407 / 484
256
til Musæumsplanens Fremme. Collin var Formand for Kunstforeningen, og
som saadan fik han sat igjennem, at der blev udlovet en Pris til den Arki
tekt, der kunde forelægge en Plan til at benytte den ufuldendte »Marmor
kirke«. Hans Tanke var den, at der derved skulde fremkaldes Udkast til
en Musæumsbygning, og virkelig indkom der ogsaa fra Professor Hetsch et
Forslag, som pegede i den Retning. Dette meddelte Collin Thorvaldsen og
tilføjede, at for øvrigt ogsaa Arkitekten Bindesbøll havde udkastet en Kom
position i samme Øjemed.
Med Fregatten Bellona, der i Juni
1835
under Tilsyn af Ludvig
Bødtcher indskibede en større Mængde af Thorvaldsens Arbejder, havde
man ventet at faa ogsaa Kunstneren selv hjem, men dette Haab maatte
opgives; der var til de mange andre Grunde til at opsætte Rejsen endnu
kommen den, at der mellem Mandskabet paa den i Livornos Havn liggende
Fregat var udbrudt en ondartet Koppesygdom, der gjorde Opholdet om
Bord alt andet end tiltrækkende. Kunstværkerne kom altsaa uden Mesterens
Medfølge til Kjøbenhavn, og dér var man en Tid i ikke ringe Forlegenhed
over for Spørgsmaalet om, hvor man foreløbig skulde gjøre af dem. Freund
fik vel adskillige af dem udpakkede og opstillede dels paa Christiansborg,
dels paa Charlottenborg, men andre, deriblandt ti Apostelstatuer i Marmor,
maatte blive i Kasserne og magazineres i Søetatens Proviantgaard. Imid
lertid arbejdedes der i Rom væsentlig paa Maximilians Monument, men meget
hurtigt skred dette Værk ikke fremad. Den kolossale Hest var bleven
færdig i Gipsen i Løbet af
1834
, men først i Maj det følgende Aar kunde
Rytteren udleveres til Afstøbning, og hele Sommeren gik, inden den kunde
sættes i Sadelen. Den iste Oktober meldte Wagner Kong Ludwig, at
Værket nu paa lidt nær var fuldendt. »Thorvaldsen«, skrev han, »førte mig
hen for at vise mig det. Det hele tager sig godt ud, ganske særlig den
harniskklædte Rytter; mindre vel, maa jeg tilstaa, synes jeg om Hesten,
som jeg har adskilligt at udsætte paa. Et og andet sagde jeg desangaaende
til Thorvaldsen, og det er muligt, at han endnu vil rette noget derpaa.
Men Thorvaldsen er i slige Sager meget pirrelig og nem til at blive stødt,
og det er vanskeligt at gjøre ham Forestillinger med Hensyn til hans
Arbejde«. I Rom udbredte det Rygte sig, at Hesten skulde være »mis
lykket« ; det hed sig, at Mathiæ, den af Kunstnerens Medhjælpere, hvem
Ansvaret for den store Model for en væsentlig Del paahvilede, havde
skilt sig mindre vel fra Arbejdet, og at Thorvaldsen i flere Dage-skulde