159 / 287
rar Tomark“ til Belønning for den smukke Tanke, og da en Maler
svend, ¡L o ren z W u lf f , var kommen til Skade under Arbejdet,
fik han af Kongens Haand et P laster paa Saaret i Skikkelse af
hele 10 Rigsdaler! D ette skal være det eneste Ulykkestilfælde,
der er forefaldet under Slottets Opførelse, og enten er der ikke
hændet flere, eller ogsaa h ar den kongelige Bygherre, efter F. I.
Meiers Formodning, ladet de andre Tilskadekomne sejle deres egen
Sø. Denne sidste Formodning har i høj Grad Sandsynligheden for
sig, eller ogsaa har A rbejdet ved Frederiksberg Slot væ ret fulgt
af et sjeldent Held. Ialfald er det sikkert, at der ved Arbejdet
paa M a r m o r k ir k e n i Midten af det 18de Aarhundrede kom saa
mange Haandværkere til Skade, a t man ansaa det for nødvendigt
at træffe ganske extraordinæ re Forholdsregler til de Forulykkedes
Kur og Pleje.
Hvad Ilaveanlæget angaar, gjorde man sig ingen letsindige For-
haabninger. Det hedder sig i 1702, at der vilde hengaa en rum
Tid, før man turde vente at finde Skygge under de nedplantede
Træer, rimeligvis fordi Jorden, som vi ovenfor antydede, har
manglet den fornødne „G ivtighed“. Men A rbejdet var allerede,
før det nævnte Aar udløb, skredet rask frem, Alléer og Gange
var forlængst afstukne i snorlige Linier og overskærende hver
andre under rette Vinkler, saaledes som den uforfalskede franske
Stil krævede det. Ligesom nu førte Marmor- eller Stentrapper
fra Terrassen foran Slottets Nord-Facade ned ad Bakkeskraanin-
gen. Paa denne Skraaning, midt for Slottet, anlagde Ernst Bran-
denburg i 1705 et Kaskadeværk af henved hundrede murede Trin,
over hvilke Vandet skulde styrte ned. Og paa begge Springvan
dets Sider — i det saakaldte P a r t e r r e — saa man Kongepar
rets kronede Navnechiffre, udførte i brogede Blomster og barokke
Slyngninger, og foran dette regelmæssige Firkanter, indhegnede
med klippede Buxbomhække, over hvilke igen kuglerunde eller
pyramideformede Træer løftede sig, hist og her mindre Vand
spring og Bassiner, omgivne af snørklede og sæ rt forvredne Ind
fatninger af Bremersten, og overalt, hvorhen man vendte Blikket,
saa man Rækker af hollandske Taxtræer, selvfølgelig kunstigt
formede som Kegler eller Pyram ider, med faa Alens Mellemrum,
nedplantede i grøntmalede Ballier, der atte r omfattedes af Sten
sætninger, ligeliniede, stive og stramme som et Regiment op-
marscherede Soldater. Midt ind imellem al denne kedelige Kor
rekthed var der hist og her opstillet en stor, k lun tet Vase i Ba
rokstil eller en mægtig „Gevæxtpotte „af Bremersten og Sten-
statuer. Det var alt andet end smukt og hyggeligt, — ligemeget,
det var efter Tidens Smag og gjorde et „kongeligt“ Indtryk. Den
Rigdom af Blomster, der fyldte Luften med deres krydrede, søde
Duft har ialfald havt en forsonende Virkning m idt i al den
unaturlige Kunstfærdighed. En sam tidig Poet har givet sit H jerte
Luft af Glæde over den brogede Flora i følgende prosaiske Linier:
Her kunde Næsen da med læcker Desmer-Dunster,
Som ellers raadis til ved Apotheckers Kunster,
Sit Ryge-Kar faa fyldt, og balsomere sig
Med all den Salve, som Jord-Blomster bæ rer Dig.
Haven havde i hine alleræ ldste Dage to Hovedalléer, af hvilke
den ene gik fra Vest til Øst, udmundende ved Prinsens Gaard,
den anden fra Syd til Nord, overskærende den første i en ret
Vinkel og udmundende i den nuværende Smallegade i Nærheden
af Frederiksberg Gadekær. Gennem denne sidste Allé har der fra
Slotsvinduerne været en fjern og skøn Udsigt udover Marker og
Enge mod U tterslev og Brønshøj.
155