Previous Page  19 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 287 Next Page
Page Background

A rbejdet. E fter Datidens Begreber ansaa man nemlig visse Ar­

bejder for uværdige, saasom Skorstenes Rensning, Natmands­

arbejde, Skarpretterarbejde m. m., og disses Udøvere blev for­

agtede. Til samme Kategori henregnedes ogsaa Arbejdet med

Skafot og Galge, og for at den ene Laugsbroder ikke skulde

kunde lade den anden noget høre, m aatte hele Lauget paa

Benene, og med Faner og klingende Spil marcheredes der til

Stedet, for at alle Laugets Svende kunde arbejde med paa „Ju-

stitiens Rejsning“.

For disse Grunde bøjede Regeringen sig altsaa, og den mindre

Galge blev derpaa fra Stadens Kæmnerkontor ved offentlig Auk­

tion udbudt til Salg d. 10. Aug. 1779. Ved Auktionen blev den

højestbydende Brændevinsbrænder Jens Nimb, som købte Galgen

for 51 Rdl. Auktionskonditionerne lød paa at de 8 ved Galgen

anbragte hugne Sten, hvorpaa fandtes „antique Inskriptioner ,

skulde reserveres for Staden og flyttes til Materialgaarden, og

det ses af Regnskaberne, at dette ogsaa er sket. Disse Sten,

hvis Inskription formodentlig har givet Udtryk for den strenge

R etfæ rdighed, er senere forsvundne. Galgen blev altsaa ned­

brudt og M aterialet bortført, ligesom Bakken, hvorpaa den stod,

blev sløjfet.

Selv om Galgen var fjernet, vedblev Stedet dog a t være R et­

tersted for den civile Jurisdiktion indtil 1792, da det ved For­

handling mellem Kancelliet og Københavns M agistrat besluttedes

at henlægge dette til Slagtervænget udenfor Østerport.

R etterstedet paa Vesterfælled var altsaa nu forladt, og Byens

Udvidelse havde næsten naaet Stedet. Paa dens Plads opførtes

i 1814 en Mølle af amerikansk Konsul Forbes, som havde købt

Grunden af Københavns Magistrat. Den kom senere paa andre

Hænder, men indtil Midten af 19. Aarhundrede var der ingen

Beboelse knyttet til Møllen. Den nedbrændte i 1849, men gen­

opførtes Aaret efter, og i de to følgende Aar blev der opført

Beboelseshus ved den. I 1882 blev Møllen nedbrudt.

Vest for Møllen laa Vesterfælledvej, der dog den Gang vist

ikke havde noget Navn, men noget senere blev kaldt Thaysens

Vej efter en Villa, som op imod Vesterbrogade var bygget af

Direktør Thaysen. Vejen var forøvrigt kun en Markvej og gik

ikke igennem til Jernbanevolden. Fra denne Vej gik „Møllevej“

F o t. „F ø r og N u “.

Vesterbrogade Nr. 108, Hjørnet af Klngosgade, som i 1885 blev anlagt over Ejendommen „Haabet“s store Grund.

I B aggrunden F red erik sb erg A lle. A a r 1919.