S_Thorvaldsen

2 2 5

vise sig imødekommende.

Hvad man ønskede, var kun en omtrent otte

Fod høj Portrætstatue; til nogen yderligere Udsmykning vilde der ikke

blive Raad. Thorvaldsen svarede strax, at han gjerne gik ind paa Forslaget,

og at han for den nævnte Sum foruden selve Figuren i Marmor vilde levere

et Relief til dennes Fodstykke, et Tilbud, der selvfølgelig blev modtaget

med Taknemlighed.

Det var i Efteraaret 1829, at Marmorfigurerne til Hertug Eugen af

Leuchtenbergs Monument bleve afsendte fra Rom, og ved Begyndelsen af det

følgende Aar blev Mindesmærket opstillet i Sankt Michaels Hofkirke i

München. Da Kontrakten angaaende dette Kunstværk var bleven afsluttet,

fandtes der i den optagen en Bestemmelse om, at Thorvaldsen skulde for

herlige Afsløringsfesten med sin Nærværelse; svigtede han, maatte han finde

sig i, at der blev trukket 8000 Gylden fra hans Honorar. Selvfølgelig havde

Kunstneren, der forstod sig bedre paa Pengesager, end Tilfældet plejer at

være med hans Kaldsfæller, ikke Lyst til at underkaste sig en saa betydelig

Bøde, og der kunde vel ogsaa være andre Hensyn nok, der fristede ham

til et Besøg i Kong Ludwigs Residens. Kongen havde gjentagne Gange

opfordret ham til at komme, endogsaa i det Haab, at det skulde lykkes

ham at formaa sin navnkundige Ven til at tage fast Ophold i München og

dér stille sig i Spidsen for en Skole af Billedhuggere; nu skrev han til

Wagner og lod denne meddele Thorvaldsen, at han ønskede at forhandle

med ham om et stort Arbejde; vi vide, at der her sigtedes til Kurfyrst

Maximilians Rytterstatue. Hvor meget der nu end kunde være, der maatte

gjøre det vanskeligt for Kunstneren paa denne Tid at forlade sit Atelier —

Pavemonumentet var jo saaledes endnu ikke færdigt til Opstilling, og saa

vel Myndighederne som det store Publikum i Rom krævede med Heftighed,

at han skulde blive ved dette Arbejde — , besluttede han sig dog til at

rejse, og den 2211de Januar 1830 gav han sig i Følge med den preussiske

Minister ved det neapolitanske Hof, Grev von Voss, paa Vej, foreløbig til

Florents.

I denne By dvælede han nogle Dage og oplevede der en

Hændelse, som vistnok var uden Sidestykke i den, hvor han ellers kom

frem, saa fejrede Mesters Liv. Billedhuggeren Lorenzo Bartolini, der efter

at have været Gjenstand for megen Modgang nu var naaet til at regnes for

en af sit Lands fremragende Kunstnere, levede i Florents; han var fra

sit Romerophold kjendt med Thorvaldsen og ventede nu, at denne skulde

aflægge ham et Besøg en af de første Dage, han opholdt sig i Arnostaden.