447 / 484
Kort efter F rederik den S je tte s L ig fæ rd , v ed hv ilk en L ejligh ed
K on g Christian den O ttend e havd e b e s ø g t sin e F o r gæ n g e r e s G rave i R o s
kilde D om k irk e , b lev Th orva ld sen ka ld et til K o n g e n , der tilk jend eg a v ham
det Ø n sk e , at han sku ld e m od ellere en S ta tu e a f Christian den F jerd e til
O p stilling i K apellet. Kunstneren lo v ed e at p a a ta g e s ig A rb e jd e t, m en i
længere T id op sa tte han at b e g y n d e derpaa, o g de m a n g fo ld ig e P aam indelser,
han m od to g fra H o ffet, syn te s ikk e at sk u lle frugte. S a a p a ak a ld te K on g en
Baronesse S tam p es H jæ lp , o g denne en e rg isk e D am e fik d a , efter hvad
hun se lv har fortalt E . P lon, om sider B u g t m ed T h o rv a ld sen s p a ssiv e M od
stand paa fø lg end e Maade. En D a g , da Kunstneren under sit O ph o ld paa
N y sø var g a a e t ud at sp a se r e , b e g a v hun s ig ind i V æ rk sted e t o g —
m odellerede selv en S k itse , der sku ld e forestille Christian den F jerd e.
D a
Thorvaldsen kom tilb a g e , udbrød han i den h ø je ste F o rb a v se lse : »Men
hvad er d o g det, D e laver der?« — »K on g en s S ta tu e,« sva red e hun ; »jeg
har lo v e t, at den sku ld e b live g jo r t, o g da D e ik k e v il, sa a m aa j e g jo
gjøre den selv.«
Kunstneren lo o g g a v s ig saa til at k ritisere F igu ren .
»Gjør den da b ed re , h ellere end at g jø r e Nar!« sa g d e B aron essen .
»For
R esten tvivler j e g p aa , at D e vil finde m e g e t at rette paa min S tatu e.«
Saa greb Thorva ld sen ind i L e re t, o g da han først var i G a n g , b lev han
ved ; Sk itsen b lev g o d , o g efter den fuldend tes nu snart en større M odel.
K ongen er afb ild et staaend e med F jederhatten i den sæ n k ed e højre H aand ;
den venstre hviler paa Svæ rdheftet — en sto lt S k ik k e ls e , der v ed h e le sit
Præg a f Mandighed o g K lø g t yp p e r lig svarer til den i F p ik e t lev end e F o r e
stilling om den forev iged es G rundvæ sen. D en næ sten sy v F o d h ø je S ta tu e
b lev , støb t i Bronce o g cicelleret a f D ah lh o ff, o p stille t i G ravk ap ellet;
senere b ragtes den til en Bastion ved R o s e n b o r g , o g en d e lig anv istes der
den Plads ved det nye Kunstmusæum i K jøbenhavn .
I A telie re t paa C harlottenborg frem stod der v ed denne T id kun
faa nye Værker; naar Kunstneren var i H ov ed stad en , faldt d et ham v a n sk e
ligt at finde den fornødne R o til Arbejdet.
D e s to m ere fik han udført,
naar han ophold t s ig paa N y s ø , i 18 4 0 sa a led e s en hel R æ k k e tildels
b e tyd e lig e Relieffer.
F ø rst m od ellered e han to M ed a ille r ev er se r , d et ene
med en knæ lende Kvindefigur, »Danmark, der b ed er for K o n g e n « , i A n led
ning a f Thron sk iftet, det andet til den Sku em yn t, som b lev p ræ g e t til F o r
h erligelse a f Kronprins Frederiks B r y llu p ; her flyve H ym en o g Am or
samm en; hin tænder den ene a f de F a k le r , han holder i Hæ n d e rn e, ved