S_Thorvaldsen

Men da den ene Dag gik efter den anden, uden at Thorvaldsen indfandt

sig, blev Bartolini vred og gav sine Elever Ordre til, at de, hvis Visiten

endelig blev gjort, skulde nægte ham hjemme. Omsider kom da Thorvaldsen;

Bartolini var ikke visibel. »For mig er han dog nok hjemme«, lød Svaret;

»sig ham, at det er Cavalliere Thorvaldsen, der vil hilse paa ham.«

Men

den hidsige Italiener havde fra et Sideværelse hørt paa Forhandlingerne; nu

rev han Døren op, stak Hovedet ud og raabte: »Nej, Signore, for Dem er

jeg ikke hjemme!« og dermed smækkede han Døren i. Thorvaldsen kom

sig nok aldrig rigtig af sin Forbavselse over denne Historie.

Til München kom Thorvaldsen den 14de Februar; han begav sig til

Slottet og blev med en jublende Hilsen modtagen af Kongen, skjønt denne

var sengeliggende og til sin Sorg maatte overlade Dronningen at udbringe

Kunstnerens Skaal ved Taffelet.

Den syge kom sig imidlertid snart, og

nu gik det Slag i Slag med Fester for den hædrede Gjæst. Først fejredes

han af Münchens Kunstnersamfund, der allerede den 19de Februar samledes

med ham i »Paradisgartens« for Lejligheden pragtfuldt dekorerede Gildehal ;

ingen ringere end Peter von Cornelius havde gjort Udkastene til de fire

Loftsmalerier — Venus’s Fødsel, Pygmalion, Prometheus og Minervas første

Fremtræden blandt Olympens Guder — , og denne store Kunstner udbragte

Thorvaldsens Skaal; i Aftenens Løb »udbredte Begejstringen sine Vinger

og hævede den glade Forsamling til de svimlende Højder, hvorfra Jordlivets

Smaating vise sig som en Taage.« En Ugestid senere gav Universitetets

Rektor, den ansete Æsthetiker Professor Friedrich Thiersch, i sin Bibliotheksal,

hvor

horvaldsens lavrbærkronede Buste var opstillet mellem Afstøbninger af

antike Statuer, en Fest, ved hvilken han fremsagde Sonnetter, han havde

digtet til Mesterens Ære, og lidt senere fulgte den store Dobbelthøjtid, der

begyndte med en af Münchens Magistrat og en Mængde Kunstnere og

Videnskabsmænd foranstaltet Middag i Odeon og afsluttedes med en glim

rende Fest, som Kongen gav i Glyptothekets Lokaler.

»Ved Selskabets

Ankomst derhen fandtes denne Pragtbygnings Façade rigt belyst af en

tredobbelt Række Begfakler, og inde i Hallerne vare Cornelius’s Fresco-

billeder og de antike Statuer belyste af skjulte Lamper.

Og medens

Selskabet tabte sig i Beskuelsen, tonede fra Romersalen en Sang til

Thorvaldsens Ære, digtet af Statsministeren Edward von Schenck og udført

af de skjønneste Mandsstemmer«. Paa sin »romerske Fødselsdag«, den 8nde