mest aarvaagne bygningsvæsen, eller den bedste kapitalistiske byplanlægning
kan klare boligspørgsmaalet — —
— —
f o r d i b o l i g s p ø r g s m a a l e t i k k e e r e t t e k n i s k ,
m e n e t ø k o n o m i s k s p ø r g s m a a l , fordi boligspørgsmaalet
er uløselig sammenknyttet med hele samfundets økonomiske struktur,
fordi det kapitalistiske samfund er interesseret i at holde sine slaver
paa den i et bestemt land i en bestemt periode nødvendige minimum
standard, i profittens interesse, og fordi dette samme kapitalistiske
samfund ved dets anarkiske produktionsmaade altid vil have en meget
stor arbejdsløshed.
Naar vi her taler om kapitalistisk samfund, maa vi være klar over, at det
er ligegyldigt, om dette samfund ledes af en socialdemokratisk regering, eller
om kommunen har socialdemokratisk flertal, saalænge samfundets struktur er
kapitalistisk.
Før man ændrer samfundets struktur, vil ethvert forsøg, som vi ogsaa senere
skal vise, paa at klare boligspørgsmaalet for de ubemidlede klasser, kun blive
dilettanteri og lappeværk. I n t e t m a g t b u d , i n t e t » væs en« , i n g e n
m a g i s t r a t k a n t v i n g e en m a n d t i l at b o i en l e j l i g h e d , s o m
h a n i k k e h a r r a a d t i l .
DE HJEMLØSE
Men der er en del af befolkningen, som er endnu fattigere end dem, vi nu
har omtalt.
Det er de arbejdsløse, som har opbrugt deres understøttelse, eller som er
kommet ind fra landet og som ingen familie, ingen bekendte, ingen kæreste
har, som kan give dem husly.
Hvormange der er af dem i en stor by som København, lader sig ikke kon
trollere. Alene frelsens hær har gennemsnitlig 218 hjemløse gæster pr. nat,
og til centralkontoret for hjemløse mænd har der i fjor været tilmeldt 2747
mænd.
Hvor og under hvilke forhold disse mennesker »bor« kan ikke beskrives.
Hver nat et nyt sovested, et nyt hjørne at krybe ind i.
»Ekstrabladet« sendte engang en medarbejder (sikkert forklædt som hjem
løs - maaske endog ubarberet) ud for at undersøge, hvorledes de hjemløse
tilbragte natten, og han konstaterede, at flere hundrede unge mennesker i Kø
benhavn en vinternat ikke havde noget sted at sove. Journalisten skriver.
»Mange gaar nat efter nat frysende omkring paa gaden, indtil varmestuerne
lukker op, andre søger et sovested i jernbanevogne, paa slæbebaade og enkelte
lever i usle hytter eller huler, som selv et stenaldermenneske vilde have skam
met sig ved at kalde en bolig.«
Paa marken ude bag ørstedsværket finder journalisten nogle hytter: »I et