97
inodede, at ogsaa Fortsættelsesseminariet var for kostbart anlagt.
Dertil kom, at hele den politiske Stilling var ugunstig for det ny
Forslag, — det var Ministeriet Estrups sidste Dage. At »Det pæda
gogiske Selskab« paa et stærkt besøgt Møde gav Tanken om et Fort-
sættelsesseminarium en varm Tilslutning, fik under disse Forhold
intet at sige. Ved Folketingets 2den Behandling af Finansloven var
da Forslagets Skæbne allerede beseglet1):
O
r d f ø r e r e n
( H
a r a l d
H
o lm
)
gav Udsigt over Kursus’ets Historie og
paaviste med Tal, at det var et dyrt Kursus. »M an har været inde paa
en Vej, der er gal. I Stedet for at se efter, hvad der er naturlig Trang
til, og saa søge at imødekomme denne Trang, har man ved Kunst villet
opelske en Undervisning, som der i Virkeligheden ikke har været tilstræk
kelig Trang til«. Dette er man fra alle Sider kommet til Erkendelse af,
og derfor er Forslaget om Fortsættelsesseminariet kommet. Dette skal
ganske vist kun koste 3000 Kr. mere end der er
bevilget
til Etaar. Kursus,
men rigtignok langt mere ud over hvad der er
brugt.
Og det hele vil
blive dyrere end beregnet m.
H.
t. Lokaler. Der kunde ogsaa indvendes
adskilligt mod Planen: Hvis det 1ste A ar skal anvendes paa Alménuddan-
nelsen, saa maa den almindelige Seminariedannelse være slet, og saa maa
den
først og fremmest hæves. Endvidere vil der ad denne Vej laves en
højere og en lavere Rangklasse for Lærere. Desuden bø r man staa frit
i Valget af Seminarielærere og Skoleinspektører. Udvalget foreslaar derfor
at stryge Kontoens Forhøjelse med 9000 Kr., men har ikke taget endelig
Stilling til Spørgsmaalet om det etaarige Kursus’es fremtidige Form eller
om det overhovedet burde opretholdes. Der var dog i alt Fald næppe
Grund til at give Deltagerne saa store Stipendier.
W
i l l
. S
c h a r l in u
havde sluttet sig til det øvrige Udvalg. Tanken om
et Fortsættelsesseminarium tiltalte ham, men det var for kostbart. Han
kunde imidlertid ikke tiltræde Har. Holms Ord om at Fortsættelsessemi-
nariets Alménuddannelse skulde vidne om, at den almindelige Seminarie
dannelse var ringe.
K
u l t u s m in is t e r
G
oos
tog Forslaget tilbage. »Jeg skrinlægger natur
ligvis for mit Vedkommende dermed ikke Tanken. Jeg betragter denne
Sag som en meget vigtig og betydningsfuld, ja en af de betydningsfuldeste
Reformer paa Skolevæsenets Omraade, om end ogsaa her kun indirekte,
og jeg har til Hensigt paa anden Maade at komme til Rigsdagen om
Sagen, muligvis gennem et Lovforslag i næste Sam ling«. Fortsættelses-
seminariet udfyldte et H a l i vor Læreruddannelse. Stipendierne kunde
maaske mindskes.
K
l a u s
B
e r n t s e n
:
En Sag af denne Rækkevidde maatte ikke afgøres
paa Finansloven. Man var »meget pludselig og næsten aldeles ubemærket«
gaaet fra de Monradske Kursus til Oprettelsen af det etaarige Realskole
lærerkursus. Sagen var først kommen frem ved Finanslovens 3. Rehand-
ling, og kun Ordføreren havde ofret den en lille Bemærkning. »Ikke en
Gang den daværende Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet skænkede
Sagen saa megen Opmærksomhed, at han omtalte dette Forhold med et
eneste O r d .......... D er var næppe heller noget Medlem her i Salen, der
*) V o r Ungdom 1894, S. 31(5 tt'. Rigsdagstid. 1893— 94, Folket. Forh., Sp. 2218 ff.,
2241, 2268 ff., 2284 ff., 2338 f., 2364.
H. O lrik : Danm. Lærerhøjskole.
.
7