164 / 287
lod sig alle Regeringssager omstændeligt forelægge, raadslog med
sine Ministre og udsendte Forordninger til Rigets Bedste.
Det er i god Overensstemmelse med de Betragtninger, vi i det
foregaaende har gjort gældende, at der under dette Kongens første
Ophold paa Frederiksberg Slot ikke blev afholdt nogen større
Festivitet. Endogsaa Majestætens høje Fødselsdag den 11. Oktober
synes at være gaaet forholdsvis stille hen. Selvfølgelig har der
væ ret Taffel med Cour og underdanige Haandkys, mange R etter
og dybe Pokaler og vel ogsaa mangen ærlig Rus efter Tidens
Skik — men en Fest i større Stil har det ikke været.
Den 5te November holdt Frederik den 4de Mønstring over sin H est
garde udenfor Byen, og Dagen efter forlod han med hele sit Hof
Frederiksberg og opslog Residensen inde i København.
Om Kongens daglige Liv baade den Gang og senere hen paa det
nye Sommerslot fortælles der, at det hengled ret ensformigt. Han
stod meget tidlig op, ved Sommertid endogsaa ved Daggry, om
E fteraaret lid t senere
og tilb rag te da gerne
en Timestid, i Slaabrok
og med Hue paa Hove
det, ved det aabne Vin
du for at styrke sig ved
Morgenluften og nyde
Udsigten til sin kære
Hovedstad. N aar Klok
ken var 7, kom Kongens
Bedestund, da han med
b lo ttet Hoved knælede
ned paa sin Bedeskam-
mel — th i det mang
lede ham ikke paa Guds
frygt — og holdt sin An
dagt. Hans Bøn varede
længe, stundom en halv
Time, paa hans ældre
Dage endogsaa en hel.
Jo længere han levede,
jo mere var der sag
tens, der kunde tynge
hans kongelige Samvit
tighed. E fter Bønnen
sang han med kraftig
Røst en Salme og læste
et Par K apitler af den
hellige Skrift, hvorpaa
han beroliget nød sin
Morgendrik, i Reglen
en Skaal tynd Kød
suppe, og lod sig der
efter klæde paa af sin
Kammertjener og var
nu p arat til a t konfe
rere med sine Ministre og Kabinetssekretæ ren indtil Middagstid,
Klokken 12. Middagen indtog han i Selskab med Dronning
Lo v is a — ikke fordi det morede ham, eller fordi hun udøvede
nogensomhelst erotisk T iltrækning paa ham, men fordi han, dette
tiltrods, altid vaagede over at vise hende skyldigt Hensyn og
kavalermæssig Høflighed som Landets Dronning, i Taflet deltog
som Regel hans tre Søskende, Søsteren Prinsesse Sofie H e d e v ig ,
Broderen Prins C a rl, naar denne ikke opholdt sig paa Jæ gers
pris, som var skænket ham af Kongen, og endelig den yngste Bro
der, den fromme Prins V ilh e lm , der døde meget tidligt.
Under Taflerne musiceredes der gerne af Gardens Trompetere,
de kongelige
violons
eller Musikere fra det kongelige Kapel.
Der blev baade spist og drukket tæ t. Kongen selv siges a t have
været maadeholdende og i de senere Aar kun at have nydt Vin
blandet med Vand. R etterne har ellers nok væ ret af den Natur,
at de har krævet rigeligt med Drikke, — de var tunge og solide,
O x e k ø d , K a lk u n e r , P o u l a r d e r , K a p u n e r , Ø s te r s , G r ø n t
s a g e r og rigeligt med B a g v æ r k . — Et saa velforsynet Middags-
m aaltid m aatte naturligvis træ kke længe ud, ofte flere Timer.
E fter Taflet arbejdede Kongen paany i sit Kabinet, ligeledes efter
Aftensmaden, der indtoges mellem 8 og 9, og undertiden kunde
man endnu langt ud paa N atten se Lys i hans Arbejdsværelse, ial-
fald ved V intertid, naar han befandt sig paa Københavns Slot.
Havde Majestæten Tid og Lyst deltog han iøvrigt undertiden
i de andre kongelige Personers og Hoffolkenes Moro om Aftenen.
