48 / 81
Kurstab er i virkeligheden ikke andet end renteudgifter, idet kapitalisten
har den skik at regulere for smaa renter paa den maade, at han fra skyldneren
tager en forskrivning paa f. eks. 100 kr. at forrente med 5% , men i virkelig
heden kun udbetaler 90 kr. eller mindre, og der svares altsaa tilsvarende højere
rente. Forskellen mellem det, forskrivningen lyder paa, og det, der udbetales,
betyder i virkeligheden intet andet end et rentetillæg, som tilsvares paa forskud
og forsynes med det mystiske navn kurstab. Kurstab og andre udgifter til laane-
institutionerne er altsaa ligeledes udgifter, som ikke dækker noget arbejde, der
er nedlagt i huset. Huset bliver hverken solidere, sundere eller bekvemmere
paa grund af, at kurstabet er større eller mindre.
Spares ............................................................................... 45.000 kr.
Forinden vi gaar over til de rene byggeudgifter, har vi, altsaa ved at sløjfe
de rene aagerposter, allerede bragt udgifterne fra 440,000 kr. ned til 324,000 kr.
Derefter vender vi os til udgifterne ved selve opførelsen af huset, som be
løber sig til 315,000 kr, og staar nu i den kedelige situation ikke at kunne kriti
sere materialernes pris, skønt disse rummer en mængde samfundsmæssigt set
ubegrundede avancer, baade de juridisk uangribelige, den merværdi, som indu
striherrerne tilvender sig, og de mere tvivlsomme, ogsaa efter borgerlig moral,
returkommissioner o. lign., som netop i bygningsindustrien er meget almindelige.
De væsentligste materialer til et hus er mursten, cement, jern og træ. De
danske teglværksarbejdere er nogle af landets daarligst lønnede arbejdere, og
skovbrugsarbejderne i det nordlige Sverige lever paa et niveau, som nærmest
maa betegnes som en sultetilværelse.
Det samme gælder jernværksarbejderne i Tyskland og Belgien, hvor vi faar
vore jernbjælker fra. Netop udvalsningen af jernbjælker er en industri, som
er gennemrationaliseret og underlagt monopolkapitalen.
Det er altsaa ikke arbejderne, som frembringer byggematerialerne, der lever
højt paa lejernes bekostning. Derimod kan det oplyses, at Fakse kalkbrud, som
fremstiller kalk og som ejer de fleste teglværker her i landet, i de sidste tre aar
har givet et udbytte til aktionærerne paa 12,5, 9 og 10% aarligt, at dansk
trælastkompagni har givet 9, 9 og 12 % aarligt, og at f. eks. cementfabrikken
»Norden«s aktier staar i 150.
Ser vi paa hvor stor en del af byggeudgiften, der gaar til arbejdsløn paa
selve byggepladsen, saa varierer denne en del for de forskellige fag. Mureren
regner 49 %, snedkeren 50 %, tømreren 38 %, maleren 66 %, centralvarme
installatøren 12% o. s. v., rundt regnet omkring halvdelen af udgifterne.
Men foruden materialer og arbejdsløn indgaar der i prisen paa de for
skellige haandværkeres leverancer naturligvis mestersalær — entreprenørens
del af arbejdernes løn, den merværdi, som arbejderne ikke faar udbetalt, men
som gaar i mesterens lomme. Mestrenes fortjeneste varierer naturligvis stærkt
for de forskellige arbejder og forskellige mestre. Nogle af landets største kapi
talister er de store murermestre i København.
I almindelighed opgives fortjenesten til at være 5 - 1 0 % , men jeg er over
bevist om, at mange mestre vil grine godt af vor naivitet, hvis vi accepterede
46