70 / 484
sende hjem til Akademiet, kom dogaldrig
afsted og ervel nuikke mere
til; det samme gjælder om to omtrentsamtidige Statuer,Minervaog Hy-
gieia, og om en Gruppe, Mars og Venus.
A f disse mindre Værker var der næppe Tale om at faa noget
solgt, og heller ikke ad anden Vej havde Thorvaldsen Lejlighed til at tjene
synderligt; det vides dog, at han i Slutningen af Halvfemserne en Tid for
en Dagløn af en Scudo (omtrent fire Kroner) malede Figurer i en engelsk
Kunstner, J. W. .Wallis’ »ossianske« Landskaber.
Stipendiet var jo ikke
meget rigeligt og tilmed fore
løbig kun givet for et Tidsrum
af tre Aar. Under 3dje Januar
1799 søgte Thorvaldsen om For
længelse af det, og Ansøgningen
blev bevilliget. I sine Breve til
Akademiet kunde han forsikre,
at han til Trods for de ugun
stige Tidsforhold ikke laa ørkes
løs i Rom; foruden de allerede
nævnte Arbejder og Bernstorff-
busten, der nu var færdig i Mar
mor, omtaler han forskjellige
Kopier efter Antiker, hvilke han
agter at hjemsende, saaledes en
Homerbuste i Marmor, Hovedet
af den kolossale Pollux paa
Quirinalpladsen, Monte Cavallo,
og en mindre Gjengivelse af hele
denne Statue.
Hovedet model
lerede han i sit Atelier, Statuen,
der nu bevares i Musæet, i et Lokale, hvis Vinduer vendte ud til selve Plad
sen, og hvortil Zoéga havde skaffet ham Adgang. Den udmærkede Viden
skabsmand vedblev i det hele at støtte Thorvaldsen med Raad og Daad, og
bestandig viste han hans Arbejde den størst mulige Interesse. Stren&
i sin Dom; derom vidner blandt andre Kunstnerens Veninde Fredenke Bruun
(Molbechs »Athene«, IV. S. 12): »Georg Zoega, som aner hans Gem, og
at han er kaldet til det højeste, gaar ikke lemfældig tilværks med ham og
6
4i