113 / 121
De danske Kongers Kroningsstol.
Den 18de Oktober 1660 var Kong Frederik III bleven arvehyldet foran Indgangen til
Kjøbenhavns Børs, og Danmark var nu ikke længer noget Yalgrige.
For at denne vigtige
Forandring ved det næste Tronskifte — hvor for første Gang en Prins af den oldenborgske
Stamme skulde tage Septret i Kraft af sin Arveret og ikke som valgt ved Folkets Vilje —
ret kunde træde frem paa en iøjnefaldende Maade, blev det bestemt, a t Kroningshøjtidelig
hederne da og for Fremtiden skulde foregaa i Frederiksborgs Slotskirke, under Udfoldelsen af
hele Kongedømmets Glans og Magt. Frederik III lod derfor henimod Slutningen af sin R e -
gjeringstid den bekjendte Guldsmed Kasper Herbach (Kun st-Kasp er) forfærdige de saakaldte
yngre Regalier (o: d e n l u k k e d e K r o n e , S e p t r e t , R i g s æ b l e t m. M .), ligesom efter al
Sandsynlighed d e t r e S ø l v l ø v e r * ) og den her afbildede K r o n i n g s s t o l ere bievne til paa
denne Konges Foranstaltning. Denne blev første Gang tagen i Brug den 7de Juni 1671 ved
Kristian V ’s Kroning.
Hovedmaterialet i Kongens Kroningsstol bestaar af Enhjørnings- eller Narhvalstænder,
et Materiale, der efter Sigende paa den Tid, da det blev anskaffet til Stolen, skal have havt
en Værdi af sin Vægt i Sølv; da det er meget tungt og Stolen fra Jorden op til Æb let har
en Højde af omtrent fire A len , kan man allerede heraf slutte sig til denne samlede Masses
Kostbarhed**).
Rygstødet, Sædet og Armlænernes Overdele ere betrukne med Guldbrokade.
Otte allegoriske Figurer af Metal findes anbragte som Prydelser, fire siddende udvendig ved
Sædets fire Hjørner, to staaende i Nicher over Rygstødet og to i en hvilende Stilling ovenpaa
Himmelen, hvis Top dannes af det sølvforgyldte Rigsæble med Korset. Foran paa Armlænerne
findes to forgyldte Kugler, og under Rigsæblet sidder paa Kroningsdagen den berømte Amethyst
(enestaaende med Hensyn til Størrelse og K larh ed ), der til andre Tider opbevares iblandt
Kronjuvelerne, medens Stolen saa maa lade sig nøje med dens Repræsentant, en sleben Glas-
flus. Endvidere findes som Prydelser anbragt paa Himmelen to Mokkastene af en oval Form
og en ikke ubetydelig Størrelse, efter Traditionen Foræringer fra en indisk Fyrste.
Indtil
Kristian V I’s Tid var Stolen rigt drapperet med karmoisinrøde Silkegardiner, guldbroderede og
forsynede med Frynser og Kvaster af Guld. Disse Drapperier udgik kort efter Frederik IV ’s
*) I Overhofmarskallatsarkivet siges bl. A. med Hensyn til Frederik III’s castrum doloris i Slotskirken,
30te Marts 1670, »Om liget laa 3 store Sølf L øver«, og efter Partikulærkassens Regnskaber, der
begynde med Kristian V 7s R egjering, er der i Løbet af 1670 betalt til »Ferdinand (o: Ferdinand
Kiiblich) til di 3 sidste L ø v e r
4000 Rd.«
Herved synes den tidligere Tradition om, at Sølv
løverne skulde være udførte i A u gsb urg, at maatte bortfalde, og da der her vel maa antages at
menes de samme tre Løver i begge Tilfælde, ere de sandsynligvis først bievne færdige fra Kunst
nerens Haand under Kristian V ; hvilket forøvrig ligeledes maa antages for Kroningsstolens Ved
kommende, da det hedder, at den nævnte Ferdinand Kiiblich under 24de Januar 1671 har faaet
»1000 Rd. for ud til Tronstoll«.
* * ) Slange beretter om »Kjæberne og Hovedpanden, hvorudi Eenhornet sad« af en »Eenhjørnings-Fisk«,
som i Aaret 1605 blev fangen under Island: »Thi det blef agtet for sin Rarhed og store Dyd udi
Lægedomme høyt over Guid, og blef dette nyfundene taxeret og vurderet for nogle og tredive Tu
sinde Rixdalere«.