A rbejdet. E fter Datidens Begreber ansaa man nemlig visse Ar
bejder for uværdige, saasom Skorstenes Rensning, Natmands
arbejde, Skarpretterarbejde m. m., og disses Udøvere blev for
agtede. Til samme Kategori henregnedes ogsaa Arbejdet med
Skafot og Galge, og for at den ene Laugsbroder ikke skulde
kunde lade den anden noget høre, m aatte hele Lauget paa
Benene, og med Faner og klingende Spil marcheredes der til
Stedet, for at alle Laugets Svende kunde arbejde med paa „Ju-
stitiens Rejsning“.
For disse Grunde bøjede Regeringen sig altsaa, og den mindre
Galge blev derpaa fra Stadens Kæmnerkontor ved offentlig Auk
tion udbudt til Salg d. 10. Aug. 1779. Ved Auktionen blev den
højestbydende Brændevinsbrænder Jens Nimb, som købte Galgen
for 51 Rdl. Auktionskonditionerne lød paa at de 8 ved Galgen
anbragte hugne Sten, hvorpaa fandtes „antique Inskriptioner ,
skulde reserveres for Staden og flyttes til Materialgaarden, og
det ses af Regnskaberne, at dette ogsaa er sket. Disse Sten,
hvis Inskription formodentlig har givet Udtryk for den strenge
R etfæ rdighed, er senere forsvundne. Galgen blev altsaa ned
brudt og M aterialet bortført, ligesom Bakken, hvorpaa den stod,
blev sløjfet.
Selv om Galgen var fjernet, vedblev Stedet dog a t være R et
tersted for den civile Jurisdiktion indtil 1792, da det ved For
handling mellem Kancelliet og Københavns M agistrat besluttedes
at henlægge dette til Slagtervænget udenfor Østerport.
R etterstedet paa Vesterfælled var altsaa nu forladt, og Byens
Udvidelse havde næsten naaet Stedet. Paa dens Plads opførtes
i 1814 en Mølle af amerikansk Konsul Forbes, som havde købt
Grunden af Københavns Magistrat. Den kom senere paa andre
Hænder, men indtil Midten af 19. Aarhundrede var der ingen
Beboelse knyttet til Møllen. Den nedbrændte i 1849, men gen
opførtes Aaret efter, og i de to følgende Aar blev der opført
Beboelseshus ved den. I 1882 blev Møllen nedbrudt.
Vest for Møllen laa Vesterfælledvej, der dog den Gang vist
ikke havde noget Navn, men noget senere blev kaldt Thaysens
Vej efter en Villa, som op imod Vesterbrogade var bygget af
Direktør Thaysen. Vejen var forøvrigt kun en Markvej og gik
ikke igennem til Jernbanevolden. Fra denne Vej gik „Møllevej“
F o t. „F ø r og N u “.
Vesterbrogade Nr. 108, Hjørnet af Klngosgade, som i 1885 blev anlagt over Ejendommen „Haabet“s store Grund.
I B aggrunden F red erik sb erg A lle. A a r 1919.