S_Thorvaldsen

af lians enkelte Arbejder,

altsaa maa være en anden end den fra Aar-

liimdredets Begyndelse,

vil man næppe være enig med den for øvrigt i

mange Henseender ret skjønsomme

Forfatterinde i hendes Betragtninger

over Relieffet

; en

Indvendingerne, der kunne rejses mod dette, bliver vel

netop den,

at »Elegancen« paa sine Steder er e t . noget for stærkt under

streget Træk, og at

der i flere af Skikkelserne gjør sig en »Elskværdighed«

gjældende, der smager

mere af Canovistisk Sødme end af Honning fra

Hymettos.

Denne

Anke

træffer ikke selve Apollofiguren, der er stor og

Musernes Dans paa Helikon.

simpel i sin Holdning, og hvis

Aasyn lyser af guddommelig Begejstring,

heller ikke de

fleste

af Muserne,

blandt hvilke

flere,

som den fløjte-

spillende Euterpe, den alvorlige

Melpomene og den lystig springende Thalia

yderst til Højre helt vel kunde

tænkes at være formede over Motiver fra

ypperlige græske Vasebilleder.

Men andre af Figurerne ere rigtignok

temmelig stærkt mærkede af

Tidsalderens Hang til det sentimentalt ynde

fulde; Terpsickore kan

saaledes drage Tanken hen paa de Lady Hamil-

tonske og Ida Brunske »Attituder«,

som Julius Lange har gjort Rede for i

sin Bog om Serge! og ihorvaldsen ,

og den Maade, hvorpaa Klio »skrider

frem og skuer ¡tillibage«, er snarere sindrig

tænkt end naturlig følt.

Ogsaa

. j ii n

i af Gratierne — Thorvsldsen

lagde den for øvrigt senere til