267 / 287
stue tor A rbejderne. Alle Lokaler opvarmes nu fra et Central
varmeværk. Lys og mekanisk K raft leveres fra Fabrikkens eget
E lektricitetsvæ rk. Samtlige Arbejderes Antal er nu 342, hvortil
der i Aar er u d b etalt ca. 555,000 Kr.
1 de sidste Aar har man forsøgt at
rekonstruere Fabrikkens
ældste Modeller, særlig dem fra den første Glansperiode fra 1780
til 1800. 1 ormene til disse laa som en stor Bunke
Skærver
paa
den gamle F a
briks Loft, og
man var endog
i
Tvivl, om det
overhovedet
var Umagen
værd a t Hytte
dem. Heldigvis
blev dog dette
gjort, og til
Trods for den
højst m iserable
og defekte T il
stand, hvori de
befandt sig, har
man dog nu væ
re t i Stand til
a t reproducere
c. 200 Stk. af .
disse nydelige
og stilfulde
Ting. Men van
skeligt har det
været. Masse
og Glasur var i
1700-Tallet en
helt anden,
Brændingen li-
gesaa. I gamle
Dage brugte
man kun Bræn
de, ikke Kul
som nu, og sel
ve Farverne,
som Müller la
vede, har man
saa vidt mu
ligt søgt at
eftergøre ved
Hjælp af hans
efterladte Re
cepter.
Det er nu 25
Aar siden, at
den gamle F a
brik nedlagdes,
og man kan
ikke nægte, at
den nye er op-
staaet som en
Fugl Føniks af
den gamles
Aske.
Nogen stor
omvæltende
Begivenhed er
der heldigvis ikke forefaldet endnu. Aar 1902 tog Philip Schou,
nu Konferensraad, sin Afsked fra Fabrikkens Tjeneste som admi
nistrerende D irektør. Uden hans Initiativ, hans A rbejdskraft og
Dygtighed havde Fabrikken næppe eksisteret. Ingen uden han
forenede alle de Betingelser, der var i Stand til at rejse dette
— man kan næsten sige Monument for dansk Haandværk og Kul
tur. — Han blev efterfulgt af sin Svigersøn, nuværende D irektør
Dalgas, under hvis energiske Ledelse og utræ ttelige Flid F abrik
ken forhaabentlig endnu maa have en lang Blomstringstid. Af
Kunstnere, der har h aft en særlig Betydning for Fabrikkens Ud
vikling i denne sidste Periode, skal nævnes Billedhuggerne: Carl
Liisberg, Carl Martin Hansen, Christian Thomsen og Erik Nielsen
der tillige er Model- og Støbemester, desuden Malerne: Gerhard
Heilmann, Oluf Jensen, Gotfred Rode, Vilhelm Fischer, Ussing og
Knud Kyhn ni. ti.
Alle disse, foruden mangfoldige, hvis Navne det her vil blive
for vidtløftigt at nævne, har hver bragt sin Skærv, stor eller
lille, til at gøre den kongelige danske Porcelænsfabrik og deres
Fædreland
Ære, og jeg
kan derfor ik
ke lade være
a t slutte disse
Meddelelser
med et C itat
efter en In
skription, der
findes under
et tilsvarende
Billede, paa
en lille Kop fra
1780-erne; det
lyder:
Enhver sin Sæk
til Møllen
bærer,
hvor tungt den
end ham og
besværer.
Porcelain d ekoreret m ed M ussel M ønster.
Paa Opfor
dring har Hr.
Maler
Gotfred Rode
meddelt os
følgende:
Philip Schou
havde Heldet
med sig —an
derledes end
han tænkte —
da han knyt
tede Arnold
Krog til Por-
celainsfabrik-
en som kunst
nerisk Leder.
— Det var
Krogs Studier
efter gi. itali
ensk Dekora
tion, udstille
de paa Char-
lottenborg,
der først vak
te Schous Op
mærksom
hed, men Ar nold Krog
havde ogsaa
forud arbej
det saa meget
med Ornamentik, baade paa Frederiksborg og andetsteds,
at Schou naturligt maatte vente, a t dette Arbejde direkte
skulde komme Porcelainet til Gode.
Det gik jo helt anderledes.
P ro f.. Krog har selv saa udmærket skildret det, — det
var Pariserrejsen, med den Oplevelse M. Bings Samling af
K ina-Japans Mesterværker blev for ham, der viste ham
Vejen.
Men selv med Arnold Krogs poetisk modtagelige Sind,
havde Indtrykket næppe væ ret saa stæ rkt, om Jordbunden
ikke havde væ ret saa godt beredt til at modtage den nye Sæd.