154 / 287
Vognmændenes Oldermand, D id e r i k J e n s e n , i .1702 modtog
290 Rdlr. paa sam tlige de Vognmænds Vegne, der havde kørt Sten
til Frederiksberg. —
Lige saa lid t som der findes Bygningstegninger eller Beskrivel
ser af Slottet i dets tidligste Skikkelse, existerer der m indste
færdigede af Sten- og Billedhuggerne A n d r e a s N ie m e y e r og
A n d r e a s G e r c k e n og stod Kongen i 350 Rdlr. hver, hvilket i
vor Tids Mønt antagelig svarer til mellem 2 og 3000 Kr.
F ra den ene Portal førte en Trappe „ n a c h d em G a r t e n “,
altsaa i Bygningens nordlige Side, hvor vi jo endnu ser denne
\
.tø f
¿Lars A'bualiicsi'H
K læ'strup.
Spor af den Byggeplan, som Ernst Brandenburg fulgte. Og san-t
er dét at tænke sig, a t vi egentlig ved nok saa god Besked om,
hvorledes Salomons Tempel og de gamle ægyptiske Paladser har
set ud for fire A artusinder siden, som om hvorledes Frederiksberg
Slot i dets tidligste Skikkelse har vasret beskaffent. Naar man
alligevel ikke er ganske og helt uvidende i denne Sag, kan vi
takke de sam tidige kongelige Regnskabsbøger, ormstukne
og næsten ulæselige Regninger og K vitteringer og en
kelte efterladte K ontrakter derfor. Men som vore
Læsere vil indse, er dette en lang og besværlig
Omvej at gaa, naar man ud fra saa mangelfulde
K ilder skal danne sig en Forestilling om Slot
tets ydre og indre Billede fra den alleræ ldste
Tid, der jo er af stor Interesse.
Frederiksberg Slot bestod af H o v e d b y g
n in g e n , F o rm u r e n og P o r t h u s e t , og vi
skal i Korthed dvæle ved hvert enkelt af disse
Bygningsværker.
H o v e d b y g n in g e n var firesidet, opført paa
en rektangulæ r Grundplan. Den havde ingen
F lø je ; over Kældrene fandtes to nogenlunde
statelige Stokværk og ovenpaa andet Stokværk
et tredje, der var lavere. Taget var temmelig fladt,
havde sex Gavle og dobbelt Altan. Kældrene fik Hvæl
vinger af Murværk og adskiltes indbyrdesved Brandmure.
I Kælderen gravedes en Brønd, og der anlagdes i For
bindelse med den to lange Render, hvoraf den ene
sørgede for Vandets Tilløb — den anden for dets
Afløb. Man ved in tet om, h v o r f r a Tilløbsvandet kom, heller ikke
hvor Afløbsvandet blev af, — men det formodes, at Brønden og
Tilløbsrenden stod i Forbindelse med det store Reservoir paa Taget
af Porthuset, hvorfra det Vand kom, der benyttedes til Springvand,
Kaskader og de omliggende Parkers øvrige „V andkunster“.
Alle Kælderrummenes Gulve var belagte med Fliser, der var
hentede paa R o s e n b o r g , og som altsaa Hs. M ajestæ t selv le
verede. Hovedbygningen havde to Portaler, en mod Nord og en
mod Syd, og over dem anbragtes forgyldte Kroner. De var for-
O riginalen tilh . F ru W incling.
Trappe, der i Facaden mod Frederiksberg Have vender ud imod
den store Terrasse.
Bygningens Ydre har efter A lt at dømme væ ret ret tarv elig t
udstyret, og Facaderne har frembudt en tarvelig og kedsomme
lig Ensformighed. Det øverste Stokværk har væ ret lavt og try k
ket, og Taget, der hævede sig ovenover det, temmelig fladt med
sine sex Gavle, sin D obbeltaltan, sine Tagvinduer og
Skorstene. En lille Afbrydelse i Ensformigheden har
det B illedhuggerarbejde frembudt, som pyntede de
sex Gavle — rimeligvis store massive Blomster og
Blade efter den seneste Baroktids Mønstre. For
resten véd vi, a t Gavlene nogle Aar senere
prydedes med Kugler af forgyldt Jernblik.
Slottets A l t a n var stor og fritbeliggende.
Den vendte baado mod Syd og Nord og var
belagt med Kobber, der, ligesom de oven
nævnte Fliser, hentedes fra Rosenborg. Den
stod Majestæten i 404 Rdlr. 1 M | 8
p
og var,
før A aret udløb, fix og færdig. Den blev baade
Herskabet og alle dets Gæster til stor Glæde i
Tidens Løb. Der forløb sjeldent en Dag, uden at
man besøgte den for a,t nyde den enestaaende,
storslaaede Udsigt.
Slotstaget skulde efter E rnst Brandenburgs Plan
have væ ret belagt med ordinære lybske Tagsten, men
den unge Konge, der uafladeligt ændrede i sin Bygmesters
Anordninger, befalede, at det skulde prydes med gla
serede hollandske „Tagpander“. Og i Forsommeren 1700
løb en Flok hollandske Skibe lastede med glaserede Tagpander ind til
Helsingør, hvorfra de paa Vogne transporteredes til Frederiksberg.
S lottet var ikke halvt opført, før Frederik den 4de indsaa, at
det var altfor urim eligt lille til at kunne afgive Plads for et Hof
af saa mægtigt et Personantal, som det i hine Tider var stands
mæssig Skik og Brug. Selv om man tog Prinsens Gaard til Hjælp,
hvilket vilde blive ganske nødvendigt, m aatte det komme til at
knibe svært med den nødtørftigste Mængde Værelser, — baade
til Gæsternes og til det daglige Hofs Behov.
Lars M athiesens Traktørsted i AUegade.
1 5 0