Previous Page  151 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 151 / 287 Next Page
Page Background

Det Wærnske Institut.

D et W æ rn s k e I n s t i t u t blev stiftet af Fru M a r th a W æ rn

f. H a s le f, Enke efter Overkrigskommissær Morten Wærn, der

var norsk Embedsmand. Som

Anerkendelse af denne og

andre store Gaver til offent­

lige Formaal blev hun af Kong

Frederik d. Sjette udnævnt til

Geheimekonferensraadinde.

Hun døde d. 27. Januar 1812;

paa liendes Grav paa Assi­

stents Kirkegaard staar et af

K irkegaardens smukkeste

Gravmæler, udført af Wiede-

welt. Først 5. Januar 1814

kunde In stitu tet begynde sin

Virksomhed. Det skulde op­

tage Døtre af fattige, ordent­

lige og vindskibelige Borgere

i København og Christiania

samt fattige og faderløse

Døtre af civile og gejstlige

Embedsmænd i Danmark og

Norge. De skulde oplæres i

almindelige Skolekundskaber

og særlig i alt, hvad der hen­

hører til borgerligt Husholdningsvæsen:Madlavning, Rengøring,

Vask, Syning o. s. v. Ved Optagelsen skulde de væremellem 7 og

10 Aar, og de skulde blive

paa In stitu tet til Konfirmatio­

nen. [Om Grunden til at hun

oprettede et saadant Institut,

skriver Fru Wærn som Indled­

ning til Fundatsen: E rfaren ­

hed har læ rt mig, at Mangel

paa fornuftig Opdragelse og

Savnet af nyttige og til hus­

lig Vindskibelighed udfor­

drende Kundskaber ofte har

standset den huslige Lykke,

undertiden bevirket til Ophæ­

velsen af ægteskabelig For­

bindelse og ikke sjælden givet

Anledning til Dannelsen af

vanartede og uopdragne Børn,

hvilke formedelst Mangel paa

nyttige Kundskaber erebievne

Forældrene, Skolen og tilsidst

sig selv til Byrde, og en saa-

dan beklagelig Opdragelse har jeg især sporet i Middelstanden.]

Institutet skulde styres af en Direktion paa to Medlemmer; de

første blev Fru Wærns Ven

Postdirektør, E tatsraad P e t e r

A n d re a s K o ld e r u p R o s e n -

v in g e og Konferentsraad,

D eputeret i det danske Kan­

celli P e t e r J o h a n M o n ra d ;

Paa Grund af de vanskelige

Pengeforhold tab te Boet m an­

ge Penge og m aatte begynde

paa en mere beskeden Maade.

end Stifterinden havde tænkt.

Det første Hjem blevEjendom-

men Nr. 11 (nu Nr. 6) i Allé­

gade, bestaaende af et toetages

Forhus,et mindre, m egetsm ukt

Baghus, der endnu staar tem ­

melig uforandret, nogle Side­

bygninger og en anselig Have.

In stitu tet fik Lokaler i For­

huset, medens Baghuset og

Haven udlejedes. For at hjælpe

paa Finanserne optoges ogsaa betalende Elever, men det forslog

ikke, og Antallet af Frielever, der først var 12, m aatte til sidst

sættes ned. E tatsraad Kolderup Rosenvinge døde 18. August 1824,

A llegade 6, Forhuset (Udi. Wærnske Institut).

Villa „Tharand“ (se T eksten).

og til sin Efterfølger havde han med Fin Wærns Tilladelse udset

sin Søn, den kendte Retshistoriker, Professor, Dr. jur. senere Kon­

ferentsraad J a n u s L a u r it z A n d re a s K o ld e ru p R o s e n v in g e .

Ti Aar efter, 1834, døde Kon-

ferensraad Monrad, og hans

E fterfølger blev den afholdte

Præ st ved Holmens K irke se­

nere Provst og Hofprædikant

B al t a s a r Al iin te r. Professor

Kolderup Rosenvinge døde i

Frankrig 1850 og efterfulgtes

som D irektør af Præ st ved

Frue Kirke, senere Stiftsprovst

P e t e r C o n ra d R o th e , der

var gift med Professor Kol­

derup Rosenvinges Datter. De

stadige Pengevanskeligheder

medførte, at Skolen i 1852

flyttede fra Forhuset til Bag­

huset, medens Forhuset ind­

rettedes til Udlejning. Dette

synes a t have hjulpet, og nu

høres i mange Aar in tet om

økonomiske Sorger. Provst

Alunter døde 1867, og nu fik

In stitu tet sin tredje D irektør

afFamilien KolderupRosenvinge, nemlig Professorens Søn

Kap-

tain, senere OberstV a ld e m a r K o ld e ru p R o s e n v in g e .

Fra

1870 spores en Opgang i In­

stitu tet, Undervisningen kun­

ne udvides noget og forskel­

lige Forbedringer indføres, og

da Lokalerne i Allégade var

mindre heldige og b randfar­

lige, købte man den af Gros­

serer Bramsen byggede Villa

T h a r a n d paa H jørnet af Bii-

lowsvej og Kastanievej, hvor

In stitu tet fra 1888 fik gode

og vel indrettede Lokaler.

Oberst Kolderup Rosenvinge

døde 5. Decbr. 1886 og til

D irektør valgtes hans Søn,

Dr. phil., nu Professor i Bo­

tanik ved Universitetet J a n u s

L a u r it z A n d re a s K o ld e ­

ru p R o s e n v in g e .

S tifts­

provst Rothe tog sin Afsked

1899 og efterfulgtes af resi­

derende Kapellan ved Frue Kirke P e t e r B ru u n J u u l B o n d o ,

senere Domprovst i Roskilde. De økonomiske Forhold var atter

%

bleven mindre gode, og Insti-

tu te t solgte derfor to Jord-

arealer, som det ejede ved

P eter Bangs Vej og Roskilde­

vej for ialt 162000 Kr. Der­

ved blev der Raad til en

større Ombygning og Udvi­

delse af Institutets Bygning,

der nu fik moderne Bekvemme­

ligheder: Badeværelse, Gym­

nastiksal o. s. v. og in d rette­

des til at kunne optage flere

Elever; det højeste Antal F ri­

elever, der naaedes, før Ned­

gangen kom ved Verdenskri­

gen, var 21, og med betalende

Elever var der en Tid c. 35.

Undervisningen modernisere­

des ogsaa, og under de gun­

stigste Varsler holdt man Insti­

tu tets Hundredaarsfest i Ja ­

nuar 1914, om trent et halvt Aar før Verdenskrigens Udbrud. I

Februar 1915 døde pludselig Domprovst Bondo. Han efterfulgtes

som D irektør af residerende Kapellan ved Garnisons Kirke J o h a n n e s

D et W æ rnske Institut efter Om bygningen af Villa „Tharand“, 1905.