![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0354.jpg)
2 2 5
vise sig imødekommende.
Hvad man ønskede, var kun en omtrent otte
Fod høj Portrætstatue; til nogen yderligere Udsmykning vilde der ikke
blive Raad. Thorvaldsen svarede strax, at han gjerne gik ind paa Forslaget,
og at han for den nævnte Sum foruden selve Figuren i Marmor vilde levere
et Relief til dennes Fodstykke, et Tilbud, der selvfølgelig blev modtaget
med Taknemlighed.
Det var i Efteraaret 1829, at Marmorfigurerne til Hertug Eugen af
Leuchtenbergs Monument bleve afsendte fra Rom, og ved Begyndelsen af det
følgende Aar blev Mindesmærket opstillet i Sankt Michaels Hofkirke i
München. Da Kontrakten angaaende dette Kunstværk var bleven afsluttet,
fandtes der i den optagen en Bestemmelse om, at Thorvaldsen skulde for
herlige Afsløringsfesten med sin Nærværelse; svigtede han, maatte han finde
sig i, at der blev trukket 8000 Gylden fra hans Honorar. Selvfølgelig havde
Kunstneren, der forstod sig bedre paa Pengesager, end Tilfældet plejer at
være med hans Kaldsfæller, ikke Lyst til at underkaste sig en saa betydelig
Bøde, og der kunde vel ogsaa være andre Hensyn nok, der fristede ham
til et Besøg i Kong Ludwigs Residens. Kongen havde gjentagne Gange
opfordret ham til at komme, endogsaa i det Haab, at det skulde lykkes
ham at formaa sin navnkundige Ven til at tage fast Ophold i München og
dér stille sig i Spidsen for en Skole af Billedhuggere; nu skrev han til
Wagner og lod denne meddele Thorvaldsen, at han ønskede at forhandle
med ham om et stort Arbejde; vi vide, at der her sigtedes til Kurfyrst
Maximilians Rytterstatue. Hvor meget der nu end kunde være, der maatte
gjøre det vanskeligt for Kunstneren paa denne Tid at forlade sit Atelier —
Pavemonumentet var jo saaledes endnu ikke færdigt til Opstilling, og saa
vel Myndighederne som det store Publikum i Rom krævede med Heftighed,
at han skulde blive ved dette Arbejde — , besluttede han sig dog til at
rejse, og den 2211de Januar 1830 gav han sig i Følge med den preussiske
Minister ved det neapolitanske Hof, Grev von Voss, paa Vej, foreløbig til
Florents.
I denne By dvælede han nogle Dage og oplevede der en
Hændelse, som vistnok var uden Sidestykke i den, hvor han ellers kom
frem, saa fejrede Mesters Liv. Billedhuggeren Lorenzo Bartolini, der efter
at have været Gjenstand for megen Modgang nu var naaet til at regnes for
en af sit Lands fremragende Kunstnere, levede i Florents; han var fra
sit Romerophold kjendt med Thorvaldsen og ventede nu, at denne skulde
aflægge ham et Besøg en af de første Dage, han opholdt sig i Arnostaden.
29