ejer næsten ingen Vejledning i Kort eller Af
bildninger af Egnen om København og Valby Bakke fra hine Tider.
Der er ikke Tvivl om, at Reservoiret paa Porthusets Tag har
voldet Majestæten og hans H jælpere mange Knuder, og ialfald
ved man med Sikkerhed, at den første „Vandkunst“ blev anlagt
i Aarene 1702 og 1708 af Fontænemester G rim , og at der allerede
tre Aar efter fremkom Forslag om at anlægge et nyt og bedre
„W a sse r w e r c k “ paa Frederiksberg.
En saaltaldet „ F e u e r -M a s c h in e “ eller „ W a s s e r-M a s c h in e “
var nødvendig til a t drive Vandet op i Reservoiret. Denne Ma
skine, til hvis Forfærdigelse og Vedligeholdelse der medgik Mas
ser af Penge, synes a t have præ steret et højst mangelfuldt Ar
bejde. Man lavede Modeller efter Modeller, og entreprenante
Projektmagere, der rimeligvis har havt ikke ringe Lighed med
de udspekulerede Gavtyve, vi kender fra H. C. Andersen’s Even
ty r om „ K e js e r e n s n y e K læ d e r “, fremstillede sig én efter anden
for Hs. Majestæt, hvis Kundskaber i Fysik neppe har staaet Maal
med hans arkitektoniske Indsigt, og som derfor er blevet trukk et
artig t op. F. I. Meier betrag ter det i sin Bog om Frederiksberg
Slot som et „stort Spørgsmaal“, om „Vandene“ i Bygningens aller-
ældste Dage overhovedet ere bievne bragte til a t „spille“ paa en
blot nogenlunde anstændig — endsige kongelig Maade. —
Med Hensyn til det Indre af Frederiksberg Slot i den ældste
Tid gælder ganske det samme som med Hensyn til dets Ydre, at
vort Kendskab dertil ikke støtter sig til andre Kilder end dem, som
gamle Kvitteringer og Regninger frembyde. Der findes end ikke
noget Regnskab fra Slotsforvalterens Haand lige saa lid t som
Inventarielister. Den ældste Inventarieliste stammer fra Christian
den 6tes Regeringsaar.
Den store Vestibule mod Syd, den der jo selvfølgelig oftest be
nyttedes, idet den naturligt frembød sig som Indgangen for alle,
der kom kørende gennem Slotsporten, var „m it G y p sz b e w o r f e n “
dens Gulv belagt med Fliser og dens Vægge med Pilastre, Capi-
tæ ler og „ P e d e s t a l l e n “ af udskaaret Egetræ. Og den mindre
Vestibule mod Nord var udstyret paa lignende Maade.
I nederste Etage var de kongelige Herskabers Appartementer be
liggende, Hs. Majestæts tilhøjre for Vestibulen, P rin
sesse S o p h ie H e d e v ig s tilvenstre. Prins C a rls
var i Slottets andet Stokværk, Hofmarskalkens,
K abinetssekretæ rens og Hofdamernes i det
øverste, mezzaninagtige Stokværk.
To „italienske“ Trapper førte fra Ve
stibulerne op til de øvre Etager. De var
malede med Stenfarve. Og fra Trappe-
Reposerne udgik til begge Sider Gal
lerierne, og fra Gallerierne førte
lakerede Fløjdøre med forgyldte
Lister ind til Slottets forskellige
Gemakker.
Slottets Spisesal, „Spis-Gemach-
e t“, havde rigt forgyldte Gesimser
og et af de paa hine Tider saa
yndede mekaniske Borde, der ved
Hjælp af Kontravægte og Snor
værk tonede frem fra Køkkenet i
Kælderen, dækkede med de læk
reste Spiser og kosteligste Bouteiller,
naarsomhelst de høje Herskaber for
langte det. Vi kender fra Sangspillet
„Farinelli“ en saadan Mekanisme. Den
var af italiensk Oprindelse og blev her
i Danmark først kendt under Frederik den
4de og havde den behagelige Fordel, at Her
skaberne forskaanedes for det opvartende P er
sonales Spioneri. Senere fandtes disse mekaniske
Borde paa Fredensborg Slot og paa Jag tslo ttet E rem i-
t a g e n og vistnok ogsaa i enkelte private Rigmænds Boliger.
Tapeterne i Kongens Gemakker fremstillede
Scener af det gamle Testamente, saasom Israe-
liternes Dans om Guldkalven og Moses’ Opta
gelse af Nilen. Alle Sale og Gemakker, der benyttedes af
selve de kongelige Personer, var udstyrede med kostbare Spejle
— ogsaa en Følge af Majestætens Rejser i Syden — af hvilke
et enkelt var af saa mægtige Dimensioner, at der til T ranspor
ten af det sam t et Par Stole og et Maleri udkrævedes en Under
officer og 21 Grenaderer, — desuden med lakerede Chatoller,
Gueridoner, Gyldenlæders Stole, Vaser og Krukker. Væggene var
betrukne med Gobelin-Tapeter eller Gyldenlæder.
Frederik den 4des Seng var et Pragtstykke, „ e in C a rm e s in
r o th d a m m a s c h e s B e tt“, over hvilken et Zirat, udført af Hof-
billedliugger C h r is ti a n N e r g e r , var anbragt. I det Hele var
Kongens Sovegemak et af Slottets rigest udstyrede Rum. Plafon-
dens overdaadige Stukkaturarbejde var udført af en italiensk
Kunstner, og der var til Værelsets Pryd anvendt en umaadelig
Masse Spejlglas. Man gør sig et Begreb derom ved a t høre, at
J e a n L a f o n t, en indvandret Franskmand, fik Betaling for 200
Spejlglas, „so zu M e u b lir u n g Ih r. K o n ig l. M a y t. S c h la f -
lram m e r v e r b r a u c h t “. Ogsaa paa dette Omraade udviste Kon
gen en utidig Ødselhed. Hvor Ernst Brandenburg havde ment „at
ordinæ rt Rudeglas“ kunde være godt nok, blev det paa den kon
gelige Bygherres „expresse allernaadigste Befaling“ øjeblikkelig
ombyttet med Spejlglas, af hvilket en Del leveredes fra Rosen
borg.
H olger Drachm anns Statue udenfor „Drach-
m anns Kro“ 1 F eilbergs R estaurationshave,
A llegade Nr. 9.
153