BYGGEREGNSKAB
grunden ............................................................................. 56.500, —
rene byggeudgifter
315.000, —
omkostninger:
arkitekthonorar ...........................................................
7.500,—
ingeniør ............................
2 .000 ,-
sagfører .......................................................................
3.000, —
renter af byggelaan ..............
8.000,—
kurstab, indskud ikredit- og hypotekforeninger ...
45.000,—
administration ..................................................................
3.000,—
samlede udgifter. . 440.000,—
Det første, der kan skæres bort, er grunden.
Grunden har kun en pris, grundrenten, fordi samfundsmæssige foranstalt
ninger, bybygning, sporvejsanlæg, gør den til spekulationsobjekt, giver den
pris. I grunden, som den ligger som byggegrund, er der ikke nedlagt noget ar
bejde. Den pris, lejeren betaler i »leje« af grunden, d. v. s. den del af hans
husleje, som gaar til forrentning og afbetaling af grunden, tilfalder altsaa en
eller anden spekulant, som har gjort det stykke arbejde at skrive under paa et
stykke papir, som køber af grunden i sin tid.
Spares ................................................................................. 56.500kr.
Udgifter til arkitekt og ingeniør er ihvertfald betaling for et virkeligt stykke
arbejde, der er nedlagt i huset. Da vi jo befinder os i fantasiens verden, som
dog ikke er længere væk, end at det er virkelighed paa den anden side Øster
søen, i Sovjetunionen, har vi ogsaa lov til at tænke os arkitekt- og ingeniør
arbejdet, som nu er højst urationelt ordnet paa en mængde smaa patriarkalske
tegnestuer, organiseret paa et statskontor for standardtegninger, og prisen vil da
kunne sættes betydeligt ned. Vi reducerer arkitekt og ingeniør til 6000 kr.
Spares ................................................................................... 3500 kr.
Sagførerhonoraret stryger vi derimod helt. Sagføreren er som mellemmand
en af det kapitalistiske samfunds mange profitslugere. Det stykke positive ar
bejde, der medgaar til et byggeforetagendes økonomiske tilrettelæggelse, skal
naturligvis betales, men kommer ind under den sidste post, administration.
Spares ........................................................ ........................ 3000 kr.
Den borgerlige nationaløkonomi har opstillet mange sindrige teorier til ret
færdiggørelse af »renten«. Den siges at være betalingen for et »venteoffer«,
være forskellen mellem nutids- og fremtidsgoders værdi, være udslag af kapita
lens »selvforøgende« egenskaber, være risikopræmie etc. Vi anerkender der
imod kun een rigdomskilde: A r b e j d e t . Man kan gemme sin løn, spare
sammen, men den kan ikke vokse af sig selv, hvorlænge man end venter.
Vi ser derfor i vort byggeregnskab bort fra renter af byggelaan.
Spares .................................................................................. 8000 kr
45