102 / 121
9 0
Det glemte hendes Samtid. Med en cynisk Raahed stillede den hende blot og forkyndte
Verden hendes Brøde, men fortaug, hvad der maatte tjene til hendes Retfærdiggjørelse: hendes
Ungdom og Uerfarenhed, hendes forladte Stilling blandt saamange fjendlige Omgivelser og
hendes Forbindelse ined en saavel p aa Sjæl som paa Legeme affældig Ægtefælle. — Folkegunst
er som Skum paa Vandet, det maatte Dronning Karoline Mathilde sande. Den 8de November
1766 illuminerede Kjøbenhavn af Glæde
over at have faaet hende i sin Midte —
efter Hofrevolutionen den 17de J a n u a r
1772 illumineredes der, medens hun sad
i Kronborgs Fængsel*). — De samme
Mænd, der i hendes Lykkes Gry bleve
løftede til Hæder og Værdighed til hendes
Forherligelse, bleve nu , da hendes Sol
var gaaet ned , benaadede med Ordener
og Rang til hendes Forhaanelse, saaledes
Grev Rantzau Ascheberg: den 8de No
vember 1766 blev han Ridder (Storkors
af Danebroge), den 17de Jan u ar 1772
blev han til Tak for den brutale og
uridderlige Maade, hvorpaa han havde
udført Danmarks Dronnings Arrestation,
hædret med Elefantordenen! —
Snart er et Aarhundrede henrundet
siden hine Dage.
Upartisk og uhildet
rister Historien sine Runer paa Karoline
Mathildes Mindetavle og klarer hendes
Eftermæle.
Den dømmer strengt hine
fanatiske Forfølgere, der selv dømte saa
strengt, der kuede den Svage, istedetfor
at løfte hende, der af Hevnlyst røbede
for Verden, hvad de for deres egen Æ re s
Skyld helst burde have tiet med. Den
erkjender den unge Kvindes Fejl og Fald,
men den ser hen til hendes sidste Dage,
der bragte Forsoningen ind i hendes Liv.
Som Liljen dukker op af Bølgerne, naar
Stormen, der omtumlede dem, har lagt
sig, saaledes kom i hendes tidlige, men
blide og stille Livsaften alt det Skjønne
og Ædle frem igjen, som engang havde
draget alle Hjerter til hende.
Deraf
kommer det, at naar man nu tænker
paa Karoline Mathilde, sæ tter Sympathien
sig i Tanken ved hendes Side.
En Gjenstand, der er vel egnet til at vække Mindet om hine Dage, er den her afbildede
G l a s p o k a l , som findes i den kronologiske Samling. Den er nemlig bleven til i Anledning af
Kristian VII’s og Karoline Mathildes Bryllupspokal.
*) Reverdil: Struensee og Hoffet i Kjøbenhavn 1760— 1772, Moltkes Oversættelse, Pag. 259.