![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0083.jpg)
50
Hus den gjæstfrieste Modtagelse.
Om Opholdet der nede vide vi for
øvrigt lidet; det varede kun nogle faa Uger, og Tiden tilbragtes vel mest
med Besøg i Musæet og med Udflugter i Byens skjønne Omegn, saaledes
til Tempelruinerne i Pæstum.
Baron Schubart og hans Hustru rejste allerede inden Udgangen af
April fra Neapel til deres i Toscana beliggende Landsted Villa Montenero,
og i Maj fulgte Thorvaldsen efter, idet han lagde Vejen over Rom, hvor
han denne Gang kun blev et Par Dage, Florents og Livorno; i Florents
dvælede han en kort Tid for at gjøre sig bekjendt med de vigtigste Kunst
værker i denne Bys Samlinger og Kirker.
Her skiltes han fra Grev
Moltke, og ikke længe efter befandt han sig atter paa Landet hos de
kjære Schubarts.
I Montenero gjorde man det mest mulige for at gjøre Kunstneren
Opholdet dér behageligt; Baron Schubart indrettede endogsaa et Arbejds
værelse til ham, og det nødvendige Ler blev skaffet til Veje for det T il
fældes Skyld, at Kunstneren skulde faa Lyst til under sit Ophold der at
modellere et eller andet.
Foreløbig blev der dog ikke arbejdet i det
improviserede Atelier; nogen Tid medgik vel, inden Thorvaldsen ret kom
til Kræfter; saa gjorde han ved Midsommertid paa ny en Udflugt til Florents,
hvor han traadte i nært Forhold til adskillige a f 4denne Bys mest ansete
Kunstnere, og først ved Midten af Juli 1804 gav han efter for Schubarts
indstændige Maneiser og vendte tilbage til Montenero. Kort i Forvejen havde
han fra Kjøbenhavn modtaget et Brev, hvis Indhold sikkert har voldt ham
megen Glæde.
Det var fra Christiansborgs Bygmester, Professor C. F.
Hansen, der meddelte ham sit Ønske om, at han skulde »forfærdige nogle
Kunstarbejder til Prydelse i Tiden af det nye Slot«, samt opfordrede ham
til at udtale sig angaaende de Planer, han i saa Hensende kunde nære.
Til Thorvaldsens Svar er der bevaret en Kladde; i den hedder det blandt
andet: »Intet ærefuldere Paadrag kunde betros mig, ja selv den Tanke, at
arbejde i Forening med Dem, er tilstrækkelig til at gjøre mig stolt af min
Kunst og til at oplive min Enthusiasme for det ædle og skjønne
Jeg
gjør nu en Rejse til Carrara for selv at udsøge det skjønneste Marmor, og
da vil jeg strax begynde noget, som De kunde anvende i Deres skjønne
Architekturplan.
Om De troede, f. Ex ., at en Hebe eller anden mytho-
logisk eller historisk Figur kunde være passende, saa behag at tilkjendegive
mig det.
Deres Mening skal tjene mig til Vejledning.
De vil billige,