TilDenPharmaceutiskeLæreanstalt

sendte Direktionen for Apothekerforeningen til Ministeriet for Kirke-

og Undervisningsvæsenet en Forestilling, der indlededes saaledes:

»Apothekerforeningen, som har sat Pharmaciens Fremskridt i Dan 

smark som et af sine Hovedformaal, nærer en næppe ugrundet

»Frygt for, at den hidtilværende Mangel paa planmæssigt Hensyn

»til Pharmaceuternes Underviisning fra de offentlige Læreanstalters

»Side, hvorover Klagerne med Naturvidenskabernes Fremskridt stedse

»lydeligere ndgaae,vil i en nær eller fjern Fremtid lægge Hindringer

»i Vejen for, at de danske Apothekere kunne naae den theoretiske

»og praktiske, paa naturvidenskabelig Underviisning støttede Ud-

»dannelse, som der bør fordres af dem«.

Som Supplement hertil indsendtes i Februar næste Aar en ny

Skrivelse, hvori det hedder:

»Som den totale og gjennemgribende Hovedmangel ved denne

»Underviisning maae vi først og fornemmelig tillade os at fremhæve,

»at der i det Hele

ikke existerer nogen Cyklus a f Foredrag, der enten

»udelukkende eller dog fortrinsviis er bestemt for Pharmaceuter og

»beregnet paa deres Foruddannelse og Fordringerne ued den for dem

»anordnede Examen«,

og sammen hermed indsendtes en Plan for

en passende Undervisning, hvorved det bemærkedes, at da den poly

tekniske Læreanstalt gennem Rekognitioner af Apotheker havde

havt en ret betydelig Indtægt, kunde der passende derved indrettes

en Lærerpost i pharmaeeutisk Chemi. »Det synes at være et billigt

»Krav, at den polytechniske Læreanstalt i denne Videnskab, der

»tilvisse ikke kan siges at være nogen for den upassende Lære-

»gjenstand, ansætter en Docent til at udbrede sig med tilstrækkelig

»Udførlighed over de enkelte og sammensatte chemiske Legemer,

»der finde Anvendelse som Lægemidler«.

Ministeriet sendte i Overensstemmelse med et af Apotheker

foreningen udtalt Ønske denne Forestilling med samt dens Supple

ment til en allerede nedsat Kommission, der havde at foreslaa en

ny Ordning af Undervisningsvæsenet ved den polytekniske Lære

anstalt og den militære Højskole. Kommissionens Medlemmer var

ikke enige om Maaden, hvorpaa den stillede Opgave kunde løses,

og afgav 2 dissenterende Betænkninger, der kun stemte overens deri,

at begge Sider af Kommissionen havde fundet de Anker begrundede,

som Apothekerforeningen havde fremsat.

I den Skikkelse, hvori Sagen nu forelaa, blev den atter gjort til

Genstand for Drøftelse paa Apo tek e r fo r en ing en s Generalforsamling