S_FørOgNu

Forinden vi begive os videre, vil vi gøre en Afstikker til Værne

damsvejen. Her tilvenstre laa en Bygning med et Skilt, hvorpaa

„Colosæum“ var malet med store Bogstaver. Det var en meget fre

kventeret Dansebod — om Forladelse Dansesalon — men herfra ud

gik i sin Tid Impulsen til den Revolution i Københavnernes For

lystelser, som kulminerede i Tivoli og Alhambra. Det var her at

R. T. Kehlet opførte „Rosenlund“ med smukke Lysthuse og luftige

slige Etablissementer højst skadelige Rygte, at der begyndte at

blive noget „sjofelt“. Vi skal ikke sige, om det var sandt, men

et saadant Rygte er, om det end er falsk, næsten ligesaa slemt

i sine Følger, som naar det er sandt. Den bedre Del, om just

ikke den fine Portion, trak sig tilbage, og der foregik nu ad-

skillige'Scener paa „Rosenlund“, som paa ingen Maade bidrog til

at hæve det, især da der hertil knyttede sig en Polemik i

F o t. „F ø r og N u".

„Sorte Hest’s Apothek“ Vesterbrogade Nr. 124.

Løvhytter, smagfulde Haveanlæg og en stor Pavillon m idt i Ha

ven. Her afbrændtes Fyrvæ rkerier, her gik Luftballoner tilvejrs,

og vil man vide endnu bedre Besked om a lt det skønne, som

her tilbødes et velvilligt Publikum , saa henviser vi til den be

kendte Vise i „Capriciosa“.

„Det gamle Tresindstyveaarige

Hoved“, hvormed Kehlet underskrev sine Avertissementer i

Adresseavisen, var et meget opfindsomt Hoved og forstod at

træffe Københavnernes Smag. Rosenlund var i Aarene 1820 og

30 et overordentligt stæ rkt besøgt Beværtningssted, og Kehlet

hørte til de mest populære Personligheder. I Begyndelsen be

søgtes „Rosenlund“ af alle Borgerklasser og Tilløbet var stort,

men der hengik ikke mange Aar førend der gik det for alle

„Adresseavisen“ og „Politivennen“, hvor „det tresindstyveaarige

Hoved“ blev trukket tilvands, som det dengang hed. Saaledes

gaves der en Aften et Wauxhall med kulørte Lamper og et

Fyrværkeri i Haven. Begge var temmelig mangelfulde, og et

højtæret Publikum udbrød i højrøstet Kritik, som den gamle

Kehlet ikke vilde finde sig i og besvarede i umild Tone. Og

saaledes begav det sig, at der opstod et anseligt Spektakel, hvis

Kærne bestod deri, at samme højstærede Publikum efterlignede

vore Forfædre Cimbrerne og Teutonerne ved at trække den i

Haven staaende Lygtepæl op af Jorden og slæbe den ind i Pa

villonen under almindelig Jubel, indtil det tilkaldte Politi fra

søndre Birk, forstærket fra København, gjorde Ende paa dette