158 / 287
Dronningens Opholdsgemakker har i P ragt neppe givet Kon
gens noget efter. Baade hos hende og Gemalen var alle Væ rel
serne udstyrede med Marmorkaminer, medens den største -Del af
S lottets øvrige Kaminer var af Bremersten.
Slottets tredje Stokværk var, som om talt, lavt og trykk et, og
medens første og anden Etage prydedes med nye Plafondmalerier,
nøjedes man, foreløbig ialfald, i øverste Stokværk med ældre Sa
ger. Man havde omsider bestem t sig til at nedbryde det forfaldne
GI tic k s t a d t S lo t og agtede da at overføre dets Kunstvæ rker til
Hovedstaden. Orgel, A lter og Lysekrone fra Slotskirken i Gliick-
stad t bortsolgtes for Spotpris. Orglet erhvervedes af St. Jacobi
Menighed i Hamburg, i hvis ældgamle K irke det, saavidt vides,
endnu befinder sig. Broncegruppen „L ø v en og H e s te n “, som
i mange Aar havde liavt sin Plads foran S lottet i Gliickstadt, op
stilledes i Rosenborg Have, hvor den staar endnu den Dag idag.
anlægges en Park, efter Tidens Smag prydet med alleslags „Gevæx-
te r“, med G rotter og Statuer, Vaser og V and-Indretninger, ligesom
man m aatte skride til Anlæggelsen af en lang og statelig Køre
vej, der foreløbig skulde føre op til den gamle Prinsens Gaard.
Og i Aarene 1702 og 1703 skete det. F ra H o lla n d , der dengang
— og jo tildels endnu — blev anset for al Havedyrknings rette
Hjemsted, hentede man da i tusindvis af Træer og P lanter, Stau
der og Buske. Og i F r a n k r i g hentede man Ideer og P laner til
Anbringelsen af alle disse hollandske Væxter. Som Ludvig den
14de ansaas for Modens og ethvert Smagsspørgsmaals Behersker,
ansaas L e n o tr e for Kongernes Konge i den ædle Havekunst. Det
var umuligt at komme udenom den franske Stil. Mester J ø r g e n
S e v e r in , Gartneren paa Rosenborg, var her en meget virksom
Person. Til ham betroedes indforskrivningen og Købet af Træer,
og af Datidens Regnskaber ser man, at han i Janu ar 1701 allerede
A llegade 13. V ariete „B illigheden“, nu om dannet til „Thalia Teatret'
Og hvad Malerierne angik, bragtes de fleste og bedste til Slottet
paa Frederiksberg.
Slottets Værelser under Hanebjælken og Kamrene oven over
samme afgav Bolig for Hofofficianterne, Lakajerne og det øvrige
Tjenerskab.
I den hvælvede Kælder fandtes Slotskøkkenet, Ølkælder, V in
kælder, Hønseplukkerlcælder osv., osv. En særlig Køkkenbygning
opførtes 1705, og fra denne førte der en underjordisk Løngang op
til Slottets Anrettervæ relser.
I Kælderrummene fandtes tillige Slotsbrønden og de saakaldte
„P riveter“. Og først i 1706 opsattes der Lygter rundtom hele det
kongelige Bygningsværk, som vi her i korte Træk har skizzeret. —
E fter at vi nu har gjort Rede for S l o t t e t s Udseende udven
dig og indvendig, vil vi søge at give et Rids af Frederiksberg
H a v e s Historie i dens ældste Tid. Man havde allerede forlængst
begyndt at beplante det Terræn, livorpaa Søndermarken ligger,
men det egentlige Anlæg af denne Del af Slotsparken skriver sig
fra en langt senere Periode.
Anlæget af Frederiksberg Have skulde skabes h elt fra nyt. Bak
ketoppen, livorpaa Slottet rejstes, var_ ligesom Terrænet om dens
Fod jo ganske nøgen og bar.
E fter Frederik den Ides Befaling bestemtes da, at der skulde
modtager og betaler den første Sending — 60 Lindetræer, og et
Par Maaneder senere ankommer hele 380 Stykker „til Amaclt“,
fjorten Dage efter en ny Sending paa henved 600, og saaledes
bliver det ved med Indførsel af „Gevæxter“ tre Aar itræ k. Ikke
blot Linde væ lter ind til Slotshaven, men en Mængde andre Træ
sorter nedplantes efterhaanden i den jom fruelige Jord, der sik
k ert har m aattet gødes s tæ rk t: A sketræer og Graner, Taxtræer
og Frugttræ er, navnlig Kirsebær og Pommeranser, Rosenbuske,
Nelliker, Myrther og Hyazinther blev indforskrevet i tusindvis.
Foruden Mester Severin paa Rosenborg m aa baade Amalienborgs
og Prinsens Gaards Gartner sæ ttes i Virksomhed for at A rbejdet
skal kunne overkommes, og en hollandsk Skipper, P i e t e r R o ss,
der senere er i Virksomhed, da Slotsparken ved Fredensborg skal
anlægges, transporterer de kostbare Ladninger paa sin Skude fra
Holland til København.
Det hedder sig, at Hs. Majestæt jævnlig var ude for at have et
Øje med Arbejdets Fremgang, ved hvilke Lejligheder der vankede
rigeligt baade med 01 og D rikkeskillinger til hans svedende Land
soldater. Ved én Lejlighed gav han „7 Tønder 01 til 2 Rdlr. Tønden
til de 206 arbejdende Soldater og ved to andre Lejligheder endog
10 Tønder 01“, ligesom de Gartnersvende, der sikkert ikke ganske
uinteresseret „bragte Kongen Blomster“, overraskedes med „en
1 5 4