161 / 289
AF KVINDEGYMNASTIKKENS HISTORIE
J 59
stikhus efter svensk Mønster med Ribber, Bomme og hvad der ellers
brugtes til svensk Gymnastik. Til Indvielsen af denne første »svenske«
Gymnastiksal her i Landet (
1884
) skrev Digteren C. Hostrup den kendte
Sang: »Vi fik ej under Tidernes Tryk«. Her tog N. H. Rasmussen, der
havde sit Kendskab til Lings Gymnastik fra Sverige, fat med stor Iver
og Begejstring. Forsøget lykkedes saa godt, at Trier fik Lyst til nu ogsaa
at lade de kvindelige Elever paa Sommerskolen prøve denne Gymnastik.
Et Vidnesbyrd om, hvor forskelligt Præg der var over den franske og
den svenske Gymnastik, er den Opstandelse, det vakte, da Triers Planer
om at give de kvindelige Elever svensk Gymnastik rygtedes. Den franske
Gymnastik var blød og meget begrænset i sine Bevægelser og kunde ud
føres uden særlig Gymnastikdragt; paa Askov brugtes dog en saadan,
men formodentlig ikke paa Vallekilde. Den svenske Gymnastik førte
baade større og kraftigere Bevægelser med sig; Spring, Øvelser i Ribber,
Bomme og Rudestiger medførte, at Benene ikke altid holdtes vendt mod
Jorden; tværtimod blev der ofte vendt stærkt op og ned paa Personen.
Trier modtog anonyme Breve, og hans Venner var alvorligt bekymrede
for, at Sagen skulde bringe Skolen i Vanry. Men Trier lod sig ikke skræm
me; han skrev til Frøken Lilly Engstrom i Stockholm og bad hende finde
en dygtig Gymnastiklærerinde, der kunde komme og løse den vanskelige
Opgave. Valget faldt paa Frøken Sally Hogstrom, en ung stockholmsk
Dame, der var uddannet paa »Det kgl. gymnastiske Centralinstitut« og
ganske ukendt med det jævne Liv paa en dansk Højskole. Hun fandt sig
dog snart til rette i de nye Forhold, og det viste sig, at Frøken Engstrom
havde gjort et godt Valg. Men nu blev det Spørgsmaalet om Gymnastik
dragt, der satte Sindene stærkt i Bevægelse. Frøken Hogstrom var fra
Sverige vant til en Dragt, der gik til Knæene, — men saa kort en Dragt
kunde der ikke være Tale om her. Til at begynde med optraadte de unge
Piger i Underbeklædning, og Gymnastikken foregik derfor bag tæt til
lukkede Døre. Snart vovede man sig dog til at anlægge en Dragt med et
Skørt, der gik til Knæene, medens Benklæderne for Anstændighedens
Skyld skulde gaa til midt paa Læggene. Frøken Hogstrom forstod saa-
ledes lidt efter lidt at overvinde Vanskelighederne, indtil alle Betænke
ligheder svandt bort hos Modstanderne. Af de
182
Elever var der kun
4
,
der ikke deltog i Gymnastikken.
Næste Sommer kom Frøken Hogstrom igen, og foruden Højskole
eleverne underviste hun nu tillige et lille Hold, der skulde uddannes til