S_Thorvaldsen

noget rnaatte der desuden erhverves; Thorvaldsen indsaa snart, at han havde

forregnet sig, da han krævede de 600 Zechiner for sin Statue; der kom

Bestillinger, som, om ikke af anden Grund, saa for Udkommets Skyld, ikke

kunde afvises.

Forstyrrelser var der nok af paa mange Maader; netop i

Sommeren 1803 forlod Anna Maria sin Ægtefælle og drog

til Rom

forat

gjøre sine Krav paa Thorvaldsen gjældende.

Endnu maa

det tilføjes,at

Thorvaldsen, da han omsider fik Jason færdig til Afsendelse, gjorde Bod

for sit Nøleri ved at give fuldgode Renter. Sammen med Statuen afsendte

han nemlig Portrætbuster af Sir Thomas Hopes Hustru og hans tre Døtre

samt to af sine ypperlige Relieffer, alt i Marmor.

Brevene, der kom fra Kjøbenhavn, indeholdt stadig Opfordringer

til at komme hjem snarest muligt; Forældrene længtes, og den gamle Fader

bebrejder ham, at han har skudt »Lykken« fra sig ved ikke at vende til

bage og overtage den Professorplads, hvortil han efter Wiedewelts Død

sikkert vilde være bleven foretrukken for Dajon.

Disse Skrivelser kunde

vel bidrage deres til at trykke Thorvaldsens Sindsstemning, men friste ham

til at opgive Livet i Syden mægtede de ikke.

Bort fra Rom maatte han

dog for en Tid; det krævede hans Helbredstilstand; han flyttede da ud til

den lille Bjærgby Albano og tilbragte Sommermaanederne dér uden at give

sig af med noget anstrengende Arbejde.

Kort efter sin Tilbagekomst til

Rom gjorde han et Bekjendtskab, der blev af Betydning saa vel for hans

Virksomhed som for hans Velbefindende i de nærmest følgende Aar. Dansk

Minister ved det neapolitanske Hof var paa den Tid Baron Schubart, en

sikkert indtil Naragtighed forfængelig, men ellers elskværdig og i alt Fald

meget kunstelskende Mand; med sin Hustru var denne rejst til Rom, og

ved Hjælp af en Ven og Landsmand, Arkitekten Charles Stanley, fik

hor-

valdsen Adgang til deres Hus. Her kom han sammen med betydelige og

indflydelsesrige Mænd og Kvinder af forskjellige Nationer; snart blev han

ogsaa indført i andre fornemme Kredse, og inden kort

id havde han i

disse vundet en saadan Anseelse, at Frugten deraf blev en hel Række større

Bestillinger. I Spidsen for dem, der ønskede Arbejder fra hans Haand, gik

den rige russiske Grevinde Woronzoff; for hende skulde han foruden

or-

trætbuster af to af hendes Slægtninge, Grev Woronzoff og Prinsesse Galizin,

foreløbig udføre ikke mindre end tre større Værker i Marmor, nemlig Sta

tuerne Bacchus og Ganymedes samt Gruppen Amor og Psyche; lidt senere

bestilte hun endnu en Venus og en Apolio.

Foreløbig blev dog kun