S_Thorvaldsen

2 7 5

var indbuden til Højtiden. Faa Dage derpaa var Thorvaldsen allerede i

Gang med Arbejdet; først blev Lermodellen til Holbergs Buste gjort færdig,

og derpaa udførtes Oehlenschlægers. Da disse to Portrætbilleder vare fuld

endte, trængte Vennerne, og blandt disse særlig Baronesse Stampe, ind paa

Thorvaldsen med Opfordringer til, at han dog nu endelig skulde modellere

en Statue af sig selv. Hertil var Kunstneren længe i høj Grad uvillig;

»jeg har«, sagde han med Hentydning til Oehlenschlæger, der havde været

meget ivrig for at faa sin Buste modelleret, »drevet Spot med andres For

fængelighed, og nu skulde jeg sætte min egen et Monument!« Men

Baronessen vedblev at trænge paa, og da intet andet vilde hjælpe, greb

hun til »Kvindens Vaaben« ; hun gav sig, efter hvad hun selv har fortalt

horvaldsens franske Biograf Eugène Pion, til at græde og sagde som saa:

Nu var det klart, at Thorvaldsen intet Venskab nærede for hende; han

vidste, hvor magtpaaliggende det var hende at faa denne Statue, og at det

var netop med Tanken paa den. Atelieret i Haven var bleven bygget;

Thorvaldsen maatte have et meget haardt Hjerte, naar han kunde bære sig

saaledes ad over for en Veninde, der holdt saa meget af ham. Imod dette

sidste Angreb kunde den naive Kunstner ikke holdeStand; »nu vel«, sagde

han, »lad saa Folk kun tænke, hvad de vil; jeg vil ikke gjøre min Statue

for at efterlade den til de kommende Slægter, men jeg kan ikke nægte en

Veninde den, naar hun kan have saa megen Glæde af den«. Og nu gav

han sig strax i Færd med Arbejdet, og det med en saadan Iver, at

Modellen blev færdig i Løbet af sytten Dage. Kunstneren har i »Thorvaldsen

støttende sig til Haabet« afbildet sig selv, ikke, som han saa’ ud i

1839

men som Manden i den kraftigste Alder. Skikkelsen er rank og stærk, det

blottede Hoved med den rige Haarfylde bæres friskt og frejdigt over det

hvælvede Bryst, som ses, hvor Arbejdsblusen staar aaben; Blikket er fast

og dybt, som besjælet af et stort indre Syn. I den sænkede højre Haand

holder Mesteren sin Hammer; den venstre med Mejselen hviler paa Hovedet

af »Haabets« ufuldendte Statue. Hvorfor just Haabet? Ja, man har tillagt

Thorvaldsen følgende Ytring: »Jeg har valgt Haabet og ikke, som mange

andre maaske vilde have fundet mere passende, Erindringen, fordi jeg endnu

støtter mig til det Haab at fuldende Værker i min Kunst, som skulle overgaa

alle dem, jeg hidtil har leveret«. Denne Udtalelse vilde han dog, da han

senere blev adspurgt desangaaende, ikke fuldt vedkjende sig. Noget

lignende, mente han, kunde han vel have sagt, men nærmest var dog

35*