deres egne Begreber som Herskere af Guds Naade, en sæ rlig og
meget elastisk Morallov. Hvis en alm indelig Undersaat blev er
klæ ret skyldig i Bigami, ventede der ham Tugthus, Kagstrygning,
Fængsel og Brændemærke, men en Konge havde kun sig selv at
spørge om Tilladelse til, hvad han fandt for godt, og hans Person
var hellig og ukrænkelig.
Da Grevinde Vierecks Død ind traf i Slutningen af Juni 1704 opholdt
Frederik den 4de sig i Norge, og her forblev han indtil Udgangen
ikke hen gaaet i tom Lediggang, der forøvrigt aldrig var hans Vane.
Med alle sine let gennemskuelige Svagheder var det med Grund, at
han, ligesom sin Navne senere hen, Frederik den 7de, følte sin
Styrke i sit Folks Kærlighed. Hans bedste Egenskaber var en
rastløs Arbejdsiver, en alvorlig Trang til ikke blindt at lade sig
lede af Raadgivere, men til selv at ville se og bedømme Alt, og
hans ærlige Vilje til at være sit Land og Folk til Gavn. Og
under sit Ophold paa det nye Slot arbejdede han da ogsaa tro lig t,
fo r mig bleviRZeCivei
en ussel Parooi,
|y ormig blet/
¡3
et sa a
’M é raf*i°-en
Vfatfe;
^fMeroiennemSirioen
""^et/ig Harmoni,
»“V
*
*
f e s : :
D igteren Kaalunds B roncebuste i A llegade, udfor Ejendomm en Nr. 25.
hustru, Lovise, og til liden Opbyggelse for hans trofaste og æ rbare
U ndersaatter, der vel tilsyneladende lukkede Øjnene for slige Ex
cesser, men i H jerterne lang tfra billigede dem. Han har neppe
selv væ ret klar over, at han muligvis ved dette bigam iske For
hold kunde vække Forargelse.
For Fyrsterne var der, efter
af August. Han var dybt nedbøjet, da han den 1ste September
arriverede til København, hvorefter han, som ovenfor nævnt, den
25de i samme Maaned holdt sit Indtog paa Frederiksberg Slot.
Og efter en Maaneds Ophold havde han faaet sin Lyst tilstræ kkelig
styret og sagde a tte r det nye Slot Farvel. Hans Tid herude var
F o t. „Før og N u“.
1 5 8