343 / 484
hvis Hverv nu er fuldbragt, ubemærket fjerner sig. Man skulde have troet,
at dette Emne maatte have vundet almindelig Anerkjendelse som udmærket
passende for en Øjenlæges Gravmæle; ikke desto mindre gik flere toscanske
Blade stærkt i Rette med Thorvaldsen netop i Anledning af Motivvalget,
— der, som vi have set, endda ikke skyldtes ham, men Bestillerne.
Endnu et monumentalt Relief blev i 1828 modelleret i Thorvaldsens
Atelier; det var bestilt af en Mr. Thompson til Gravmæle over en engelsk
Dame, hvis Navn nu ikke kjendes. Hun er fremstillet knælende i Bøn med
Blikket vendt opad og med sammenlagte Hænder; et svært Draperi ind
hyller næsten hele Skikkelsen.
Foran hende løfter en Engel et Timeglas
og peger derpaa for at vise, at det nu er udrundet; bag hende staar en
anden med en Pergamentsrulle, hvorpaa han skriver.
Ideen med de to
Engle optog Kunstneren som bekjendt senere under Opstillingen af Pius
den Syvendes Monument, da det viste sig nødvendigt at give dette en
Udvidelse.
Allerede i 1826 havde Grev Grabowski, der var Medlem af Kom
missionen for Poniatowskis Monument, opfordret »den nyere Tids Fidias«
til at udføre et Mindesmærke for Kejser Alexander den Første, »det polske
Riges Gjenopretter«. Thorvaldsen erklærede sig villig; han indsendte et
Forslag til Monumentets Konstruktion, og i den følgende Tid fortsattes
Underhandlingerne. Til noget Resultat førte disse dog ikke; de døde hen,
uden at Grunden dertil nu lader sig paavise.
I Aaret 1809 havde Thorvaldsen, som man véd, udført et smukt
lille Relief, forestillende Amor, der ridende paa en Løve driver denne frem
med sin Pil — første Led i den lange Række af Værker, hvori Kunstneren
forherligede Kjærlighedsguden og hans Magt.
I 1828, da han var saa
haardt sysselsat med de mange store Værker, søgte og fandt han Veder
kvægelse ved af og til at behandle den Slags lettere Motiver og udførte da
de fire kostelige Relieikompositioner, der ere kjendte under Navnet »Amors
Sejre over Elementerne«.
Som første Led i Suiten fremstod »Amor med
Løven«. Guden gaar ved Siden af Kongen for alle Jordens Dyr; paa højre
Skulder bærer han den Kølle, han har taget som Sejrstrofæ fra Herkules.
Med venstre Haand har han fat i Manken paa Løven; denne maa ikke gaa
hurtigere, end at han kan holde Skridt med den. Og den finder sig i alt;
i ydmyg Hengivenhed slikker den sin Betvingers Fod. I det næste Billede
farer Amor gjennem Verdensrummet, siddende fast og sejrssikker mellem