144 / 183
144
smykke Facaderne — en Opgave, som kunde og burde have haft Krav paa den største Op
mærksomhed fra vore udøvende Kunstneres Side.
Til Arkitektens Undskyldning overfor Stenhuggerarbejdernes Forfald tjener dog, at man
endnu i
1879
ikke havde tilstrækkelige Erfaringer fra de alt foretagne store Restaureringer af
Slotte og Herregaarde med Hensyn til den gullandske Sandstens Anvendelighed og Holdbarhed.
Man havde saaledes undladt at præparere denne, ligesom det ogsaa fra Fagmænds Side hævdedes,
at den benyttede Sten ikke havde været behørig lagret og tilhugget. At de haarde og for Vand
uigennemtrængelige Skalsten havde ledet
Fugtigheden fra Murene hen til de porøse
Sandsten og udsat disse for Fordærv,
lader sig vist heller ikke bestride.
Belært af de sørgelige Erfaringer an
søgte Komiteen ved Skrivelse af
18
. J a
nuar
1900
Indenrigsministeriet, der jo for
Statens mange Bygningers Vedkommende
var særlig interesseret i den bedste Løs
ning af Spørgsmaalet, om at nedsætte en
Kommission til at undersøge de forskel
lige Sandstensarters Anvendelighed som
Byggemateriale og specielt, hvorledes disse
kunde hærdes mod Vejrligets Indflydelse.
I Skrivelse af
27
. Marts s. A. afslog
imidlertid Ministeriet Ansøgningen. Be
tegnende for Meldahls Selvtillid og Egenraadighed er det, at han, efter fra Ministeriet at være
afæsket en Udtalelse, fraraadede Kommissionens Nedsættelse, idet han henviste til sine egne Er
faringer, ja endog syntes at ville bebrejde Komiteen, at denne ikke havde forsøgt de af ham i
de senere Aar prøvede Hærdninger med Magnesiafluat — noget han dog havde været den nær
meste til at henlede Komiteens og Børsarkitektens Opmærksomhed paa.
Efter Fengers Henstilling lod Komiteen herefter gennem Statsprøveanstalten anstille en
Række Forsøg, hvorefter den sluttelig bestemte sig til at anvende Fluatering paa de Sten, der
endnu stod til at redde, og til at erstatte de øvrige gullandske Sandstensarbejder, der navnlig paa
den søndre Facade og begge Gavle var mest medtagne, med Bremersandsteri, som i Tyskland
havde staaet deres Prøve. Det Offer, som Societetet her maatte bringe, var utvivlsomt ganske
nødvendigt, hvis man vilde bevare Bygningen som forudsat, men paa den anden Side overordentlig
stort. Restaureringen, der stod paa i Aarene
1902
—
06
, og som af Fenger var kalkuleret til
340,000
Kroner, kostede ialt Kr.
345
,
285
.
59
, hvoraf Kr.
6213
.
75
til N. Chr. Petersens Modeller,
Kr.
245
,
193
.
98
til det egentlige Stenhuggerarbejde, der udførtes af Firmaet C. Wienberg, Kr.
39
,
567
.
11
til Murerarbejdet (C. F. Beckman) og Kr.
6213
.
75
til Fluateringen (Malermester A. C. Johansen).
Under Restaureringen døde Fenger, og Fuldendelsen af denne blev da lagt i hans Medarbejder,
Arkitekt A. M. Andersens Haand.
Efter den Tid har man stadig fortsat med Fluateringen, og alt tyder paa, at man nu for
Sandstensarbejdernes Vedkommende kan se Fremtiden roligt i Møde.
Børsens Ydre har ikke senere været underkastet Restaureringer eller Omforandringer.
Nævnes skal dog Opstillingen af C. F. Tietgens Broncestatue paa Rampen, der afsløredes ved en
Højtidelighed den
21
. September
1905
. Statuen er modelleret af Billedhugger Rasmus Andersen