Previous Page  437 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 437 / 484 Next Page
Page Background

274

om, at Thorvaldsen ikke var gjerrig, ligger jo for øvrigt deri, at han

skjænkede sit Fædreland de Kunstskatte, hvis Salg med ét Slag kunde for­

øget hans Formue med Millioner.

Med de offentlige Fester til Thorvaldsens Ære kom det til en

foreløbig Afslutning, da han for første Gang efter sin Hjemkomst var

tilstede som Gjæst i det kongelige Theater og hilsedes med en Prolog af

Oehlenschlæger. Men vedblivende stillede det private Selskabsliv meget

store Krav til ham; hver Dag modtog han talrige Indbydelser til Middags­

gilder og Aftensammenkomster, og en stor Del af dem kunde han vanskeligt

undgaa at efterkomme; en Tid morede han sig vel ogsaa ved al denne

Turen om. Det er saaledes let forklarligt, at der som udført i Hjemmet i

1838

kun kan nævnes et enkelt Arbejde af ham; det er det skjønne Relief

»Barnets Skytsengel«, hvilket han modellerede som Sidestykke til det over

Frue Kirkes ene Fattigblok tidligere anbragte »Den kristelige Kjærlighed«.

Men noget ind i Aaret

1839

kom hans Virksomhed igjen i Gang.

Efter at han paa Pinsedag havde haft den Glæde at se Marmorexemplarerne

af sin Christusstatue og af de ti Apostle — Andreas og Thaddæus vare

endnu ikke afleverede, da Kunstneren ønskede at omarbejde disse Figurer —

paa deres Plads i Frue Kirke og at være med til Indvielsen af den herlige

Døbefont, hvortil han bar det første Barn, en Datter af Freund, afbrød han

nemlig sit Ophold i Hovedstaden og drog til et Sted, hvor han kunde vente

at finde mere Ro til sin Gjerning. I Rom havde han gjort Bekjendtskab

med Baron Henrik Stampe til Nysø; nu modtog han dennes Indbydelse til

at gjæste Herresædet i de skjønne Omgivelser ved Præstø Bugt, og ved

Midsommerstid rejste han derned. Strax blev der dog ikke begyndt paa

Arbejdet; en Maanedstid forløb med Udflugter i Familien Stampes Selskab,

først i Omegnen af Nysø og til Sorø, hvor Thorvaldsen gav et Løfte om

at modellere en Holbergbuste til Akademiet, dernæst til Kiel og Altona,

endelig til Nordsjælland og Skaane; overalt holdtes der Fester til hans Ære.

Et Par Dage dvæledes der i Kjøbenhavn, hvor Thorvaldsen anlagde Busten

af Holberg; derpaa gik Farten igjen til Nysø, denne Gang over Møen og

i Følge med Oehlenschlæger.

Paa Herregaarden havde man beredt Mesteren en festlig Mod­

tagelse; Glanspunktet i denne blev Indvielsen af en i Haven opført Bygning,

hvis Bestemmelse var at tjene til Værksted for ham, naar han var Gjæst

der nede. Festtalen holdtes af Grundtvig, som tillige med mange andre