112 / 121
100
vides ikke med Bestem thed*).
A t man nu har malet dette i marmorerede Tavler, vil vist
Enhver finde overensstemmende med Salens hele Karakter, ligesom det maa glæde enhver Ven
af. Fortidens Minder, at alle Salens forkerte Vinduer, der tilhøre hin nys karakteriserede
Periode, nu ere ifærd med a t give Plads for Vinduer med fritstaaende Karme og blyind
fattede Ruder.
Hvad Salens øvrige Udsmykning ang aar, da viser Billedet os Hovedpartiet: foran det
røde Fløjlsd rapperi, der dækker for den nordlige Endevægs Karnapvinduer, og Tronhimmelen
se vi, foruden to mægtige Spejle med Rammer og Konsolborde af Sølv, de to K r o n i n g s s t o l e ,
de t r e S ø l v l ø v e r og de f i r e K a n d e l a b r e , der med de tolv langs Sidevæggene opstillede
S ø l v g u e r i d o n e r benyttes dels ved Kroninger, dels ved andre højtidelige Lejligheder, og det
er navnlig som Opbevaringssted for de sidstnævnte G jenstande, at Salen har sin nuværende
Betydning.
Desuden se vi langs Sidevæggene 18 højryggede udskaarae Stole, hvis Sæder og
Rygstykker efter Traditionen skulle være syede af Enkedronning Charlotte Amalie og hendes
D amer, og imellem Tapeterne finde vi paa Væggene flere smukt slebne Spejle (Ordensspejle),
hvis rød tlakerede, sølvsirede Rammer træde frem paa en o ttekantet dreven Sølvstjerne, prydet
med en Sølvkrone foroven.
Foran den sydlige Kamin se vi en Skjærm af drevet Sølv og to
store Sølvvarmekugler, hvilende p aa Jernbukke (B randryttere). P a a en over Kaminen anbragt
Konsol viser sig endelig en hvid Marmorbyste af Kristian IV fra Aaret 1644, der oprindelig
har staaet over den sydlige Kamin.
Ligesom der i sin Tid blev givet Kristian IV ’s nye smukke Riddersal paa Rosenborg
Lejlighed til at glimre ved pragtfulde F e s te r, saaledes varede det ikke længe efter dens F o r
andring under Frederik IV, inden den blev taget i Brug ved lignende Anledninger.
Dette var
navnlig Tilfældet ved hin brogede Fest, der i A aret 1716 afholdtes paa Rosenborg til Æ re for
Czar P e ter den Sto re; da klang Bægerne derinde, efterat Kongen og hans høje Gjæst vare
vendte tilbage fra Farten i de gyldne Gondoler ude paa Slotskanalen, der afspejlede de i Løvet
hængende Lampers brogede Skjær, medens Musikkens Toner klang ud over de stille Vande. —
Forøvrig blev Rosenborgs Riddersal efter Kristiansborgs Brand i en lang Aarrække
(1795—1829) blandt Andet benyttet ved Højesterets højtidelige Aabning den første Torsdag i
Marts Maaned, og endelig blev den under Frederik V I oftere brugt ved højtidelige Uddelinger
af Danuebrogs Ordenen, efterat denne i A aret 1808 var bleven udvidet og forandret.
* ) Flisegulvet er først efter 1772 ombyttet med et Trægulv i Henhold til Bygmester Harsdorffs Forslag,
jfr. dennes Skrivelse til Bygningsdirektionen af 27de Maj 1772, der findes anført i »Samlinger til
Dansk Bygnings- og Kunsthistorie, udgivne af F. R. Friis. Kjøbenhavn 1873«.