2værelserStraks

bor der ikke 7000, men sikkert over 40,000 københavnere i Københavns 16,000

kolonihaver.

Man har villet gøre denne kolonihavebeboelse til en idyl — og det kan

ogsaa se saadan ud, hvis man en sommeraften, naar træerne staar grønne,

grøntsagerne bugner og blomsterne straaler med alle sommerens farver, af

lægger et besøg i denne maleriske, primitive haveby. Husene, som tydeligt er

hjemmelavede, ofte af en ford-kasse, er udstyret med alt, hvad hjertet kan be

gære af fantasi. Udskæringer, farver i de mest straalende sammensætninger.

Oprindeligt og uden skelen til nogen fin, anerkendt smag. Kigger man inden

for, møder man den samme eventyrlige, usnobbede farveglæde. Stærke farver,

forgyldte gamle petroleumslamper, malerier og platter paa alle væggene i dette

lilleputhus. Men eet er sommeraftensromantik, noget andet vinterens haarde

virkelighed.

Husene er oftest opført af to lag brædder, nogle steder saagar kun et,

pladsen, som vel i de fleste tilfælde oprindeligt kun er beregnet til at være

et læsted om sommeren, er meget lille. Gennemgaaende er arealet mindre

end i de mindste lejligheder inde i byen. En stue paa 5 m2 er ikke sjælden.

I helaarshusene er der ofte til den oprindelige kerne føjet nogle endnu mindre

soveværelser, alkover. Til opvarmning bruges som regel en petroleumsovn,

ligesom der ogsaa bruges petroleum til madlavning og belysning; en dyr me

tode. Men det e r dyrt at være fattig. Hvis man tror, der er lyst i disse som

merhuse, tager man fejl. Der er oftest kun et lille vindue, som ikke kan lukkes

op, og som af en eller anden uforklarlig grund næsten altid vender mod nord.

Der er ingen kælder eller fundering under husene, og gulvene er derfor næsten

overalt mer eller mindre raadne og gennemtrukket med vand. Afløbet fører i

de sjældneste tilfælde til en kloak, kun lige ud i et hul i jorden, hvor man ogsaa

graver ekskrementerne ned. De fleste har vand om sommeren, men om vinte

ren maa det hentes hos marketenderen, som ved sin kredit udøver et strengt

herredømme i kolonihaven. Har man ikke betalt sin regning, faar man ikke

mer petroleum, det vil sige: Kulde, mørke og ingen varm mad. Det er ikke lutter

idyl, naar vinterstormene sætter ind.

Den fjerne beliggenhed for de fleste kolonihaver er naturligvis en stor gène.

I en haveforening ved sydhavnen bor der en jernbanearbejder, som arbejder i

Klampenborg, han bruger 3 timer daglig for at komme til og fra sit arbejds

sted. I et andet hus bor en malersvend, som maa bruge en tilsvarende tid for at

komme til Kastrup. To arbejdsløse brødre bor der, som kun har en cykle og

en vinterfrakke tilsammen og som møder til kontrol i den indre by hver dag.

Der maa ikke spildes mange minutter, hvis de begge to skal naa det i kontrol

tiden.

Boligtilsynet kan ogsaa berette om »idylliske« tilstande:

»En familie, som var flyttet fra provinsen til København havde købt

et lysthus og havde taget det i brug til helaarsbeboelse. Af familiens

8 personer havde manden, konen og flere af børnene tuberkulose,

og fra tuberkulosestationen blev der rettet henvendelse til boligtil