Previous Page  340 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 340 / 484 Next Page
Page Background

2 1 5

Statuer af de fire Evangelister; nu skrev han, at det vistnok »for ikke at

repetere Johannes og Mathæus, som tillige er Apostler, var bedre at gjøre

to Sibyller og to Profeter, som forudhar spaaet Christi Ankommelse«.

Som man véd,

fik dog Kirken lige saalidt Profeter og

Sibyller,som den

fik Evangelister.

At Kunstneren har ment det alvorligt med sit Tilbud,

fremgaar imidlertid af de Forarbejder, han udførte med den omtalte Plan

for Øje.

Musæet ejer Skitserne til den erythræiske og den cumanske

Sibylla, Figurer af omtrent halvanden Fods Højde; den førstnævnte staar

med det ene Ben slynget over det andet og læner sig med venstre Haand,

der bærer en Bogrulle, til en Trefod; i den højre holder hun Griffelen.

Den anden staar rank; Armene have været bøjede med Hænderne op ad,

men Underarmene ere brudne af tæt under Albuerne. Begge Figurerne ere

hyllede i tunge, meget folderige Draperier, og deres Isser ere dækkede med

et huelignende

Hovedtøj, dannet af et sammenslynget Klæde.

Der har

aldrig været udtalt nogen Tvivl om, at disse Skitser virkelig skyldes Thor-

valdsen; traf man dem paa et fremmed Sted, vilde man dog maaske føle

sig mindre sikker paa, at de ere hans Hænders Gjerning, saa langt fjerne

de sig, hvad Holdning, Linieføring og Draperimotiver angaar, fra hans

sædvanlige Stil. Snarere vilde man maaske blive mindet om et eller andet

Arbejde af H. V. Bissen, der opholdt sig i Rom fra 1824 til 1834.

I et Brev til Kirkekommissionen udtaler Thorvaldsen, at han for

Gipsafstøbningerne af Statuerne til Kirken ikke ønsker at beregne sig andet

Vederlag end den Sum, Arbejderne staa ham selv i, nemlig »200 Scudi for

enhver Apostel og 300 Scudi for Christus; naar jeg faar disse mine udlagte

Penge, er jeg fuldkommen tilfreds og ønsker kun at kunne bidrage noget

til Ziir for mit kjære Fædreland«. Ved denne Tid var da ogsaa Kunstnerens

Pengesager i en saadan Forfatning, at han vel kunde tillade sig at give

Afkald paa en betydelig Indtægt, hvor det gjaldt at støtte et Foretagende,

der havde vundet hans dybeste Sympathi; dette fremgaar blandt andet af

et Brev til Prins Christian, i hvilket det hedder: »Jeg takker Deres kongelige

Højhed underdanigst for, at De en Tidlang har bebyrdet Dem med Bestyrelsen

af den mig tilhørende Summa Penge; jeg kunde sikkert ikke finde noget

bedre Sted at placere den. Jeg har imidlertid taget mig den Frihed at

tilskrive Justitsraad Adler [Prinsens Sekretær] desangaaende, da jeg nu

tænker at gjøre Brug af denne Summa tilligemed af det øvrige, jeg har

erhvervet mig. Min Hensigt er nemlig at lade støbe et Monument i Bronce,