16-17 / 287
O eblenschlæ gers F ø d ested .
V esterbro s A p o th e k
(senere O elilensclilæ gersgade).
og Brænde vinsbrænderslægt. Hans Bedstefader havde væ ret
B rændevinsbrænder, men ved Bryggerlavets Ophævelse i 1805
købte han B ryggergaarden Nr. 11 paa G raabrødretorv, som han
havde til sin Død i 1815. Af hans Sønner var J ø r g e n M a r tin
T v e d e , der havde et Bryggeri i Grønnegade i Forpagtning,
Fader til H a n s J ø r g e n T v e d e . Denne, der blev født samme
Aar, som Bedstefaderen døde, var først Tømrer, derpaa fra 1839
Lejer af Ørholm Kro med tilhørende Landbrug og Købmands
handel, som han stadig udvidede, til han i 1852 købte den om
ta lte Parcel af „H aab et“. I de kommende Aar købte han stadig
mere og mere til af de omliggende Jorder (i 1856 saaledes
0,85
ha
Udsigt fra „Jernporten“ gennem den
af en tilgrænsende Eiendom paa Frederiksberg), og Bryggeriet,
som var et ren t Hvidtølsbryggeri, voksede uafbrudt. I 1876—77
var han Medlem af Bestyrelsen for Kongens Bryghus. Da H. J.
T v e d e døde i 1878, overtoges B ryggeriet af hans to Sønner
J ø r g e n C h r. T v e d e og P e t e r V a ld e m a r T v e d e sam t Sviger
sønnen J ø r g e n H e n r ik B ru h n , hvilken sidste tillige var Med
lem af Bestyrelsen for Kongens Bryghus fra 1884 til 1891. Bryg
geriet fo rtsatte under den nye Ledelse sin jævne Udvikling, og
ved dets Overgang i 1891 til „De forenede B ryggerier“ ind traad te
J. C. T v e d e og J. H. B ru h n i dette Selskabs Bestyrelse. Bryg
ningen af Bayerskøl ophørte sam tidig og i 1909 overførtes P ro
yderste Del af Vesterbro (midt i 1840’erne).
„ Jern p o rte n 11, Ind k ø r:
duktionen af Hvidtøl og Skibsøl til „Rahbeks Alle“. Bryggeriet
vedblev d erefter nogen Tid at benyttes som Maltgøreri og er nu
dels udlejet, dels tag et i Brug som Depot.
Den murede Galge paa Vesterfælled
var beliggende paa det Sted paa „Pesthusfæ lleden“ hvor senere
Amerika Mølle laa (bag Folkets Hus ved Enghavevej). Den
flyttedes h ertil 1622 fra et Sted udenfor Vesterport, om trent
hvor nu V iktoriagade ligger. Det var den voksende Bebyggelse
til F red erik sb erg A lle.
E fte r N . T. F ristru p s udm æ rk ed e T eg n in g.
der nødvendiggjorde Flytningen. Paa et gammelt
Kort
ser man
Retterstedet, som bestod af en grundmuret o ttek an tet Galge,
hvorover var rejst Stolper, forbundne foroven med Tværstykker,
paa hvilke de Forbrydere, der var dømte til Hængning blev
klyngede op, sam t 2 Stejler paa en Høj.
1 1779 indgik Magistraten til Kongen med en Anmodning om
at m aatte sælge Galgen til Nedbrydning og lade Indtægterne
derved tilflyde Stadens Kasse, hvilket Kongen paa Kancelliets
Anbefaling tillod. Som Begrundelse for Salget henviste Magi
straten til den Forandring og Formindskelse i Brugen af Galge-
straffen ved den civile Domstol, som ved Forordning af “‘/4
F o t. „F ø r og
Ku“.
Oehlenschlægersgade, anlagt 1855, set fra Vesterbrogade Aar 1919.
T. v. V esterb ro g ad e N r. 75.
12
F o t. „F ør og N u “.
Samme Udsigt som foroven gennem Frederiksberg Alle fra Vesterbrogade Aar 1919.
13