S_Thorvaldsen

K jæ rlighed til Fæ d re land et« « .

»D e t skal du ret have T ak for«, svarede

T h o r v a ld se n ; »du k jender m ig nøje, o g du véd , at for at bevare min Frihed

har j e g aldrig v illet g ifte m ig.

N u ska l det være saaledes, som du siger«.

Kunstneren naaed e d o g aldrig at faa n o g e t a f Udkastene rentegnet; først

efter hans D ø d b lev K om p o sition en , udført a f H .V . B issen, indleveret til Ordens

kap itlet, o g d et derefter m a led e V aab en sk jold ophængt paa Frederiksborg.

F red erik den S je tte s D ø d , der indtraf den 3dje D ecember 1839,

g jorde e t d yb t Indtryk p aa T h o rv a ld sen , o g umiddelbart derefter tegnede

han fo rsk jellig e U d k a st til e t M onum en t for den hedengangne K on ge; og saa

en L e rsk itse , der frem stilled e denne siddende paa T hronen i k on gelig t Skrud,

b lev udført.

D e t er et A rb ejd e a f overord en tlig Skjønhed, udmærket ved

S k ikk e lsen s sjæ ldne F o r en in g a f M ildhed o g M ajestæ t, o g dybt maa det

b ek la g e s, at d e t a ld rig b le v la g t til Grund for n o g e t større Værk. Aarsagen

hertil sy n e s næ rm est at h a v e væ ret d en , at Kunstneren o g K ong Christian

den O ttend e ikk e kunde b live en ig e m ed H en syn til P lad sen , hvoi Monu

m en tet burde op stilles.

T h o rva ld sen havde tænkt s ig det anbragt i

R o sen b o rg H a v e v ed H e rku le sp av illon en , men da K ongen saa Skitsen i

A te lie r e t, y tred e h a n , at d et burde staa lig e for S lo ttet i den G a n g , hvor

G ruppen m ed H e sten o g L ø v en findes.

D a man nog le D a g e derpaa

sp u rg te T h o rva ld sen , hvad d et b lev til med Monumentet, svarede han. »Det

A rbejde er stillet i B ero ; K o n g en syn tes ikke rigtig om Skitsen, det kunde

j e g g o d t mærke, o g j e g sy n e s ik k e om den Plads, K ongen valgte. Jeg vil

nu v e n te , til der b liver talt til m ig igjen derom«.

D ette skete imidlertid

aldrig; derim od fik Kunstneren en Opfordring til for en af

rivatmænd

dannet F o r en in g at sæ tte F red erik den S jette e t Mindesmærke paa S lots

banken v ed S k and erb o rg . T il dette Monument udførtes under Thorvaldsens

T ilsyn en k o lo ssa l P o r træ tb u ste ; se lv m odellerede han noget senere til I od

stykk et fire R elieffer.

I d e t første sym bo liseres »Stavnsbaandets Løsning«

ved en G en iu s, der m od sit Knæ sønderbryder et A ag ; »Provinsialstændernes

Indførelse« an tyd es v ed en lign end e F igu r med et oprullet Dokum ent, paa

det tredje R elief, »R etfæ rd igheden s P leje« , staar Genien med en Vægtskaa ,

hvorpaa B ond en s L e vejer op m od K on g en s Krone; paa det fjerde er

frem stillet m ed Lyren i den ven stre H aand , medens han med den højre

tag er en K rans fra d e t v ed hans S id e staaende A lter; det er »Videnska

o g Kun sten s B e sk y tte lse « .