Den bestod i Vokalmusik, Instrum entalmusik, Dans og Kortspil.
Skønt Kongens uskønne Ydre og d aarligt byggede Legeme i Dan
sen gjorde e t m eget grotesk Indtryk, kunde man dog af og til se
ham træde en adstadig Menuet eller en gravitetisk Gavotte,
naar en eller anden smuk Hofdame vakte hans øjeblikkelige Behag.
O ftest har han sikkert ofret sig for Kortspillet, for
„cilomber“,
W h is t eller S c lia r w e n tz e l, et Spil, der nu er gaaet ganske af
Mode, men som holdt sig i hvert Fald indtil Oehlenschlagers
Barndomstid. Han har vel ogsaa nu og da proponeret e t Hazard-
spil, der dog aldrig øvedes med særlig Lidenskab eller med større
Indsatser af Penge. Før M idnat tra k man sig tilbage til de indre
Gemakker, og ved M idnat var alt lu k k et og slukket.
I Slottets ældste Tid var deringen K irke derude, og Gudstjenesten
afholdes derfor i Monarkens private Værelser. K irken paa Slottet
(hvor nu O f f i c e r s k o
le n har sit Bibliothek)
indrettedes først i Aare
ne 1708—1709.
Som
ovenfor berørt var F re
derik den 4de gudfryg
tig paa sin Vis, og baa
de paa Jægersborg, F re
deriksborg og paa Kø
benhavns Slot har han,
efter Beretningerne, a f
holdt Gudstjenesten i
sine Gemakker, ligesom
ude paa Frederiksberg.
At han var afholdt
var ikke underligt. Han
var „en naadig og mild
Herre og Konge, det
ta lte med og hørte paa
Alle, høje og lave, i hvor
ringe de end vare, og
mod F attigfolk var han
gavm ild“. Han modtog
selv personlig alle Bøn
sk rifter og Ansøgninger
og tog ofte selv Be
stemmelse
om
den
Hjælp, der burde ydes,
og to Gange ugentlig
gav han Sommer og Vin-
ter offentlig Audiens.
Det Ophold, Hoffet
tog paa Frederiksberg
Slot i det paafølgende
Aar, 1705, var af den
dobbelte Varighed som
det første, fra 2den Sptbr. til 4de Novbr. Og denne Gang festlig
holdtes Kongens Fødselsdag med stor Glans baade inde i Hoved
staden — med Fest paa U niversitetet og det „Ridderlige Akadem i“
— og ude paa Sommerslottet med pragtfuldt Taffel, „angenehm
Musique
og anden Lystighed.“
For at fuldstændiggøre vor Beretning om Kongehusets Liv paa
Frederiksberg i Slottets a l l e r æ l d s t e Tid, vil vi endnu blot give
nogle R eferater om Begivenhederne derude i Sommeren 1706, da
Kongefamilien arriverede tidligere end før, og da Dronningens
Fødselsdag, den 28de August, højtideligholdtes med overordentlig
»magnificence«.
under „skøn Musik, sam t Paukers og Trompeters
Lyd og Løsning af det grove Skyts“.
De m artialske Gar
dister i deres skarlagenrøde, sølvbaldyrede Kjoler stod stive som
S tøtter udenfor Porthuset, den ene Stadskarosse rullede efter den
anden ind over Slotsgaarden, hvor Løbere og Hejdukker, Lakejer
og Hofofficianter løb frem og tilbage, og i Vestibulerne, Salene
og Gemakkerne, der bugnede af broget Blomsterflor, saas Ridderne,
af Kongens Ordner, Generaler og Admiraler, den ene mere stad
selig end den anden, bukkende dybt for de kongelige Majestæter
og kurtiserende Rigets fornemste F ruer og Frøkner i deres
kostelige kniplingsbesatte Silkerober og Slæbekjortler. Og lidt
senere kunde man nyde Synet i Slottets store Spisesal af Kong
Frederik og Dronning Lovisa under den gyldne Tronhimmel, om-
GI. Bygning paa Hj. af A llegade o g B redegade (nedrevet).
1 6 0