TilDenPharmaceutiskeLæreanstalt

ceuter, nemlig H. C.

Ø r s t e d .

Denne, der

7 .

November

1 8 0 0

blev ansat

ved Universitetet (uden Gage) som Adjunkt i Materia medica og

Pharmaceuticum , synes ikke at have havt noget med selve denne

ældste Form af den pharmaceutiske Examen at gøre, og Adjunkt

stillingen har han næppe beholdt længe, da han allerede Sommeren

derefter tog paa sin 3-aarige, første Udenlandsrejse.

1 8 0 6

udnævntes

han imidlertid til extraordinær Professor og allerede samm e Aar

indgav h an 1) til Universitetet sit første Forslag om en Indførelse

af nogle faa Forelæsninger for Pharmaceuter samt en forandret

Examen , idet han med Rette gør opmærksom paa Nødvend igheden

af en praktisk Prøve. Han skriver endog herom: »Har den praktiske

»Prøve faaet et slet Udfald, saa afvises Candidaten ganske, da alle

»theoretiske Kundskaber ikke kunne giøre ham til en brugbar Apo-

»theker«. Endvidere: »For at opmuntre Pharmaceuterne til med

»Iver at studere, foreslaar jeg underdanigst, at det maa anordnes: at

»ingen kunde faa Privilegium til at besidde et Apothek i Kiøbenhavn

»eller nogen af Stiftshovedstæderne, uden at have erholdt den første

»Characteer ved Examen«. Candidater med første Charakter skulde

efter dette første

Ø r s t e d ’

ske Forslag have Tilladelse til at indstille sig

til en »chemisk Examen«, der skulde indrettes for dem. En saadan can-

didatus pharmaciæ et chem iæ skulde i flere Henseender have Fortrinet

fremfor dem, der kun havde aflagt den første af disse Examiner.

Ved dette Forslag udrettedes intet, en Gentagelse deraf i 1808

lige saa lidt.

r s t e d

trættedes dog ikke derved i sine Bestræbelser

for at højne Standen, og efter en senere Udenlandsrejse indsendte

han 1813 en til Kongen stilet Indstilling, eller maaske nærmere

et Forslag til en Indstilling, idet det næppe kom længere end til

Statsminister Grev Ernst Sch imme lmann . Der bruges heri stærke,

men vistnok fuldt berettigede Udtryk. Det hedder deri: »En blandt

»de Drivfiedre, vort Universitet bruger til at holde de Studerende

»til Flid i Videnskaberne, ere de forskellige Examina. Til den phar-

»maceutiske og med icinske Examen skulle de Studerende flittig lægge

»sig efter Naturvidenskaben; men dette behøver de ikke, da de ei

»examineres af Mænd, der til Grunde have studeret den. Professor

»i Botanik examinerer ikke i Plantevidenskaben, Professor i Physik

»og Chemie ikke i sit Fag, men Professorer i Medicinen, der under

stiden ere i det Tilfælde, ikke at forstaae saa meget af disse Ting,

»som C a nd id a t en -------------«.

9 Triers Archiv 1858.