348 / 484
hvilke ældre Bestillinger han i disse Aar fik fra Haanden. I 1828 afsendtes
Gipsstatuerne til Frue Kirke, Jason og Modellerne til Fyrst Poniatowskis
Rytterstatue samt til Monumentet for Kopernikus. I den følgende Sommer fik
Fru von Humboldts Grav den mange Aar i Forvejen bestilte Haabets Statue, og
i Efteraaret kom det Leuchtenbergske Monument til München. Det Bethmann-
Hollwegske Gravmæle afgik i Begyndelsen af 1830 til Frankfurt; i April
1831 afdækkedes Monumentet over Pius den Syvende, og samme Aar
fuldendtes Adonis samt Grev Sommarivas Exemplar af Alexanderfrisen. Man
forstaar helt vel, at denne storartede »Oprydning« har fremkaldt den For
modning, at Kunstneren ved den her omhandlede Tid selv har følt sig paa
et afgjørende Punkt i sit Liv — at han har villet afkaste enhver Byrde
»for friere at kunne vandre videre; at han beslutter, inden for Grænsen af
det evige Maal, som i Kunsten altid var ham helligt, og som han hidtil
udelukkende havde haft for Øje, at stille sig et andet, et mere timeligt
Formaal, hvorved hans Kunstnervirksomhed kunde samles og bevares til et
stort Indtryk paa de kommende Tider«.
Det var i disse Aar, at Tanken
om inden alt for lang Tid at rejse hjem for at leve Resten af sine Dage i
Fædrelandet og der at samle alle sine Værker i et Musæum, fødtes og
modnedes i ham.
Den tidligere omtalte Nordmand Jørgen Knudsen hører til de
Mænd, hvem vi næst Mesteren selv skylde Tak for, at Musæumstanken blev
virkeliggjort. Efter at han under sit Ophold i Rom i Begyndelsen af Aaret
1828 havde gjort, hvad han evnede, for at faa Thorvaldsen til at træffe en
endelig Beslutning i Sagen, formaaede han ham til angaaende denne at
sætte sig i Forbindelse mecl den indflydelsesrige Grev Rantzau Breitenburg,
der paa den Tid var i Rom som Ledsager af den unge Prins Frederik Carl
Christian, den senere Frederik den Syvende. Fra Livorno skrev Knudsen i
Maj 1828 til Thorvaldsen: »Erindre Dem ej at lade Grev Rantzau Breiten
burg rejse, inden De har faaet Deres Testamente i Orden« ; det var nemlig
hans Tanke, at Greven vilde være den rette Mand til at stemme den danske
Regering gunstig for Planen, der selvfølgelig ikke vilde kunne gjennemføres
uden Støtte fra det offentliges Side.
Thorvaldsen forhandlede ogsaa med
Grev Rantzau, da denne var kommen til Rom, og gav ham, da han rejste
hjem ad, det Hverv at meddele Kong Frederik den Sjette, at det var
Kunstnerens Ønske paa visse Betingelser at efterlade Byen Kjøbenhavn sine.
Værker og Samlinger.
Kort efter sin Hjemkomst satte Greven sig i