445 / 484
Tanken om allerede nu at vende tilbage til Rom blev altsaa
opgiven, og Thorvaldsen begav sig fra Kjøbenhavn til Nysø, hvor han
agtede at fejre sin niogtresindstyveaars Fødselsdag.
Paa denne modtog
han en ny Hædersbevisning, Danebrogsordenens Storkors, og han blev glad
derover; i det hele vare hans Dekorationer, hvoraf han efterhaanden fik en
saadan Mængde, at det var ham ganske umuligt at faa Plads paa Brystet
til dem alle paa én Gang, ham ingenlunde ligegyldige.
Men med Glæden
fulgte Bryderier: den nye Udnævnelse medførte Forpligtelsen til at vælge
Skitse til et Monument over Frederik VI.
sig et Vaaben og et Valgsprog.
»Jeg kjender«, sagde han, »ikke noget
andet Vaaben end et T, som staar i min Faders gamle Signet«. Imidlertid
fik han Blyanten frem og gjorde en Del Udkast, der alle fremstillede den
samme Skikkelse, Thor med sin Hammer; omkring Figuren skrev han
Ordene: »Kjærlighed til Fædrelandet«. Da Oehlenschlæger, fortæller Wilckens,
en Dag besøgte Thorvaldsen, viste denne ham et Udkast til Vaabenet, og
Digteren fandt Behag deri. »Men ditValgsprog synes jeg ikke
om« , sagde
han. »Ja lad mig da høre din Mening«, var Svaret. »Du er jo en
Frihedsmand«, sagde da Vennen, »derfor skal du bruge Ordene »»Frihed og