S_Thorvaldsen

færdig i Marmor; Rafael blev udført i Forsommeren 1800, og samtidig med,

at Thorvaldsen under 4de April meddeler Abildgaard, at denne Kopi er

under Arbejde, fortæller han ham tillige, at han, saa snart han er kommen

til Ende dermed, agter at »lægge Haand paa en Marmorstatue i levende

Størrelse, dersom ikke Bekostningerne i disse Tider, da ogsaa Marmoren

er overmaade dyr, skulde hindre det.«

Uden Tvivl er det Tanken om Jason, der allerede nu foresvæver

Thorvaldsen; med denne græske Sagnhelt var han jo, takket være sit be

gejstrede Studium af Carstens’ efterladte Tegninger til Argonautertoget —

de findes nu i den kongelige Kobberstiksamling i Kjøbenhavn — fortrolig

som med faa af Oldtidens Skikkelser.

I Oktober 1800 tog han fat paa

Modelleringen af den legemsstore Statue, og omtrent et halvt Aar efter stod

den færdig i Leret. Støbt blev den imidlertid aldrig, eftersom Thorvaldsen

ikke havde Penge til at betale en Gipser med; den blev slaaet ned, da den

truede med at falde sammen af sig selv, og vi vide nu ikke andet om den,

end at den, som Thorvaldsen skriver til Akademiet, »forestiller Jason i Be

greb at vende tilbage til Skibet, efter han har borttaget det gyldne Flies,

som han bærer paa den venstre Arm, holdende i den højre Haand et Spyd.«

Synderlig Opmærksomhed skal denne Statue ikke have vakt, men for Thor

valdsen selv har den sikkert haft stor Betydning som Studie eller Forarbejde,

og i længere Tid, efter at den var bleven ødelagt, har han uden Tvivl været

saa mægtig opfyldt af Tanken om en ny Behandling af samme Æmne, at

han derved har været afskaaren fra fuldt at hengive sig til noget andet Ar

bejde. I alt Fald synes det ikke, at han i Løbet af Aaret 1801 har faaet

andet færdigt end maaske nogle Skitser og Kopier samt en Buste af den

danske Minister Bourke, der havde vist ham Venlighed under hans Ophold

i Neapel.

Men i Eftersommeren 1802 tog han fat paany; nu skulde det være

Alvor.

Ilde saa det ud med Pengesagerne, og en

id ventede Kunstneren

blot paa at faa de nødvendige Midler til Hjemrejsen sendte fra Kjøbenhavn,

for at han kunde forlade Rom; senere opsatte han Afskeden for at kunne

slaa Følge nord paa med Zoéga, der havde tænkt at overtage et Professorat

i Kiel i Løbet af den tilstundende Vinter. Resten af den

id, det var ham

forundt at tilbringe i Rom, syntes kun at skulle blive kort, men nu skulde

den bruges, og Thorvaldsen lod da Masser af Ler kjøre til sit Atelier.

6 *