![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0439.jpg)
Grunden til, at han havde valgt netop Haabets Statue irem for noget andet
af sine Arbejder, den, at denne Skikkelses strenge, »æginetiske« Stil gjorde
en bedre Modsætning til hans egen Statue, der jo skulde forestille det
levende. Klart er det ogsaa, at en paa én Gang finere og stærkere kunst
nerisk Kontrast end den, der gjør sig gjældende mellem de to Figurer,
næppe vil kunne tænkes mulig.
Efter dette Arbejde modellerede Thorvaldsen den nydelige Portræt
statue af en lille Pige, stillet som Psyche, der med Fingeren prøver Odden
paa Amors Pil, og tog dernæst fat paa Skitserne til de store for Frue Kirke
bestemte Relieffriser. Først anlagdes »Jesu Indtog i Jerusalem«, og da
Skitsen hertil var færdig, blev den sendt til Kjøbenhavn for dér af yngre
Billedhuggere at udføres i kolossal Maalestok —
24
Alens Længde og to
Alens Højde. Under Redegjørelsen for Skulpturerne i Frue Kirke (S.
187
og
191
) er dette Kunstværk omtalt tillige med den
36
Alens Frise til
Kirkens Kor, Jesu Vandring til Golgatha, hvortil Skitsen ligeledes blev udført
paa Nysø. Men ved begge disse store Værker blev der dog inden Op
stillingen foretaget ikke uvæsentlige Forandringer-, særlig bestaaende i Om
flytninger af de enkelte Grupper. Modelleringen af Skitserne gik for sig
med forbavsende Hurtighed; efter at de vare sendte til Kjøbenhavn, tog
Kunstneren* jævnlig derind for selv at føre Tilsyn med Arbejdet, som for
øvrigt blev ledet af Freund. Naar Thorvaldsen var sysselsat i den lille
Værkstedspavillon, vare hans Venner ofte til Stede, blandt dem H. C. Andersen,
der i sit »Livs Eventyr« har bevaret en ret mærkelig Erindring fra de Dage,
i hvilke de store Friser bleve til. En Morgen, da han kom ind i Atelieret,
fandt han Thorvaldsen i Færd med Gangen til Golgatha og navnlig med
Pilatus, om hvis Dragt Kunstneren ikke syntes at være enig med sig selv.
»Sig mig«, sagde han, »finder De, at Pfiatus’s Paaklædning er rigtig?« Da
Andersen svarede, at det forekom ham, at Landshøvdingen snarere var
klædt som en Ægypter end somen Romer, udbrød Thorvaldsen: »Det er
ogsaa min Mening«, greb i det samme ind i Leret og ødelagde Pilatus’s
Figur. »Andersen!« udbrød Baronessen heftig, »nu er De Skyld i, at
I horvaldsen har tilintetgjort et udødeligt Værk!« — »Saa kan jeg gjøre et
nyt udødeligt Værk«, svarede Kunstnerentørt og tog igjen fat paa Pilatus.
Den gamle Mester — han var jo nu nær ved de halvfjerds —
tilbragte det meste af Sommeren paa Nysø og delte sin Tid mellem Arbejde
og Adspredelser; det første drev han med en Iver og Kraft som i sine
276