106 / 274
101
ningsværelser, et Par Læseværelser for Eleverne og et Kontor til For
standeren, og ved at sætte de to største Værelser i Forbindelse med
hinanden havde man et Surrogat for en Forsamlingssal. Huset
frembød endvidere den Fordel, at Skolemusæet allerede havde fundet
Plads i Stueetagen. Københavns Sprogkonservatorium, som hidtil
havde brugt den Etage, der skulde indrettes til del etaarige Kursus,
kunde opsiges med kort Varsel.
Olrik tøvede noget med at paatage sig den ny Stilling; han var
nemlig ( jfr. S. 36) udset til Forstander for Jonstrup Statsseminarium og
havde vanskeligt ved at opgive denne Tanke for at overtage en Gerning,
der vel var tiltalende, men ringe lønnet og med Hensyn til Frem
tiden endnu helt usikker. Omsider gjorde han dog sit Valg, og da
Lokalespørgsmaalet var afgjort, modtog han 26. Juni 1895 sin Ud
nævnelse til F o r s t and e r ; tillige overdroges det ham at være Lærer
i Historie.
Følgen af Reformerne var straks, at Ansøgertallet, der hidtil
gennemsnitlig havde været 21, nu gik op til 80, og Deltagerne, hvis
Gennemsnitstal hidtil havde været 12— 13, steg til 44.
Fagrækken var forøget. Men tillige tildeltes der Matematik og
Dansk flere Timer, Historie fik sit Timetal fordoblet, og til Dansk-
Undervisningen knyttedes nye og udmærkede Lærerkræfter, Frk. Mag.
art. Ida Falbe Hansen og Dr. phil. F. Rønning. Tilmed fik Forstan
deren endnu i første Læseaar indført to nye historiske Fag: Verdens
litteraturens Historie og Kirkehistorie.
Den fysiske Normalsamling indflyttedes i de ny Lokaler og fik
ved Konservator Hornung en fortrinlig Opstilling; var den hidtil kun
besøgt i Ny og Næ, blev den nu daglig benyttet efter en stor Maale-
stok. Ved en Tillægsbevilling paa 2000 Kr. skaffedes de nødvendige
Midler til Samlingens Ordning og til Grundlæggelsen af andre Sam
linger og et Bibliotek. Her kom en Række Gaver til Hjælp: fra
Ministeriet, forskellige Foreninger og lærde Selskaber, Forlagsbog
handlerne G. E. C. Gad og Otto B. Wroblewski, Universitetets mine
ralogiske Musæum o. a. (jfr. S. 45 f).
I Rigsdagssamlingen 1895—96 berørtes den Forandring, der havde
fundet Sted. I en Anmærkning til Finanslovforslaget gjorde Mini
steriet i Korthed rede for Aarskursus’ets Omdannelse.
K lau s B e rn tsen
var tilfreds med, at der nu var beskikket en Leder for det etaarige
Kursus; men hvorledes lønnedes han? Det var da ikke Meningen,
at en Mand, der paatager sig el saadant Ansvar, skulde gøre det for
egen Regning eller tjene sin Løn ved at undervise.
K u ltusm in ister
B a r d e n fle t h
glædede sig over Berntsens Tilfredshed og over hans
Ønske om et anseligt Vederlag for Lederen, der nu kun havde det
beskedne Honorar af 500 Kr.
B e rn tsen
udtalte paa ny sin Tilfreds