340 / 484
2 1 5
Statuer af de fire Evangelister; nu skrev han, at det vistnok »for ikke at
repetere Johannes og Mathæus, som tillige er Apostler, var bedre at gjøre
to Sibyller og to Profeter, som forudhar spaaet Christi Ankommelse«.
Som man véd,
fik dog Kirken lige saalidt Profeter og
Sibyller,som den
fik Evangelister.
At Kunstneren har ment det alvorligt med sit Tilbud,
fremgaar imidlertid af de Forarbejder, han udførte med den omtalte Plan
for Øje.
Musæet ejer Skitserne til den erythræiske og den cumanske
Sibylla, Figurer af omtrent halvanden Fods Højde; den førstnævnte staar
med det ene Ben slynget over det andet og læner sig med venstre Haand,
der bærer en Bogrulle, til en Trefod; i den højre holder hun Griffelen.
Den anden staar rank; Armene have været bøjede med Hænderne op ad,
men Underarmene ere brudne af tæt under Albuerne. Begge Figurerne ere
hyllede i tunge, meget folderige Draperier, og deres Isser ere dækkede med
et huelignende
Hovedtøj, dannet af et sammenslynget Klæde.
Der har
aldrig været udtalt nogen Tvivl om, at disse Skitser virkelig skyldes Thor-
valdsen; traf man dem paa et fremmed Sted, vilde man dog maaske føle
sig mindre sikker paa, at de ere hans Hænders Gjerning, saa langt fjerne
de sig, hvad Holdning, Linieføring og Draperimotiver angaar, fra hans
sædvanlige Stil. Snarere vilde man maaske blive mindet om et eller andet
Arbejde af H. V. Bissen, der opholdt sig i Rom fra 1824 til 1834.
I et Brev til Kirkekommissionen udtaler Thorvaldsen, at han for
Gipsafstøbningerne af Statuerne til Kirken ikke ønsker at beregne sig andet
Vederlag end den Sum, Arbejderne staa ham selv i, nemlig »200 Scudi for
enhver Apostel og 300 Scudi for Christus; naar jeg faar disse mine udlagte
Penge, er jeg fuldkommen tilfreds og ønsker kun at kunne bidrage noget
til Ziir for mit kjære Fædreland«. Ved denne Tid var da ogsaa Kunstnerens
Pengesager i en saadan Forfatning, at han vel kunde tillade sig at give
Afkald paa en betydelig Indtægt, hvor det gjaldt at støtte et Foretagende,
der havde vundet hans dybeste Sympathi; dette fremgaar blandt andet af
et Brev til Prins Christian, i hvilket det hedder: »Jeg takker Deres kongelige
Højhed underdanigst for, at De en Tidlang har bebyrdet Dem med Bestyrelsen
af den mig tilhørende Summa Penge; jeg kunde sikkert ikke finde noget
bedre Sted at placere den. Jeg har imidlertid taget mig den Frihed at
tilskrive Justitsraad Adler [Prinsens Sekretær] desangaaende, da jeg nu
tænker at gjøre Brug af denne Summa tilligemed af det øvrige, jeg har
erhvervet mig. Min Hensigt er nemlig at lade støbe et Monument i Bronce,