Det Wærnske Institut.
D et W æ rn s k e I n s t i t u t blev stiftet af Fru M a r th a W æ rn
f. H a s le f, Enke efter Overkrigskommissær Morten Wærn, der
var norsk Embedsmand. Som
Anerkendelse af denne og
andre store Gaver til offent
lige Formaal blev hun af Kong
Frederik d. Sjette udnævnt til
Geheimekonferensraadinde.
Hun døde d. 27. Januar 1812;
paa liendes Grav paa Assi
stents Kirkegaard staar et af
K irkegaardens smukkeste
Gravmæler, udført af Wiede-
welt. Først 5. Januar 1814
kunde In stitu tet begynde sin
Virksomhed. Det skulde op
tage Døtre af fattige, ordent
lige og vindskibelige Borgere
i København og Christiania
samt fattige og faderløse
Døtre af civile og gejstlige
Embedsmænd i Danmark og
Norge. De skulde oplæres i
almindelige Skolekundskaber
og særlig i alt, hvad der hen
hører til borgerligt Husholdningsvæsen:Madlavning, Rengøring,
Vask, Syning o. s. v. Ved Optagelsen skulde de væremellem 7 og
10 Aar, og de skulde blive
paa In stitu tet til Konfirmatio
nen. [Om Grunden til at hun
oprettede et saadant Institut,
skriver Fru Wærn som Indled
ning til Fundatsen: E rfaren
hed har læ rt mig, at Mangel
paa fornuftig Opdragelse og
Savnet af nyttige og til hus
lig Vindskibelighed udfor
drende Kundskaber ofte har
standset den huslige Lykke,
undertiden bevirket til Ophæ
velsen af ægteskabelig For
bindelse og ikke sjælden givet
Anledning til Dannelsen af
vanartede og uopdragne Børn,
hvilke formedelst Mangel paa
nyttige Kundskaber erebievne
Forældrene, Skolen og tilsidst
sig selv til Byrde, og en saa-
dan beklagelig Opdragelse har jeg især sporet i Middelstanden.]
Institutet skulde styres af en Direktion paa to Medlemmer; de
første blev Fru Wærns Ven
Postdirektør, E tatsraad P e t e r
A n d re a s K o ld e r u p R o s e n -
v in g e og Konferentsraad,
D eputeret i det danske Kan
celli P e t e r J o h a n M o n ra d ;
Paa Grund af de vanskelige
Pengeforhold tab te Boet m an
ge Penge og m aatte begynde
paa en mere beskeden Maade.
end Stifterinden havde tænkt.
Det første Hjem blevEjendom-
men Nr. 11 (nu Nr. 6) i Allé
gade, bestaaende af et toetages
Forhus,et mindre, m egetsm ukt
Baghus, der endnu staar tem
melig uforandret, nogle Side
bygninger og en anselig Have.
In stitu tet fik Lokaler i For
huset, medens Baghuset og
Haven udlejedes. For at hjælpe
paa Finanserne optoges ogsaa betalende Elever, men det forslog
ikke, og Antallet af Frielever, der først var 12, m aatte til sidst
sættes ned. E tatsraad Kolderup Rosenvinge døde 18. August 1824,
A llegade 6, Forhuset (Udi. Wærnske Institut).
Villa „Tharand“ (se T eksten).
og til sin Efterfølger havde han med Fin Wærns Tilladelse udset
sin Søn, den kendte Retshistoriker, Professor, Dr. jur. senere Kon
ferentsraad J a n u s L a u r it z A n d re a s K o ld e ru p R o s e n v in g e .
Ti Aar efter, 1834, døde Kon-
ferensraad Monrad, og hans
E fterfølger blev den afholdte
Præ st ved Holmens K irke se
nere Provst og Hofprædikant
B al t a s a r Al iin te r. Professor
Kolderup Rosenvinge døde i
Frankrig 1850 og efterfulgtes
som D irektør af Præ st ved
Frue Kirke, senere Stiftsprovst
P e t e r C o n ra d R o th e , der
var gift med Professor Kol
derup Rosenvinges Datter. De
stadige Pengevanskeligheder
medførte, at Skolen i 1852
flyttede fra Forhuset til Bag
huset, medens Forhuset ind
rettedes til Udlejning. Dette
synes a t have hjulpet, og nu
høres i mange Aar in tet om
økonomiske Sorger. Provst
Alunter døde 1867, og nu fik
In stitu tet sin tredje D irektør
afFamilien KolderupRosenvinge, nemlig Professorens Søn
Kap-
tain, senere OberstV a ld e m a r K o ld e ru p R o s e n v in g e .
Fra
1870 spores en Opgang i In
stitu tet, Undervisningen kun
ne udvides noget og forskel
lige Forbedringer indføres, og
da Lokalerne i Allégade var
mindre heldige og b randfar
lige, købte man den af Gros
serer Bramsen byggede Villa
T h a r a n d paa H jørnet af Bii-
lowsvej og Kastanievej, hvor
In stitu tet fra 1888 fik gode
og vel indrettede Lokaler.
Oberst Kolderup Rosenvinge
døde 5. Decbr. 1886 og til
D irektør valgtes hans Søn,
Dr. phil., nu Professor i Bo
tanik ved Universitetet J a n u s
L a u r it z A n d re a s K o ld e
ru p R o s e n v in g e .
S tifts
provst Rothe tog sin Afsked
1899 og efterfulgtes af resi
derende Kapellan ved Frue Kirke P e t e r B ru u n J u u l B o n d o ,
senere Domprovst i Roskilde. De økonomiske Forhold var atter
%
bleven mindre gode, og Insti-
tu te t solgte derfor to Jord-
arealer, som det ejede ved
P eter Bangs Vej og Roskilde
vej for ialt 162000 Kr. Der
ved blev der Raad til en
større Ombygning og Udvi
delse af Institutets Bygning,
der nu fik moderne Bekvemme
ligheder: Badeværelse, Gym
nastiksal o. s. v. og in d rette
des til at kunne optage flere
Elever; det højeste Antal F ri
elever, der naaedes, før Ned
gangen kom ved Verdenskri
gen, var 21, og med betalende
Elever var der en Tid c. 35.
Undervisningen modernisere
des ogsaa, og under de gun
stigste Varsler holdt man Insti
tu tets Hundredaarsfest i Ja
nuar 1914, om trent et halvt Aar før Verdenskrigens Udbrud. I
Februar 1915 døde pludselig Domprovst Bondo. Han efterfulgtes
som D irektør af residerende Kapellan ved Garnisons Kirke J o h a n n e s
D et W æ rnske Institut efter Om bygningen af Villa „Tharand“, 1905.