S_Thorvaldsen

278

Caroline Amalie — i Atelieret i Underbuxer, Sokker, Morgensko og en

Bluse eller en flagrende, halvt aabentstaaende Slobrok naaede de aldrig at

faa ham fra. Med de mange Indbydelser maatte Wilckens holde Regnskab,

og ham paahvilede det at afgjøre, hvilke der skulde modtages, samt at

sørge for, at der blev givet Møde paa rette Sted og til rette Tid. Sæd

vanlig var det den først indløbne Indbydelse, der blev efterkommen, og det

uden Persons Anseelse; selv »Tilsigelser« til Hoffester bleve lagt til Side,

naar Kunstneren havde lovet sig anden Steds hen. Om Aftenen maatte

Wilckens, for saa vidt det var Thorvaldsen muligt at slippe for at gaa i

Selskab, følge ham til Theatret, hvor han gjerne tilbragte nogle Timer i sin

faste Friplads ved Siden ad Oehlenschlægers. Den af Skuepladsens ypperste

Kræfter, som han især satte Pris paa, var Fru Heiberg, og det voldte ham

stor Glæde, da denne indvilligede i at sidde for Bærentzen, for at Thorvaldsen

kunde faa hendes Portræt til sin Samling.

I Begyndelsen af Aaret

1839

traadte Musæumssagen ind i et nyt

Stadium, idet Spørgsmaaiet om, hvor Bygningen skulde ligge, blev afgjort

ved, at Kong Frederik den Sjette tilbød en Byggeplads paa Kristiansborg

Slots Grund. Blandt Komiteens Medlemmer saa vel som ude i Publikum

hævede der sig Stemmer imod Valget af den foreslaaede Plads; Kunstneren

selv gjorde imidlertid Ende paa Drøftelsen ved i en Skrivelse til Komiteen

at erklære, at han var »fuldkommen tilfreds« med Tilbudet, og at det

skulde smerte ham, »om der skulde gives Anledning til den allermindste

Ytring til Hans Majestæt eller til det offentlige, hensigtende til at forandre

hin kongelige Beslutning. Mit Ønske for mine Kunstsager,« tilføjede han,

»er nær ved at opnaas. Fundamentet er ved denne kongelige Gave nu

lagt; Udførelsen kan, med de af mine Landsmænd og Medborgere allerede

ydede velvillige, betydelige Bidrag, som jeg erkjendtligen paaskjønner, og

med det Tilskud, som der kan ventes fra denne Stads Øvrighed, der alle

rede har givet mig umiskjendelige Prøver paa deres Hengivenhed, ikke

udeblive længe. Min Alder, min Kunst og mit Helbred fordrer Ro og

Fred, og disse mig vigtige Goder kan ingen, som har mig kjær, for

styrre!« — Imod denne bestemte Tilkjendegivelse af den store Mesters Vilje

var det selvfølgeligt ikke let at rejse nogen Indvending; Byggegrunden blev

modtagen, og umiddelbart derpaa forelagde man Thorvaldsen de forskjellige

Planer, der vare indkomne fra Arkitekterne. Som man véd, var det

Bindesbølls, der blev godkjendt; med denne begavede Kunstner havde