107 / 121
Riddersalen.
Efter at have gjennemvandret Stueetagen og de Værelser paa første S a l , f der rumme
de historiske Gjenstande, som i Forening danne den første Hovedafdeling, den egenlige krono
logiske Samling, føres Besøgeren opad Vindeltrappen til en ny Afdeling: R i d d e r s a l e n og de
i Forbindelse med samme staaende T a a r n k a m r e .
R iddersalen, Rosenborgs øverste Stokværk, indtager hele Slottets Længde og Brede.
Maalt fra Endevæggenes Karnapvinduer, er den noget over halvandethundrede Fod lang, medens
dens Biede udgjør 28, dens Højde omtrent 19 Fod. Dens nuværende Skikkelse skriver sig fra
Frederik IV ’s T id, og den har et fra sit oprindelige saa aldeles forskjelligt Udseende, at man
fra Slottets Bygherres Dage nu kun gjenfinder to Marmorkaminer — en i hver Ende af Salen —
af hvilke dog atter kun den ene kommer tilsyne, idet den nordlige Kamin er skjult bag den
med rødt Fløjl beklædte Tronhimmel, der danner Baggrunden for de to Kroningsstole.
A t give en udtømmende Beskrivelse af R iddersalen, som den var i Kristian IV ’s Tid,
vilde nu være umuligt, da man h ar saa Lidet at holde sig til og væsenligst er henvist til de
fragmentariske Oplysninger, som findes spredte i de tiloversblevne Regnskaber fra Slottets
Bygningstid.
Hvad der da først og fremmest fremgaar af disse, er, at Salens oprindelige Indretning
har medtaget en længere A arræ kke , saaledes at den neppe har staaet fuldt færdig før i Aaret
1625, og at mangehaande dygtige Kræfter i denne Anledning ere bievne satte i Bevægelse. Den
havde et temmelig fladt Loft, hvilket blandt Andet kan sluttes deraf, at Kaminernes øverste
Dele senere ved Salens Forandring øjensynlig ere bievne forlængede opad fra den Kant, hvorfra
Hvælvingen nu løfter sig. Dette Loft var prydet med 29 store Malerier (af Peter Isacs, F rants
Cleyn, Morten Steenvinkel, Rejnhold Timm, Pe ter de Mejer og Fl.), hvis Emner dels vare alle
goriske, dels hentede fra Livets daglige Gjerning, Lege o. s. v. Rammerne om disse Malerier,
ligesom alle Mellemrummene, vare dækkede med rige Prydelser af forgyldt og brogetfarvet
Stuk*). Væggene, der efter Regnskaberne synes at have været beklædte med Guldlæder, vare
endvidere smykkede med ophængte Malerier, og viste under disse et Pa ne l, der lyste af Guld
og stærke Farver. Gulvet var belagt med gullandske Fliser, og i hver Ende af Salen spejlede,
ved Festerne og naar den ellers blev benyttet, et mægtigt Baal sine røde Flammer i Kaminens
mørke blanktpolerede Marmor. — Den 9de Oktober 1634, fjerde Dagen efter Tronfølgeren
Prins Kristians Formæling med Magdalene Sybille af Sachsen, viste denne Kongehal sig i al
*) Ved den i Aarene 1862 og 63 foretagne Istandsættelse af Salen fandt man hist og her bag Tapeterne
Spor af den oprindelige Stukbeklædning.