110 / 274
105
1903
skaffede Kultusminister J.
C. C h r i s t e n s e n
Lærerhøjskolen
dens B y g n i n g (S. 42). Derved fik Undervisningen og hele Livet
paa det etaarige Kursus langt bedre Vilkaar. Skolekøkkenafdelingen
var suspenderet i dette Aar, medens Køkken-Laboratoriet og de dertil
hørende Lokaler indrettedes, og et Beløb anvendtes til den ledende
Skolekøkkenlærerinde, for at hun ved en Studierejse i Amerika kunde
gøre sig bekendt med den bedste Indretning af Skolekøkkener. Gym
nastikafdelingen udvidedes lidt. Men af ny Fag kom kun eet til:
V e j l e d n i n g i P r æ p a r e r i n g a f Dy r , for Deltagere i Zoologi-Kur-
sus’et.
Med 1904 kom efter Forstanderens Forslag 2 nye Fag til, nemlig
R e l i g i o n s h i s t o r i e og S u n d h e d s l æ r e . Til det første bevilgedes
en lille Sum; til det sidste havde man Midler, idet Astronomi-Kur-
sus’et bortfaldt af Mangel paa Tilgang. Endvidere f o r ø g e d e s
Geografi-Undervisningen (Bevilling: 160 Kr.) og Gymnastik-Undervis
ningen, og for Gymnastikerne indrettedes der ved Gymnastikinspektør
K. A. Knudsens Initiativ et Kursus i S v ø m n i n g . Skolekøkkenafde
lingen traadte atter i Kraft og fik med de gunstigere Vilkaar meget
forøget Undervisningstid. Endelig oprettedes ved Sanginspektørens
Initiativ Kursus i d e n b e l g i s k - f i n s k e S a n g f o r m e l m e t o d e .
1905 forøgedes Fagrækken kun, for saa vidt som Fonetik-Under-
visningen suppleredes med a lm. S p r o g h i s t o r i e . Gymnastikunder
visningen blev lidt udvidet, men Svømmeundervisningen, der ikke
fuldt ud førte til de ønskede Resultater, opgivet.
Omstaaende findes en samlet Oversigt over F a g u d v i k l i n g e n
p a a d e t e t a a r i g e K u r s u s 1889 — 1906. Tallene i Rubrikkerne
betegner det ugenlige Timetal. Hvor Holdene er delte, medtages kun
det ene af dem.
A. Lærerne.
P æ d a g o g ik :
Professor, Dr. phil.
K. K rom an ,
siden 1895.
K
r is t ia n
F
r e d e r ik
V
il h e l m
K
r o m a n
,
f. i Maribo 29. Marts 1846, tog 1865 Skole
lærereksamen (Jonstrup), Student 1869, tog Magisterkonferens i Filosofi 1874, Dr.
phil. 1877 (»Den eksakte Videnskabs Indlæg i Problemet om Sjælens Eksistens«);
udgav 1882 »Kortfattet Tænke- og Sjælelære«, der senere er kommet i flere større
og mindre Udgaver, 1883 »Vor Naturerkendelse«, lønnet med Videnskabernes Selskabs
Guldmedalje; 1884 Medlem af Selskabet; 1883 Docent og 1884 Professor ved Univer
sitetet i Filosofi, snart tillige Docent i Pædagogik. 1886 udsendte K. sit baade
æggende og vækkende Skrift »Om Maal og Midler for den højere Skoleundervisning«,
der bragte en frisk Luftning over den pædagogiske Verden. Kultusminister Scavenius
blev opmærksom paa Skriftets Tanker, og K. blev nu Ministeriets Konsulent i Skole
sager (fratraadte 1899) og Medlem af Kommissionen for Skolelærereksamen; som
saadan bidrog han til Skærpelsen af Kravene og forsvarede i en Pjece »Mandefaldet«
imod de Angreb, som fremkom. Som Kroman underbygger sin Filosofi med Natur-