90 / 484
53
Grund for store, fritstaaende Grupper — har over sig en Blødhed og en
Hensynsfuldhed, der vanskelig undgaar at virke noget afkølende. Men som
Helhed er Kompositionen med dens mange fine Enkeltheder baade klar
og smuk, og den bæres af en glad og festlig Stemning, som er det store
og dristige Æmne værdig.
Et endnu betydeligere Arbejde modellerede Thorvaldsen i Atelieret
paa Villa Montenero, hvorfra for øvrigt en Del aandfulde Lerskitser og
tegnede Udkast have deres Oprindelse; Gruppen Amor og Psyche, 1804,
vil til alle Tider regnes blandt hans mest fuldendte Frembringelser. Først
og fremmest er her det skildrede Moment grebet med en Sikkerhed og
udtømt med en Følelsens Energie og Klarhed, der søger sin Lige. Savnets
og Lidelsernes Dage ere forbi, og Maalet naaet; Kjærlighedsguden har ført
sin elskede til Olympens Sal og iskænket hende Udødelighedsdrikken. Nu
skulle de to for evig være sammen. Han har slynget sin venstre Arm om
hendes Liv; omkring hans Nakke har hun lagt sin højre, som han holder
fast; i den frie Haand løfter hun Skaalen; Hovederne hælde de mod hin
anden i stille, frydefuld Forventning.
Som denne Gruppe i Kraft af sit
dybe Tankeindhold og sin elskelige Naivetet indtager en fremragende Plads
mellem Aarhundredets ypperste Kunstværker, saaledes staar den ogsaa i
Henseende til alt, hvad Formen angaar, overordentlig højt — ved Bevægel
sernes Ynde og Naturlighed, ved Liniernes Rhythmik og ved sund og
kjødfuld Modellering af det nøgne.
Paa Montenero blev Thorvaldsen saa nogenlunde sine Feberanfald
kvit og kom i det hele godt til Kræfter; han glædede sig over al den
Venlighed, der blev ham til Del, over sit Arbejde og vel ogsaa over de
Vidnesbyrd, der gaves ham om, at dette blev paaskjønnet. baa Dage før
han forlod Baron Schubarts Hjem, modtog han en Æresbevisning, som han
af mere end én Grund maatte skjønne paa: han blev udnævnt til titulær
Professor ved det florentinske Kunstakademi.
Sidst i September 1804 tog Kunstneren Afsked med sin venlige
Vært og gav sig paa Hjemrejsen til Rom, hvor der under hans Fraværelse
var arbejdet af flinke Marmorhuggere; sit Atelier havde han efterladt under
Overopsyn af en Ven, Historiemaleren J. L. Lund.
Nu skulde der ret
tages fat for Alvor, Statuerne til Grevinde Woronzoff gjøres færdige
Ganymedes var saa vidt fremme, at den kun ventede paa hans egenhændige
Overarbejdelse af Marmoret — , Baronesse Schubarts Relief gaas efter, og