46 / 81
I 1932 var ejendomsskylden steget til 3,4 milliard kr.
Denne næsten fantastiske værdistigning skyldes naturligvis for en del nyt
byggeri — men en meget stor del er uforskyldt værdistigning — et guldæble,
som er faldet ned i ejernes turban.
Værdistigningsskat raaber man paa fra visse sider, en saadan vilde ogsaa bi
drage til at fordele de samfundsmæssige goder indenfor det kapitalistiske sam
fund n o g e t mere retfærdigt i det foreliggende tilfælde — men vilde, da
den ikke berører ondets rod: den private ejendomsret, ikke kunne faa nogen
afgørende indflydelse paa de skæve forhold.
Ikke alene den husejer, som idag sidder med en gammel amortiseret og
heldigt købt ejendom, stryger en god gevinst. Dette gælder ogsaa ejerne af
de nye ejendomme.
Den del af befolkningen, som ved sit arbejde paa fabrikker, paa værksteder
og kontorer, danner grundlaget for det kapitalistiske system, er ikke engang fri
for udbytning, naar de ved fyraften forlader fabrikken eller værkstedet. Blandt
dem, der graadigt spejder efter arbejderens løn, er ogsaa husejeren saavel i
de gamle som i de nye ejendomme. Vi har allerede set, hvorledes den om
stændighed, at boligen er et profitobjekt, har bevirket en forkvakling af bolig
forholdene i de store byer, har bunket befolkningen sammen i elendige, usunde
kvarterer. Vi skal nu søge at klarlægge, hvem det er, der faar fingre i den
husleje, der betales for en almindelig lejlighed, hvorledes denne profit fordeles
mellem de forskellige kapitalister.
Vi begynder med husets opførelse.
Lad os tage en toværelses lejlighed paa ca. 50 m2, som er opført for et
par aar siden, og undersøge, hvor stor en del af huslejen der gaar med til
at betale for de værdier, arbejdsløn, materialer og produktionsmidler, der fak
tisk er nedlagt i huset, og undersøge, hvor stor en del, der er merværdi, hvor
stor en del, der er profit, som der ikke ligger noget arbejde til grund for —
men som lejeren alligevel skal forrente — og hvor stor en del af huslejen, der
gaar til andre uproduktive udgifter ved huset, deri naturligvis medregnet hus
ejerens uforskyldte fortjeneste. .Det er ikke let at bortskrælle den del af ud
gifterne ved opførelsen af en ejendom, som i virkeligheden kun er profit, bag
hvilket intet nyttigt arbejde skjuler sig. Det maa derfor straks siges, at dette for
søg vil blive noget misvisende — i kapitalens favør.
Den største vanskelighed ved at behandle et byggeregnskab paa en saadan
kritisk maade ligger i, at man maa tage materialepriserne, som de foreligger.
Her maa det imidlertid erindres, at enhver mursten, ethvert stykke tømmer har
sin selvstændige profithistorie bag sig. Af den pris, der betales, repræsenterer
kun en del arbejdsløn, mens en del er profit til skovejere, teglværksejere, rede
rier, mellemhandlere, agenter etc., i en uendelighed.
Lad os tage en ejendom, hvis officielle regnskab ser saadan ud:
44